WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/07/2026
favourite-job-icon
Struktureret teamkoordinator til indkøbsteam LAND i en af Danmarks største indkøbsafdelinger
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/07/2026
favourite-job-icon
Struktureret teamkoordinator til indkøbsteam LAND i en af Danmarks største indkøbsafdelinger
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Struktureret teamkoordinator til indkøbsteam LAND i en af Danmarks største indkøbsafdelinger

Vil du være med til at sikre, at Forsvaret får det rette materiel og de nødvendige tjenesteydelser – til tiden? Så er du måske vores nye indkøber i FMI.

Om os

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, der har ansvaret for at anskaffe, vedligeholde og udfase materiel og udstyr til hele det danske forsvar. Vi arbejder med alt fra komplekse våbensystemer og køretøjer til daglige forsyninger og it-løsninger – alt sammen for at sikre, at Forsvaret kan løse sine opgaver, både nationalt og internationalt.

FMI beskæftiger flere tusinde medarbejdere og har aktiviteter både i Danmark og i udlandet. Vi er en organisation med stort ansvar og bredt samarbejde på tværs af fagligheder og områder.

Om stillingen

Som teamkoordinator i indkøbsteam LAND i Forsvarets centrale Indkøbscenter bliver du en del af et dedikeret team af indkøbere, der understøtter det danske forsvars landbaserede aktiviteter såsom køretøjer, mundering og ammunition. Du får en vigtig rolle i at koordinere og sikre effektive indkøbsprocesser, rettidig levering og høj kvalitet i data og dokumentation. Med din strukturerede tilgang er du med til at sikre, at indkøbene understøtter Forsvarets daglige drift og operationelle behov.

Vi arbejder i et dynamisk miljø, hvor udvikling og forandring er en del af hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat, detaljeorienteret og har blik for løbende optimering. Du vil have tæt kontakt til både kollegaer og brugere. Derfor er forståelse for deres behov og fokus på service afgørende.

Der er ikke personaleansvar i stillingen.

Dine primære opgaver:

  • Ansvarshavende for fagligheden i teamet
  • Koordinering af opgaver i eget team, samt på tværs af indkøbsteams
  • Indhente tilbud og markedsafdække
  • Oprette og følge op på indkøbsordrer i SAP
  • Udarbejde og vedligeholde data og rapporter i Excel
  • Følge op på åbne ordrer og håndtere fakturaspørgsmål
  • Kommunikere og dokumentere indkøb professionelt og præcist
Vi søger en indkøber, der har flair for struktur og detalje, og som trives i et miljø med faste rammer og stor betydning. Du er serviceminded, omhyggelig og arbejder selvstændigt, men værdsætter også det kollegiale fællesskab.

Vi ser gerne, at du:

  • Har erfaring med indkøb og er fortrolig med SAP
  • Har gode Excel-kompetencer og behersker Office-pakken
  • Kan forstå og arbejde med skriftligt engelsk
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund
  • Er nysgerrig, engageret og har lyst til at udvikle dig i en offentlig organisation
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en ren straffeattest og opnå sikkerhedsgodkendelse.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Madsen på telefon 4029 6497.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på telefon 2926 3785.

Ansøgningsfristen er den 7. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. september 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.


Firma Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Følg
Kontaktperson Rasmus Kunzendorf
Arbejdsadresse Lautrupbjerg
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 2926 3785
E-mail 00532201@mil.dk
Ansøgningsfrist 07/07/2026
Valgt stilling