WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til it-support af e-grant
Uddannelses- og Forskningsministeriet - København
Antal ledige jobs
56
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Stud.jur. eller stud.merc.jur. til Hvidvasktilsynet i Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til digital kommunikation
Sundhedsdatastyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Facility
P+, Pensionskassen for Akademikere - København
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Christianshavns Bibliotek søger to studentermedhjælpere
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 19/06/2026
favourite-job-icon
Det Kongelige Teater søger studentermedhjælper til Balletadministrationen
Det Kongelige Teater og Kapel - København
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper med interesse for økonomi til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement - København
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Talstærke studentermedhjælpere med interesse for klima, økonomi og analyse til Københavns Rådhus
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Talstærk student med interesse for analyse og økonomi på beskæftigelsesområdet
Beskæftigelsesministeriet - København
Ansøgningsfrist: 03/06/2026
favourite-job-icon
Jurakontoret søger jurastuderende til Ministeriet for Grøn Trepart
Ministeriet for Grøn Trepart Departementet - København
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til kundeservice
WASH WORLD ApS - København
Ansøgningsfrist: 03/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til Din Sociale Indgang Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave
Københavns Kommune - København

Studentermedhjælper til it-support af e-grant

Søger du et studiejob, hvor du arbejder med virkelige problemstillinger, hjælper brugere i hele landet og får erfaring med drift og support af et komplekst offentligt it-system?

Om stillingen
Du bliver en del af den daglige support og drift af systemet e-grant, hvor vi understøtter ansøgning og administration af statslige tilskudsordninger på Forsknings- og Innovationsområdet. Du vil bidrage med at håndtere henvendelser fra brugere, herunder bl.a. undersøge fejl og yde vejledning i systemet. Du får indsigt i både systemdrift, sagsgange og samarbejdet mellem forretning og it samt samspillet mellem forretning og brugere. Gennem professionel brugerkommunikation får du mulighed for at udvikle analytiske og administrative kompetencer.

Dine opgaver varierer, men kan blandt andet bestå af at:

  • Hjælpe brugere med adgang, funktionalitet og arbejdsgange.
  • Undersøge og beskrive fejl og uhensigtsmæssigheder i systemet.
  • Videregive komplekse sager til 2. og 3. level support, bl.a. udviklere eller andre fagpersoner.
  • Bidrage til vejledninger og intern dokumentation.
  • Hjælpe med opfølgning på driftsopgaver og supportprocesser.
  • Deltage i forbedring af arbejdsgange og brugeroplevelser.
Du bliver introduceret grundigt til systemet og supportarbejdet, men vi forventer, at du kan og har lyst til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger.

Om dig
For at få succes i jobbet, forventer vi, at du:

  • Er ansvarlig, serviceminded og bevarer ro og overblik i travle perioder.
  • Er nysgerrig på it, digitalisering og/eller offentlig administration.
  • Kommunikerer klart og tydeligt på både dansk og engelsk – mundtligt såvel som skriftligt.
  • Arbejder struktureret og har mod på at lære komplekse it-systemer at kende.
  • Trives med at arbejde selvstændigt, analytisk og undersøgende.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med support eller kundekontakt fra lignende stillinger, eller hvis du har arbejdet med it-systemer eller digital sagsbehandling og administrative processer før.

e-grant
Du bliver en del af et systemforvaltningsteam med 6 kolleger og en leverandør, der arbejder med it-udvikling, -drift og -vedligehold. Teamet består af dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi har et uformelt og hjælpsomt arbejdsmiljø, og vi mener, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her også plads til grin i den travle hverdag.

Center for it
Vi er aktuelt ca. 90 dygtige og engagerede medarbejdere med kompetencer indenfor bl.a. it-udvikling, test, projektledelse, support og leverandørstyring. Sammen har vi til opgave at anskaffe, forvalte og videreudvikle en række store kerne-fagsystemer i tæt samarbejde med vores interessenter. De største systemområder er aktuelt til understøttelse af SU, optagelse af studerende på de videregående uddannelser, studieadministration på uddannelsesinstitutionerne og bevillingsadministration af forskningsmidler.

Skal du være med til at forme fremtiden?
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Hos os bliver du en del af en kultur med høj faglighed og stærk samarbejdskultur. Vi sætter studerende, forskere og borgere i centrum for arbejdet og er ambitiøse på egne og uddannelses- og forskningssektorens vegne.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer om ugen, der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier. Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Nanna M. Tirsted på telefonnummer 72318723 eller på e-mail nmti@ufm.dk.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside ufsn.dk. Din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet senest den 14. juni 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 25 og 26.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen.

Firma Uddannelses- og Forskningsministeriet Følg
Kontaktperson Nanna Mortensdatter Tirsted
Arbejdsadresse Haraldsgade
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 72318723
E-mail nmti@ufm.dk
Ansøgningsfrist 14/06/2026
Valgt stilling