Er du god til at koordinere? Har du en skarp pen og kan formidle komplekse problemstillinger klart og præcist? Har du gå-på-mod, tager ansvar og sikrer fremdrift? Så er du måske vores nye kollega på holdet, som driver udviklingen af fremtidens it-understøttelse af personbeskatningen.Spændende opgaver med stor samfundsmæssig betydning Motiverer det dig at være tæt på beslutningerne? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores sekretariat i Moderniseringsteamet i Skattestyrelsens fagområde Person, hvor vi arbejder med at forberede fremtidens it-løsninger til personbeskatningen.
Personbeskatningen står for over halvdelen af velfærdsfinansieringen i Danmark. Den digitale understøttelse gennem forskud- og årsopgørelsessystemet med brug af mange tredjepartsoplysninger er en succeshistorie, og vi er i Danmark langt fremme. Det skal den digitale understøttelse også være i fremtiden. Derfor har Skatteforvaltningen påbegyndt forberedelserne af en modernisering, der skal transformere den digitale kerne i finansieringen af den danske velfærdsmodel.
Koordinering på tværs i en travl og varieret hverdag I jobbet bidrager du til, at Moderniseringsteamet udadtil opleves som en værdifuld, kompetent og troværdig samarbejdspartner. Du bliver tovholder for meget af kommunikationen ind og ud af området. Det er derfor vigtigt, at du trives i en tværgående og koordinerende rolle, hvor du skal bidrage til at sikre det strategiske blik på produkterne. Du kan arbejde selvstændigt på baggrund af vigtig sparring med dine kollegaer både i og uden for området. Derfor får du brug for dine kompetencer inden for samarbejde, interessentvaretagelse og facilitering.
Hovedopgaven er ledelsesbetjening i bred forstand i forhold til Moderniseringsteamets ledelse og til projektledelsen. De konkrete opgaver er bl.a.:
- sekretariatsbetjening af styregruppe, leveranceboard og leveranceteam, herunder mødeindkaldelser, dagsordener, referater og kvalitetssikring af oplæg, der lægger op til beslutninger på ledelses- eller koncernniveau
- koordinere og facilitere fælles bidrag til moderniseringsarbejdet på tværs af skatteforvaltningen
- kommunikative opgaver – vidensdeling til interne og eksterne interessenter
- administrative opgaver som fx journalisering og håndtering hovedpostkasse
- ledelsesstøtte til HR-relaterede opgaver – fx medarbejdertrivsel, organisationsopbygning og onboarding.
Om dig Du har en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau og har måske erfaring fra fx job, studiejob, praktikforløb eller lignende i en politisk organisation – gerne med ledelsesbetjening.
Du arbejder selvstændigt, kan have flere bolde i luften på samme tid og tager uforudsete hindringer med et smil. Samtidig er du en god samarbejdspartner, der er struktureret og ekspert i at organisere og planlægge. Du har flair for processer, er en stærk kommunikator og er en god opgaveafslutter. Du kan hurtigt skabe overblik over komplicerede opgaver og sammenhænge.
Frem for alt er du engageret, serviceminded og en holdspiller, der får tingene til at glide med godt humør.
Om os Moderniseringsteamet har til opgave at forberede en kommende modernisering af it-understøttelsen. Dette sker bl.a. ved at udarbejde en samlet moderniseringsplan for personbeskatningen og en række tilhørende analyser. Alt sammen inden for rammerne af Skatteforvaltningens moderniseringsstrategi.
Hos os møder du kolleger med forskellige faglige baggrunde. Vi har en uformel omgangstone og et stærkt fagligt fællesskab. Du bliver en del af sekretariatsteamet, som består af fem engagerede kolleger. Sekretariatet er en del af et Persons Moderniseringsteam med i alt 20 medarbejdere.
Vi forstår, at du som fuldmægtig ønsker at lære og vokse i din karriere. Derfor tilbyder vi et professionelt onboardingprogram, videreuddannelsesmuligheder og en støttende arbejdsplads, der hjælper dig med at udforske dit fulde potentiale inden for Skatteforvaltningen.
Kontakt og ansættelsesvilkår Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse i form af eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 5. august. Tiltrædelse snarest muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive en SMS til kontorchef Lotte Dige Toft på telefon 7237 3560, så vil Lotte ringe dig op.
Vores plan er at holde 1. samtaler i uge 33 og 2. samtaler i uge 34. Vi forventer at benytte en personprofilanalyse og en logikanalyse i rekrutteringsprocessen (inden 2. samtalerne).
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Hannemanns Allé 25, 2300 København S.