Vil du være med til at sætte retning for strategiske udviklingsprojekter? Har du ledelseserfaring fra en lignende stilling og erfaring fra politisk styrede organisationer? Så er du måske vores nye souschef i Organisation og Udvikling.Om os Kontoret for Organisation og Udvikling er et relativt nyoprettet kontor, der beskæftiger sig med en række strategiske udviklings- og forandringsprojekter, der er centrale ift. at drive og udvikle Danmarks Fængsler. Herudover er kontoret arrangør af en række forskellige arrangementer, samt har en tværgående koordinerings- og styringsrolle i forhold til implementeringen af centrale politiske aftaler og reformer. Vi arbejder tæt sammen med fagkontorerne i styrelsen, bl.a. på HR-området.
Kontoret er en del af den overordnede stab i Styrelsen for Danmarks Fængsler, der også består af Ledelses- og direktionssekretariatet og Presse, Kommunikation og Kampagner. I kontoret er vi syv AC’ere, en fungerende souschef og en kontorchef.
Om stillingen Som souschef bliver du en central del af ledelsen i kontoret og en tæt sparringspartner for kontorchefen. Du får ansvar for både faglig og personalemæssig ledelse og skal bidrage til at omsætte strategiske mål til konkrete løsninger, understøtte de eksisterende opgaver i kontoret, samt løbende - i tæt samarbejde med øverste ledelse og kontorets medarbejdere - at udvikle kontorets opgaveportefølje og opgavevaretagelse.
Om dig Vi forestiller os at du:
- Har erfaring med opbygning af nye kontorer/organisatoriske strukturer.
- Har erfaring med, og forståelse for, at drive centrale projekter af både faglig og strategisk karakter med mange forskelligartede interessenter.
- Har erfaring med personaleledelse og faglig ledelse.
- Har erfaring fra politisk styrede organisationer, og er processtærk.
- Har forståelse for, hvordan man agerer bindeled mellem øverste ledelse og fagkontorer på en resultatorienteret, konstruktiv og samarbejdende måde.
Om organisationen Danmarks Fængsler er en del af Justitsministeriets koncern og består af styrelsen og to fængselskredse. Danmarks Fængsler er ansvarlig for straffuldbyrdelse og har således ansvaret for at straffe bliver gennemført med den fornødne kontrol og sikkerhed samtidig med, at straffuldbyrdelsen også sker med støtte og motivation til den dømte.
Løn- og ansættelsesforhold Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og afhængigt af kvalifikationer. Der kan forhandles tillæg på baggrund af erfaring og kompetencer.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Styrelsen for Danmarks Fængler, som er beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Ansøgning Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse skal være modtaget
senest den 21. april 2026. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Dorte Sabinsky på tlf.: 7255 9439.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.