Vil du være med til at sikre en professionel og velfungerende kursus- og uddannelsesadministration? Vil du indgå i teamet omkring pastoralseminarieuddannelsen i København? Og vil du være med, når vi prøver noget nyt og udbyder pastoralseminarieuddannelsen på deltid?
Så er du måske FUV’s nye studiesekretær i København.
Vi søger en struktureret og serviceorienteret studiesekretær, der trives med mangeartede og administrative opgaver, har et stærkt blik for kvalitet i opgaveløsningen samt en til tider omskiftelig hverdag. Du skal kunne skabe overblik, struktur og fremdrift i en hverdag med mange kontaktflader, og du får en vigtig rolle i den praktiske og administrative understøttelse af både uddannelsesaktiviteter, møder, interne processer og den daglige drift.
Om stillingen
Stillingen er forankret hos FUV i København, hvor du som en del af vores sekretariat og i tæt samarbejde med kolleger og den lokale ledelse bidrager til, at FUV’s aktiviteter gennemføres professionelt og smidigt. Som studiesekretær bliver du en del af FUV’s sekretariat og får bl.a. en central rolle i at understøtte pastoralseminarieuddannelsen, hvor fremtidens præster udklækkes.
Dine arbejdsopgaver
Som studiesekretær vil du bl.a. være med til at understøtte noget nyt i FUV, nemlig pastoralseminarieuddannelse på deltid, som lanceres i 2026. Der vil i den forbindelse være behov for fleksibilitet i dine mødetider, idet undervisningsmodulerne af og til strækker sig ud over skæve tidspunkter. Derudover vil en del af undervisningen på denne uddannelse foregå virtuelt, hvorfor vi ser det som en vigtig kvalifikation, at du navigerer hjemmevant digitalt og i forskellige it-systemer.
Du får derudover en vigtig rolle som understøttende funktion for den ordinære pastoralseminarieuddannelse, hvor du i et team med andre kolleger bidrager til at få hverdagen til at glide, herunder mere praktiske gøremål.
Du vil i stillingen også få en væsentlig, koordinerende og praktisk rolle i håndteringen af vores forskellige dagskurser og have tæt kontakt til både studerende, undervisere og øvrige kolleger samt eksterne samarbejdspartnere.
I tæt samspil med din sekretær-kollega får du bl.a. ansvaret for følgende opgaver:
- understøtte pastoralseminarieuddannelsen på deltid, bl.a. administration i studiesystemet Lectio
- varetage receptionsfunktion og telefonpasning samt være et imødekommende kontaktpunkt for husets brugere – bl.a. kursister, undervisere, gæster og samarbejdspartnere
- koordinerende og praktisk funktion ift. håndteringen af forskellige dagskurser
- koordinering og bookning af lokaler samt anden praktik og administration i forhold til holdet af studerende på pastoralseminarieuddannelsen
- diverse administrative og praktiske ad hoc-opgaver, herunder forskelligartet, intern mødebetjening.
Der kan på sigt blive føjet flere ansvarsområder til din stilling.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
· har erfaring med administrativt arbejde – gerne inden for kursus- eller uddannelsesområdet
· er rutineret IT-bruger og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer
· arbejder struktureret, selvstændigt og sikkert med deadlines og mange bolde i luften
· er imødekommende, samarbejdsorienteret og har blik for, hvad der får hverdagen til at fungere for kolleger og brugere
· trives i en rolle med både service, koordinering og driftsopgaver.
Hvis ovenstående er tilfældet, så tilbyder vi en arbejdsplads med mening midt i folkekirkens uddannelses- og udviklingsmiljø. Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger og en venlig, uformel omgangstone, og du vil få et job med ansvar, variation og mulighed for faglig udvikling.
Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. august. Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Stillingen er berammet til 32 timer ugentligt, og arbejdssted er centralt i København med opgaver relateret til aktiviteter i FUV’s øvrige afdelinger i Løgumkloster og Aarhus.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er mandag den 1. juni 2026 kl. 12.00, og vi forventer at afholde 1. samtalerunde i uge 24 – evt. 2. samtale i uge 25. Ansøgningen vedlægges dokumentation for faglige kvalifikationer samt CV. For yderligere oplysninger kontakt sekretariatsleder Jakob Nedergaard Mortensen: tlf. 30582910 / mail: jnm@km.dk.
Ansøgning stiles til rektor Birgitte Stoklund Larsen og sendes vedlagt bilag til jobfuv@km.dk med emnefeltet: ”Studiesekretær FUV København”.
Om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
FUV blev etableret i 2014, hører under By-, Land- og Kirkeministeriet og har en selvstændig bestyrelse. Centrets opgaver er organiseret med to hovedområder: 1. Uddannelse, 2. Viden og Udvikling. FUV uddanner og efteruddanner præster, provster, kirke- og kulturmedarbejdere og provstisekretærer og bidrager til at skabe udvikling inden for de folkekirkelige aktiviteter på et vidensbaseret grundlag. FUV har lokaliteter i København, Løgumkloster og Aarhus.
| Firma | Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Følg |
| Kontaktperson | Jakob Nedergaard Mortensen |
| Arbejdsadresse | Farvergade |
| Postnr.: | 1463 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 30582910 |
| jnm@km.dk | |
| Ansøgningsfrist | 01/06/2026 |