WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/04/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til Klima og Miljø
Brøndby Kommune - Brøndby
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/04/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til Klima og Miljø
Brøndby Kommune - Brøndby
Ansøgningsfrist: 12/04/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til Klima og Miljø
Brøndby Kommune - Brøndby

Studentermedhjælpere til Klima og Miljø

Har du mod på at arbejde med tilsyn af bygge- og anlægsaffald og komme med på miljøtilsyn hos mindre virksomheder i Brøndby Kommune? Så læs med her! Vi søger netop nu to studentermedhjælpere til vores miljøteam.

 
Virksomheder og miljølovgivning 

Denne stilling er for dig med en teknisk og naturfaglig uddannelsesbaggrund og et ønske om at arbejde med myndighedsopgaver og sagsbehandling inden for miljøområdet. 

Dine primære opgaver vil bestå af at:

  • administrere anmeldelser om bygge- og anlægsaffald
  • identificere miljøskadelige stoffer i affald samt følge op på indkomne sager om byggeaffald
  • lave tilsyn hos virksomheder i Brøndby Kommune, hvor du planlægger og deltager miljøtilsyn, styrket affaldstilsyn og kampagnetilsyn med efterfølgende rapportskrivning og opfølgning. 

På tilsyn foretager vi fysiske gennemgange af virksomheder og storskraldsgårde med fokus på en række miljøforhold, bl.a. farlige stoffer og råvarer, udluftning, håndtering af affald, m.m. Du får indsigt i, hvordan f.eks. et autoværksted skal overholde de gældende miljøregler, der følger af national lovgivning samt af Brøndby Kommunes regulativer og forskrifter. 

Du kommer også til at indgå i afdelingens øvrige miljøopgaver, som kan være alt fra jord- og spildevandsopgaver til træbesigtigelser eller tilsyn med kommunens svømmebade. 

Du får derudover mulighed for at arbejde med revideringer af handlingsplaner og procedurer relateret til klima- og miljøområdet. I den forbindelse opnår du kendskab til den relevante lovgivning inden for miljøområdets forskellige grene og får anledning til at prøve kræfter med arbejdet som miljømyndighed. Du får også mulighed for at deltage i og udføre kampagner relateret til miljøområdet. 

 
Fælles for begge stillinger:

Hos os forventer vi, at du kan arbejde både selvstændigt og i teams, at du undrer dig, stiller spørgsmål, tør springe ud i opgaver, også når du ikke har alle svarene.  Vi lægger vægt på, at du har lyst til at arbejde i en kommune og trives med samarbejde, både med os i afdelingen, men også med vores mange samarbejdspartnere på tværs af kommunens afdelinger. Du skal kunne vurdere, hvornår en opgave er løst tilfredsstillende, og gerne levere den lidt før deadline.

Vi har en bred profil i vores afdeling, så det er ikke afgørende præcist hvilket studie, du er på, og du behøver ikke have forudgående erfaring inden for netop vores område. Du har uden tvivl meget at byde på, som vi kan få glæde af, og resten kan du lære. Fortæl os derfor først og fremmest, hvem du er, og hvorfor du gerne vil arbejde hos os.

Hvem er vi? 

Klima og miljø består af 20 engagerede kolleger fordelt på et klimateam og et miljøteam. Vi arbejder med alt fra CO2-besparelser til affaldssortering, borgerinddragelse, adfærdsdesign, klimatilpasning, jordforurening, miljøtilsyn og meget mere. Begge stillinger er i miljøteamet.

Vi spørger om hjælp, når vi er i tvivl, for ingen ved alt, men sammen ved vi meget mere. Helt overordnet trives vi i hinandens selskab og anskuer livet med et glimt i øjet. 

Vi samarbejder bredt både i og uden for kommunen, og befinder os godt med at være ude blandt borgere, virksomheder, boligorganisationer og foreninger.

Klima og Miljø har i alt fire studentermedhjælpere tilknyttet, og vi er vilde med alt det nye, I studerende kan lære os!

 
Ansættelse og løn

Lyder et af ovenstående stillinger som noget for dig? Send din ansøgning senest søndag den 12. april 2026 kl. 12.00. Vi holder samtaler fredag den 24. april. Hold derfor øje med din indbakke.

Ansættelsen er som udgangspunkt fra den 1. september 2026. Skulle du være klar til at begynde allerede den 1. juni, så er der mulighed for det.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ønsker du oplysninger om stillingen vedrørende virksomheds- og miljølovgivning, er du ligeledes velkommen til at kontakte Maria Eva Hansen på 43 28 27 55 eller på MAHAE@brondby.dk

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Firma Brøndby Kommune Følg
Kontaktperson Maria Eva Hansen
Kommune Brøndby
Telefonnr. +4543282755
Ansøgningsfrist 12/04/2026
Valgt stilling