WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Student med interesse for skattepolitik og samfundsøkonomi til Skatteministeriets departement
Skatteministeriet - København
Antal ledige jobs
35
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Student til Lægemiddelstyrelsens Direktionssekretariat
Lægemiddelstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 27/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
To engagerede HR-studentermedhjælpere til DMI
DMI - København - København
Ansøgningsfrist: 29/04/2026
favourite-job-icon
Jurastuderende til Pressenævnets sekretariat
Justitsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets center for forsyning og beredskab
Klima- og energiministeriets departement - København
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
To studenterstillinger: Bliv en del af HR eller økonomi og koncern i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima- og energiministeriets departement - København
Ansøgningsfrist: 27/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Ambitiøs student til kommunal- og regionaløkonomi i Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement
Sundheds- og Ældreministeriet - København
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
Naturfaglig formidler til spændende studiejob hos Energi og Vand
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til Enheden for Forebyggelse og det primære sundhedsvæsen (15 timer ugentligt)
Sundhedsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 27/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Vil du arbejde med kontrakter, data og styring på statens ejendomme? Bygningsstyrelsen søger lige nu en studentermedhjælper i København
Bygningsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Højesteret søger studentermedhjælper
Højesteret - København
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Stud.jur. til inkasso- og insolvensteamet i København
TVC Advokatfirma P/S - København
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Student med interesse for skattepolitik og samfundsøkonomi til Skatteministeriets departement

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem analyse, politikudvikling og samfundsøkonomi? Er du ambitiøs på egne og samfundets vegne? Så er du måske vores nye studentermedarbejder.

Om jobbet
I Skatteministeriet har vi værktøjerne, når der er politisk ønske om regulering af negative eksternaliteter og adfærd. Kontoret Moms og Afgifter søger en studentermedarbejder, der vil bidrage til arbejdet med policy-udvikling og analyse inden for økonomisk politik, strukturpolitik og skattesystemet.

Dine opgaver vil spænde over et bredt område inden for afdelingens virkefelt. Dine arbejdsopgaver vil variere alt efter din faglige profil og vil bl.a. kunne omfatte:

  • Bidrag til notater, svar på spørgsmål fra Folketinget og svar på henvendelser til skatteministeren fra borgere og interessenter.
  • Dataindsamling og beregninger som input til provenuberegninger, notater og analyserapporter.
  • Løbende overvågning af udviklingen i afgiftsindtægter og opdatering af beregningsmodeller.
  • Bidrag til præsentationer, publikationer og oplæg mv.
Vi tilbyder en stilling i regeringens politiske maskinrum, en stejl læringskurve samt arbejdsopgaver knyttet til betjening af skatteministeren og Folketinget.

Om kontoret Moms og Afgifter
Moms og Afgifter beskæftiger sig med moms og afgifter bredt, herunder afgifter på CO2, biler, vand og miljø, tobak og nikotin, tinglysning og meget mere. Opgaver består bl.a. i samfundsøkonomiske analyser, politikudvikling og beslutningsoplæg. Vi betjener ministeren og Folketinget, deltager i internationalt arbejde og bidrager til finanslovsarbejde og lovgivning. Derudover bidrager vi også til international statistik og publikationer på skatte- og afgiftsområdet som fx Skatteøkonomisk Redegørelse.

Du bliver en del af et team af dygtige kolleger og et arbejdsmiljø præget af højt engagement. Kontoret består af 19 kollegaer, som alle er økonomer. Vi arbejder i åbent kontorlandskab og har en uformel omgangstone og god stemning.

Du bliver herudover en del af et studenterteam som betjener flere kontorer i afdelingen, hvor der – udover dig – er to andre studentermedarbejdere. Teamet har tilknyttet en studenteransvarlig, der sikrer, at I får mere ansvar i takt med jeres faglige udvikling.

Kontoret er en del af afdelingen Økonomisk Politik, som omfatter ca. 70 engagerede medarbejdere, primært økonomer, fordelt på fem kontorer. Afdelingens opgaver omfatter betjening af departementschefen og skatteministeren ift. ministerens deltagelse i regeringsfora, udarbejdelse af regeringsudspil og reformer, håndtering af forhandlingsforløb, økonomiske beregninger af de samfundsmæssige konsekvenser ved ændrede skatteregler, skatteøkonomiske analyser og metodeudvikling samt varetagelse af Skatteministeriets arbejde på det internationale område.

Om dig
Du er stud.polit, stud.oecon, stud.scient.oecon eller lignende (minimum bestået 2. semester, men også gerne nået længere) med gode faglige resultater inden for økonomi og metode, som du evner at anvende i praksis. Vi lægger vægt på, at du er omhyggelig med talbehandling, har gode skriftlige formuleringsevner og en stærk analytisk sans. Du skal kunne samarbejde i teams og arbejde selvstændigt. Derudover er du ambitiøs, ansvarsbevidst og udviser et stort engagement i dit arbejde. Det er en fordel, hvis du har erfaring med programmering og godt kendskab til MS-office-pakken, herunder særligt Excel. Arbejdsopgaverne vil blive tilrettelagt ud fra din erfaring, og hvor langt du er på studiet.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter, og vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen. Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der er også plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 13. maj 2026. Der kan indgå case i ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte studenteransvarlig Lasse Strand på 72 37 46 51 eller kontorchef Matilde Roi Fischer på 72 37 32 52.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Arbejdstiden er gennemsnitlig 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

Firma Skatteministeriet Følg
Kontaktperson Matilde Fischer
Arbejdsadresse Nicolai Eigtveds Gade
Postnr.: 1402
Kommune København
Telefonnr. 72373252
Ansøgningsfrist 13/05/2026
Valgt stilling