Studentermedhjælper til Internationalt Team
Vil du være med til at videreudvikle Danish Muslim Aid´s (DM-Aid) indsatser for erhvervsfundraising/ESG-partnerskaber, compliance og projektmonitorering? Har du erfaring eller stor interesse for salg? Har du fokus på kvalitet og kontrol? Trives du med at administrere og holde orden? Og har du international viden og brænder du for at prøve at arbejde i en NGO? Kan du tilmed lide at få ansvar, er du udadvendt, og har du mod på at etablere og koordinere et lille korps af Erhvervssponsor sælgere, så er denne stilling måske noget for dig.
Vi søger en dynamisk og dygtig studerende på sidste år af sin bachelor eller begyndelsen af kandidaten, der kan formulere sig godt både på dansk og engelsk, og som trives i et arbejdsmiljø med fokus på både ambitioner og trivsel, alt sammen for at realisere vores udviklingsmål om at gøre en positiv og bæredygtig forskel i verden for vores medmennesker i nød.
FORMÅL
1. Effektivt salg, administration og koordinering af området for Erhvervssponsorater med en høj grad af selvstændighed og initiativ.
2. Administrativ og analytisk støtte til compliance og due diligence.
3. Udvikling af ESG-partnerskabersramme og tilhørende materiale.
STILLINGEN OMFATTER FØLGENDE ANSVARSOMRÅDER:
Salg og administration af Erhvervssponsorater/ESG-partnerskaber, Compliance, og Projekter.
BESKRIVELSE AF OPGAVER:
· Implementere årlige planer og mål for erhvervsfundraising.
· Opsøgende salg af erhvervssponsorater.
· Udvikling og etablering af et DM-Aid’s Erhvervssponsor Korps, som består af provisionslønnede erhvervssponsor sælgere fra hele Danmark.
Sikre korrekt præsentationsmateriale Erhvervssponsor Korpset.
· Administrere erhvervssponsorer og kontrakter i database.
· Koordinere årlige Erhvervssponsor events.
· Udføre jævnlig compliance på udenlandske NGO-partnere
· Assistere udvikling og implementering af events med DM-Aid.
· Ansvarlig for udvikling af samarbejdsramme for indgåelse af ESG-partnerskaber.
· Ad-hoc opgaver indenfor området.
VI FORVENTER, AT DU HAR:
· En relevant uddannelse, fx indenfor internationale og globale studier.
· Interesse for velgørenhed og NGO-arbejde
· Godt kendskab til muslimsk velgørenhed.
· Erfaring med projektarbejde.
· Erfaring med fundraising, gerne erhvervsfundraising fra fx velgørenhedsevents eller auktioner.
· Kendskab til eller interesse for compliance.
· Gode koordinerings- og administrative evner.
· Analytisk sans
· Høj kvalitetssans med øje for detaljen.
· Overblik og kan planlægge og prioritere indenfor sit opgavefelt.
· En høj grad af selvstændighed, ansvarlighed og initiativ.
· En målrettet og fokuseret tilgang til arbejdsopgaverne.
· En åben, positiv og tålmodig personlighed.
· Kan deltage i ad-hoc aften- og weekendmøder.
· Behersker dansk og engelsk. Arabisk, somalisk, eller urdu vil være en fordel.
VI TILBYDER:
· 15 timer ugentligt, eksl. frokost.
· Tidsbegrænset stilling indtil studie ophører.
· Arbejdstider, som kan lægges på hverdage ml. 08-18.
· Flextid.
· Weekendarbejde, aftenmøder og hjemmearbejde efter aftale.
· Kontor på Østerbro i København.
· Relevant personlig og faglig kompetenceudvikling.
· Løn efter aftale.
INFORMATION:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte International Programme Coordinator Frederik Jensen på e-mail: frederik.jensen@dmaid.dk
ANSØGNINGSFRIST:
En motiveret ansøgning vedlagt CV sendes til frederik.jensen@dmaid.dk senest søndag den 28. juni 2026. Samtaler afholdes løbende og indtil rette kandidat er fundet. Forventet start 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.
OM DM-AID:
Danish Muslim Aid (DM-Aid) er den største nødhjælps- og udviklingsorganisation i Danmark stiftet af danske muslimer. DM-Aid blev etableret i 2005 og indsamler midler til fattige og udsatte medmennesker i 12 samarbejdslande i Afrika, Asien og Mellemøsten + Danmark. DM-Aid er en uafhængig, non-politisk organisation, som samarbejder med andre nødhjælps- og udviklingsorganisationer i Danmark og lokalt ude i verden. Der er 12 ansatte på kontoret i København og lokalgrupper i København, Aalborg, Odense med mere end 100 frivillige. DM-Aid er godkendt som nødhjælps- og udviklingsorganisation af både politi- og skattemyndigheder og er medlem af ISOBRO, CISU og Netværk for Religion og Udvikling.
| Firma | Danish Muslim AID Følg |
| Kontaktperson | Frederik Jensen |
| Arbejdsadresse | Hans Knudsens Plads |
| Postnr.: | 2100 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 22610137 |
| frederik.jensen@dmaid.dk | |
| Ansøgningsfrist | 28/06/2026 |