WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper (stud.jur.) søges til Sektion for Individuel Arbejdsret i FOA
FOA - København
Antal ledige jobs
41
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper (stud.jur.) søges til Sektion for Individuel Arbejdsret i FOA
FOA - København
Ansøgningsfrist: 09/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Studentermedhjælper med interesse for klima og transport
Vejdirektoratet - København - København
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Praktikant til transportanalyse
Vejdirektoratet - København - København
Ansøgningsfrist: 10/03/2026
favourite-job-icon
Studenter til policy-udvikling og analyse
Skatteministeriet - København
Ansøgningsfrist: 13/03/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at udvikle København til fremtidens klimaudfordringer? Tre studentermedhjælpere til klimatilpasningsenhederne (15 t/uge)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 04/03/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til vores brandtekniske afdeling
Hovedstadens Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Rigsrevisionen søger samfundsvidenskabelig student til større undersøgelser af store investeringsprojekter
Rigsrevisionen - København
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Søger du et studenterjob med betydning for hele huset? Studentermedhjælpere søges til Borgerservice
Valby SIRI - København
Ansøgningsfrist: 03/03/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Økonomiafdelingen
Erhvervsakademi København - København
Ansøgningsfrist: 09/03/2026
favourite-job-icon
Administrativ studentermedarbejder med beboerfokus til Haandværkerforeningens Plejehjem
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 02/03/2026
favourite-job-icon
QA Studentermedhjælper med interesse for kvalitetssikring og IT til Statens Serum Institut
SSI - København

Studentermedhjælper (stud.jur.) søges til Sektion for Individuel Arbejdsret i FOA

FOA styrker indsatsen på det individuelle arbejds- og ansættelsesretlige område og søger derfor en studentermedhjælper (stud.jur.) til Sektion for Individuel Arbejdsret (SIA) ca. 20 timer ugentligt.

Stillingen er særligt relevant for en juridisk studerende med interesse for arbejds- og ansættelsesret, der ønsker praktisk erfaring i en organisation med høj faglighed og stor samfundsmæssig betydning. Vi forestiller os, at du har bestået bacheloruddannelsen.

Om stillingen

Sektion for Individuel Arbejdsret består af 11 jurister og én administrativ medarbejder, der arbejder med alle dele af det individuelle arbejds- og ansættelsesretlige område, herunder blandt andet:

  • væsentlige vilkårsændringer
  • afskedigelser og bortvisninger
  • barsel og ferie
  • forskels- og ligebehandling
  • elev- og uddannelsesforhold
  • tillidsrepræsentantforhold
  • tjenestemandsret, forvaltningsret og GDPR

En stor del af arbejdet vedrører afskedigelses- og bortvisningssager på det offentlige område.

Som studentermedhjælper bliver du en del af et fagligt stærkt juridisk miljø med høj grad af samarbejde, videndeling og mulighed for løbende faglig udvikling.

Dine opgaver

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • løse administrative og koordinerende opgaver i forbindelse med sektionens sagsbehandling 
  • lave juridisk research
  • bidrage til forberedelse og opfølgning på bl.a. forhandlinger 
  • bistå sektionens advokater med retssagsforberedelse
  • udarbejde udkast til skriftlige svar til FOA’s lokale fagforeninger
  • yde telefonisk rådgivning til FOA’s lokale fagforeninger

Opgaverne tilpasses dit faglige niveau og udvikler sig i takt med dine kompetencer.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • læser jura (stud.jur.) og har bestået bacheloruddannelsen
  • har interesse for arbejds- og ansættelsesret
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • har gode analytiske evner og sans for juridiske detaljer
  • skriver klart og præcist juridisk dansk
  • er samarbejdsorienteret og trives i et fagligt miljø med højt tempo

Kendskab til offentlig ret eller forvaltningsret er en fordel, men ikke et krav.

Du skal have lyst til at arbejde med værktøjer og teknologi, der gør dit arbejde mere effektivt og styrker kvaliteten af den service, som hele sektionen leverer.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en sektion med høj faglighed, stærkt samarbejde og gode muligheder for læring og udvikling.

Hos SIA lægger vi vægt på:

  • faglig sparring og videndeling
  • fleksibilitet i forhold til studie
  • et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • mulighed for at arbejde tæt på praksis inden for arbejds- og ansættelsesret

FOA Overenskomst består af ca. 85 medarbejdere fordelt på fire sektioner og er en arbejdsplads med højt til loftet og respekt for forskellighed.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende intern overenskomst. Dertil kommer en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15 %, et ferietillæg på 3 % og et fritvalgstillæg på 4 %. Vi optjener syv ugers ferie efter ét års ansættelse, har massageordning, motionskælder samt forskellige personaleforeninger. 

Ansættelsesstedet er Staunings Plads 1–3, 1790 København V.

Spørgsmål og ansøgning

Send din ansøgning og CV senest mandag den 16. marts 2026. Du ansøger via FOAs digitale rekrutteringssystem. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos chef Anne Signora Toft, tlf. 50778444 eller seniorkonsulent Camilla Bolvig Cazal, tlf. 51909436.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 13. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Firma FOA Følg
Kontaktperson Anne Signora Toft
Kommune København
Telefonnr. +45 46 97 24 67
Ansøgningsfrist 16/03/2026
Valgt stilling