Har du lyst til at prøve kræfter med økonomistyring i et udviklingsorienteret arbejdsmiljø med høj faglighed? Og kunne du tænke dig at være med til at gøre en forskel i det danske sundhedsvæsen? Så har vi en stilling til dig som studentermedhjælper i økonomifunktionen i Diagnostisk Center.
Om Diagnostisk Center Diagnostisk Center er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1.600 medarbejdere og en årlig omsætning på 1,2 mia. kr. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, forskning, uddannelse og innovation. Diagnostisk Center understøtter patientbehandlingen ved årligt at producere mere end 10 mio. svar på laboratorieanalyser, 650.000 billeddiagnostiske undersøgelser, og centret har mere end 1 mio. kontakter til patienter og donorer. Centrets 37 professorer og øvrige forskere publicerer årligt mere end 800 videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Centret består af 7 afdelinger med hver deres afdelingsledelse.
Om arbejdsopgaverne Vi søger en studentermedhjælper til at varetage en bred portefølje af opgaver:
- Fakturering af diagnostiske ydelser
- Besvarelse af fakturahenvendelser
- Budgettering og controlling af forskningsøkonomi
- Forskningsstatistik
- Månedlig datavalidering
- Dokumentation af processer
- Diverse ad hoc-opgaver
Om dig Vi søger en studentermedhjælper, der er i gang med en relevant samfundsfaglig videregående uddannelse (fx stud.polit., stud.merc. eller lignende). Derudover forventer vi, at du:
- har flair for og erfaring med at anvende Excel og tal i opgaveløsninger
- har solide IT-kompetencer og erfaring med administrative systemer
- evner at planlægge, koordinere og arbejde struktureret, så opgaver følges til dørs
- er god til at formulere dig såvel skriftligt som mundtligt
- er grundig og afleverer tingene til tiden, gennemarbejdet og i en høj kvalitet
- tager initiativ, finder gode løsninger og bidrager aktivt til at optimere arbejdsgange
- er en teamplayer og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, også i en til tider travl hverdag
Vi lægger vægt på nysgerrighed, engagement og en proaktiv tilgang til opgaverne.
Vi tilbyder:- en spændende arbejdsplads, hvor du vil komme til at håndtere arbejdsopgaver, der har indflydelse på beslutninger – både for centret og de enkelte afdelinger
- en opgaveportefølje med en god blanding af drift- og udviklingsopgaver
- fleksible arbejdsvilkår med mulighed for tilrettelæggelse af dine arbejdsopgaver
- et attraktivt lærings- og udviklingsmiljø med mulighed for at arbejde med sundhedsøkonomi i praksis
- et stærkt fagligt miljø i økonomifunktionen og på tværs af den øvrige stab og resten af hospitalet
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til DJØF’s overenskomst.
Din arbejdstid vil være ca. 15 timer pr. uge med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerøkonom Emine Reimann på mail:
emine.eser.reimann@regionh.dk eller tlf. 23 64 75 04
Ansøgningsfristen er den
1. september 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 36 og/eller 37. I forbindelse med samtalerne kan der indgå en mindre case.
Ansøgningen skal vedhæftes CV samt relevante eksamenspapirer.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for
administrations- og IT-personale m.fl. - overenskomst 32.01.1 - løn pr. 1.4.2026.