WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement
Min. for Fødevare, Landbrug og Fiskeri - København
Antal ledige jobs
37
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement
Min. for Fødevare, Landbrug og Fiskeri - København
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til automatiseringsløsninger i Ydelsesservice København
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 07/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til enheden for Uddannelse og Kompetenceudvikling i Socialforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Kommunikationsfaglig studentermedhjælper til UddannelsesGuidens redaktion
Styrelsen for IT og læring København - København
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til Politiker for en dag
Folketingets administration - København
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Student med interesse for skattepolitik og samfundsøkonomi til Skatteministeriets departement
Skatteministeriet - København
Ansøgningsfrist: 15/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedarbejder med viden om EU søges til Folketingets EU-Oplysning
Folketingets administration - København
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere til afdelingen Studieforløb i Studieservice
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
favourite-job-icon
Talstærk studentermedhjælper til arbejde med tal og data om telemarkedet
Digitaliseringsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Uddannelse og Karriere søger en struktureret og ansvarsfuld studentermedhjælper
Artelia A/S - København
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper med flair for web
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Studentermedhjælpere til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement

Interesserer du dig for bæredygtighed, grøn omstilling og politiske processer, og ønsker du at prøve kræfter med vigtige og aktuelle politiske spørgsmål i Danmark, EU og globalt? Så er du måske en af vores nye studentermedhjælpere i enten Center for fiskeri eller Center for fødevarer, landbrug og veterinær i Fødevareministeriets departement.

Din nye arbejdsplads
Begge centre varetager ministerbetjening og politikudvikling inden for de respektive fagområder – både nationalt og internationalt. Centrene har herudover ansvar for implementering af politiske aftaler, f.eks. fiskeriaftalen (”En ny kurs for dansk fiskeri”), trepartsaftalen (”Aftale om implementering af et Grønt Danmark”), og dyrevelfærdsaftalen (”Sammen om dyrene”).

Center for fiskeri består af ca. 20 medarbejdere fordelt på to kontorer. Centret beskæftiger sig bl.a. med fiskeripolitik, fiskeriregulering, kvoteforvaltning og sager vedr. miljø- og naturbeskyttelse.

Center for fødevarer, landbrug og veterinær består af ca. 25 medarbejdere fordelt på to kontorer. Centeret beskæftiger sig bl.a. med landbrugspolitik, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og fødevarepolitik, herunder f.eks. ernæring og madkultur.

Centrene søger lige nu i alt tre dygtige studentermedhjælpere, der har mod på et spændende og lærerigt studiejob i centraladministrationen.

Dine nye arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil du både have egne arbejdsopgaver og assistere de øvrige medarbejdere med forskelligartede opgaver. Opgaverne vil variere og tilpasses dine interesser og kompetencer. De kan blandt andet omfatte:
  • Skrive udkast til ministerbreve og ministersager.
  • Forberedelse af og opsamling på møder, f.eks. i Det Rådgivende Erhvervsfiskeriudvalg mv.
  • Informationssøgning og analyseopgaver.
  • Diverse administrative og praktiske opgaver.

Som studentermedhjælper vil du få kendskab til ministeriets organisation og politikområder, få indblik i den politiske beslutningsproces i Danmark og EU og ikke mindst blive klogere på, hvordan det er at arbejde i et departement. Du vil løbende få mulighed for at udvikle og tilegne dig nye kompetencer, efterhånden som du lærer ministeriets arbejdsgange og fagområder at kende.

Om dig
Vi forventer, at du:
  • Er godt i gang med en uddannelse inden for f.eks. samfundsvidenskab, jura, økonomi eller en relevant naturvidenskabelig uddannelse.
  • Har stærke analytiske kompetencer.
  • Er en dygtig formidler, både skriftligt og mundtligt.
  • Arbejder selvstændigt, er velstruktureret og tager initiativ.
  • Er imødekommende og har gode samarbejdsevner.

Vi forventer ikke, at du har kendskab til ministeriets arbejdsområder på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at sætte dig ind i nye fagområder og arbejde med politiske problemstillinger.

Om os
Vi er omkring 120 medarbejdere i departementet, som er centralt beliggende i København, tæt på metro og Christiansborg. Vi arbejder tæt sammen med Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og på tværs af hele koncernen er vi ca. 2.150 medarbejdere.

Vi bistår hver dag fødevareministeren med at administrere og udvikle politik på områderne fødevarer, landbrug og fiskeri. Mange af vores sager har høj politisk og offentlig bevågenhed, og vores arbejde har stor betydning for samfundet – fra menneskers og dyrs sundhed og velfærd til bæredygtig ressourceforvaltning.

Vi motiveres af at løse komplekse problemstillinger med mange interessenter, og vi har fokus på høj faglighed, kvalitet og samarbejde. Vi hjælper hinanden, løfter i flok og arbejder i en kultur præget af tillid og respekt for hinandens tid og roller – og hvor der er plads til både engagement og humor.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker efter den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere mellem Finansministeriet og HK Stat.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement, Holbergsgade 6, 1057 København K.

Stillingen er på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Timerne fordeles på 2-3 dage i løbet af ugen, så dine arbejdsdage kan forenes med dine studier.

Der kan være perioder med høj arbejdsbelastning, hvor vi forventer en vis grad af fleksibilitet fra din side. Tilsvarende er vi også fleksible i forbindelse med eksamensperioder og ferier, og du kan efter behov aftale ulønnet frihed til eksamen og til eksamensforberedelser.

Tiltrædelsestidspunkt er snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte souschef i Center for fiskeri, Anna Mariager Nedergaard, på telefon 21 54 21 60 eller souschef i Center for fødevarer, landbrug og veterinær, Maria Egehoved, på telefon 24 63 39 11.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-partner Anders Bo Hansen på 61 88 90 29.

Du kan læse mere om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på https://fvm.dk/.

Ansøgning
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og evt. øvrige bilag via vores rekrutteringssystem senest den 7. maj 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 19.

Opgaveløsning/case kan indgå som en del af rekrutteringsprocessen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.
Firma Min. for Fødevare, Landbrug og Fiskeri Følg
Kontaktperson Anders Bo Hansen
Arbejdsadresse Slotsholmsgade
Postnr.: 1216
Kommune København
Telefonnr. 61 88 90 29
Ansøgningsfrist 07/05/2026
Valgt stilling