WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 29/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til klinisk forskningsprojekt om kompleks PTSD
Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Svanemøllens Kaserne - København
Antal ledige jobs
42
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 29/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til klinisk forskningsprojekt om kompleks PTSD
Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Svanemøllens Kaserne - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Administrativ assistent/studentermedhjælper til Billedhuggerskolen ved Kunstakademiets Billedkunstskoler 7 timer om ugen (tidsbegrænset)
Kunstakademiets Billedkunstskoler - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Pædagogisk Udvikling på NEXT Uddannelse København
NEXT Uddannelse København - København
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper søges til institut for Arkitektur, By og Landskab
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - København
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere søges til at monitorere aktuelle udviklinger for FE
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Student digitalisering af 1800-talsarkiv
DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING - København
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Naturfaglig formidler til spændende studiejob hos ENERGI & VAND
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 28/06/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til team for handicapkompenserende ydelser (HKY) i Din Sociale Indgang, Børn Nørrebro Bispebjerg
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Klimarådet søger studentermedhjælp
Klima- og energiministeriets departement - København
Ansøgningsfrist: 28/06/2026
favourite-job-icon
Bliv juridisk student i Din Sociale Indgang – med fokus på socialret og forvaltningsret
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Finansministeriet søger en studentermedarbejder til informationssikkerhedsområdet
Finansministeriets Departementet - København

Studentermedhjælpere til klinisk forskningsprojekt om kompleks PTSD

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter med kompleks PTSD og få erfaring med klinisk forskning i praksis?

Militærpsykologisk Afdeling i Forsvarets Veterancenter søger to forskningsinteresserede studentermedhjælpere, som er studerende på psykologi, medicin, folkesundhedsvidenskab eller beslægtede sundhedsvidenskabelige uddannelser, til PACE Trial – et nationalt multicenterstudie, der undersøger effekten af en ny patientcentreret behandling til kompleks PTSD.

Studiet gennemføres i samarbejde med Copenhagen Trial Unit og psykiatriske klinikker i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, og er finansieret med det seneste forsvarsforlig. Stillingen er relevant for studerende med interesse for klinisk forskning, psykiatri, traumeforskning og patientnære forskningsprojekter.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt forskningsmiljø med kliniske psykologer, forskere og andre studentermedhjælpere, der alle arbejder for at forbedre behandlingen af kompleks PTSD.

Om stillingen Som studentermedhjælper bliver du en del af den kliniske forskningsgruppe i Militærpsykologisk Afdeling og vil arbejde tæt sammen med seniorforsker og psykolog Sofie Folke, forskningskoordinator Maria Haahr Nielsen, der har en baggrund i folkesundhedsvidenskab, specialkonsulent og psykolog Katrine Friis samt andre tilknyttede forskere og kliniske psykologer. Du vil have stor mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for både klinisk udredning, forskningsmetode og datahåndtering – og få indblik i, hvordan et stort klinisk forskningsprojekt drives i praksis.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Kontakt med deltagere i PACE Trial i forbindelse med opfølgning på spørgeskemaer og interviews
  • Deltagelse i dataindsamling og klinisk diagnostisk udredning med brug af Internationalt Traume Interview efter grundig oplæring og under supervision
  • Løbende dataindtastning og kvalitetssikring i forskellige databaser
  • Koordinering og kommunikation med psykologer og forskningssites i psykiatrien
  • Systematisk litteratursøgning og bidrag til forskningsformidling
  • Afhængigt af dine interesser og kompetencer vil der være mulighed for at bidrage til både kvantitative og kvalitative analyser
  • Ad hoc-opgaver relateret til afdelingens øvrige forskningsprojekter
Stillingen er på ca. 15 timer om ugen, med fleksibilitet i eksamensperioder. Der må påregnes mindre rejseaktivitet til forskningssites i Ballerup, Aarhus og øvrige dele af Danmark.

Om dig Vi søger en forskningsinteresseret og ansvarsbevidst studerende, som har lyst til at være en del af et klinisk forskningsprojekt. Stillingen henvender sig til bachelorstuderende, og ansøgere skal være indskrevet på en bacheloruddannelse. Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende på psykologi, folkesundhedsvidenskab, medicin eller en anden relevant sundhedsvidenskabelig uddannelse
  • Er systematisk, struktureret og god til at holde overblik
  • Har interesse for klinisk forskning og diagnostisk udredning
  • Trives med selvstændigt ansvar og samarbejde på tværs af faggrupper
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – også på engelsk
  • Er imødekommende og tryg i kontakten med både patienter og kolleger
Erfaring med forskning, dataindsamling, kliniske interviews eller metodiske kompetencer (kvalitative eller kvantitative) vil være en styrke, men er ikke påkrævet. Du vil få grundig oplæring og løbende supervision.

Vi lægger større vægt på forskningsinteresse, engagement og samarbejdsevner end på specifik faglig baggrund.

Vi tilbyder
  • En spændende stilling i et engageret og udviklingsorienteret forskningsmiljø
  • Mulighed for at lære klinisk udredning og forskningsmetoder i praksis
  • Indblik i samarbejde mellem Forsvaret, forskningsinstitutioner og psykiatrien
  • Et team af dygtige kolleger, der lægger vægt på faglig sparring og et godt arbejdsmiljø
  • Fleksible arbejdstider med forståelse for studiets krav
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet på en højere læreanstalt og tidsbegrænset til den 31.12.2028.

Arbejdsstedet er i Svanemøllens kaserne, Østerbro.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Seniorforsker Sofie Folke på telefon 7216 3251 eller forskningskoordinator Maria Haahr Nielsen på telefon 4021 7191. Henvendelser vedrørende stillingen besvares ikke i uge 29-31 på grund af ferie.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Aldijana Henic på telefon 3266 5299.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 29. juli 2026 og samtaler forventes afholdt torsdag d. 6. august 2026. Stillingen er til besættelse d. 1. september 2026 eller snarest muligt herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Veterancentret

Veterancentret er forankret i Forsvarsministeriets Personalestyrelse og står for en systematisk indsats rettet mod alle veteraner og pårørende før, under og efter udsendelse. Ud over de proaktive indsatser kan alle veteraner og pårørende få støtte fra psykologer og socialrådgivere, hvis behovet er relateret til udsendelse. Vi koordinerer indsatser med interne og eksterne aktører på området. Opgaverne omfatter bl.a. produktion og formidling af viden om veteraner og deres forhold, socialområdet, rehabiliteringsområdet, det militærpsykologiske område, klinisk behandling og koordination af veteranområdets initiativer.

Du kan læse mere om Veterancentrets arbejde på vores hjemmeside, http://veteran.forsvaret.dk.



Firma Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Svanemøllens Kaserne Følg
Kontaktperson Aldijana Henic
Arbejdsadresse Ryvangs Allé
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 32665299
E-mail 00505040@mil.dk
Ansøgningsfrist 29/06/2026
Valgt stilling