Er du teologistuderende, og har du lyst til et meningsfuldt og lønnet studiejob, hvor du får erfaring med undervisning og formidling i Folkekirken? Så har du nu mulighed for at blive medunderviser for et konfirmandhold sammen med en erfaren præst.
Konfirmationsforberedelsen er en central del af folkekirkens arbejde med unge, og i efteråret 2026 igangsætter Aarhus Stift projektet ”Styrket konfirmationsforberedelse”. I den forbindelse søger vi 10 teologistuderende, som i samarbejde med en præst skal stå for planlægning og gennemførelse af undervisningen for et konfirmandhold. I enkelte tilfælde kan undervisningen foregå i sogne uden for Aarhus Kommune.
Projektet bygger på co-teaching-metoder, hvor to undervisere sammen skaber en levende, involverende og varieret undervisning for konfirmanderne.
Vi vil så vidt muligt tilrettelægge forløbet, så konfirmationsforberedelsen ikke kolliderer med din undervisning på universitetet.
Forløbet indledes og afsluttes med obligatoriske temadage for både præster og studerende. Temadagene skal styrke det faglige samarbejde, skabe fælles retning for undervisningen og give mulighed for refleksion og evaluering. Dagene er naturligvis lønnede.
Temadage
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 samt Organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker, herunder tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere.
Medarbejdere, der ikke opfylder kompetencekravet for stillingen aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 343.808 kr. – 433.852 kr. Der ydes desuden et årligt OK-tillæg på 3.584 kr. Lønnen udbetales forholdsmæssigt med 4/37, svarende til cirka 3.106 kr. pr. måned.
Medarbejdere, der opfylder kompetencekravet for stillingen, aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales inden for intervallet 360.179 kr. – 491.153 kr. ved fuld tid. Der ydes desuden et årligt OK-tillæg på 3.584 kr. Lønnen udbetales forholdsmæssigt med 4/37, svarende til cirka 3.250 kr. pr. måned.
Teologistuderende opfylder kompetencekravet for indplacering i løngruppe 2.
Alle løndele er oplyst i nutidskroner.
Der ydes pensionsbidrag på 18,4 %.
Stillingen er uden rådighedsforpligtelse, og der ydes derfor ikke rådighedstillæg.
Se organisationsaftalen her:
Cirkulære om organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker (Til alle menighedsråd, stifter og øvrige folkekirkelige institutioner).
Der vil blive indhentet børneattest inden en eventuel ansættelse.
Arbejdstid og ansættelsesperiode
Arbejdstiden er 4 timer ugentligt inklusive forberedelse, og ansættelsen løber over 12–14 uger i efteråret. Den præcise ansættelsesperiode afhænger af de enkelte konfirmandforløb.
Nogle sogne afholder desuden temadage, som aftales lokalt med præsten. Den samlede ansættelse vil dog ikke overstige 55 timer.
Tiltrædelse sker efter aftale. Ansættelsen foregår lokalt i en kirke.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: Mandag d. 8. juni kl. 15.00.
Ansøgningen stiles til religionspædagogisk konsulent Anni Albæk og sendes via Jobindex på dette link: https://www.jobindex.dk/c?t=h1664703&ctx=w
Samtaler
Samtaler afholdes den 17.–18. juni 2026 hos Aarhus Stift, Dalgas Avenue 46, 8000 Aarhus C.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Udvalget for styrket konfirmationsforberedelse i Aarhus Stift:
| Firma | Aarhus Stift Følg |
| Kontaktperson | Anni Albæk |
| Arbejdsadresse | Dalgas Avenue |
| Postnr.: | 8000 |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 21810951 |
| alal@km.dk | |
| Ansøgningsfrist | 08/06/2026 |