Brænder du for sikker drift og god planlægning, faglig kvalitet og udvikling og kan du bevare dit overblik i en virkelighed med mange bolde i luften? Så er denne stilling måske noget for dig!Om stillingenVi søger en
sundhedsfaglig fagkoordinator, som:
- Er uddannet sygeplejerske
- Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde omkring det kliniske lederskab og den faglige udvikling
- Har et stort ansvar for planlægning og koordinering af driften gennem bl.a. vagtplanlægning
- Deltager aktivt i de daglige plejeopgaver for at sikre det faglige overblik og den bedste kvalitet i vores kerneopgave
Dine primære opgaverDrift og planlægning:- Medansvarlig for optimal drift 24/7
- Vagtplanlægning – som sikrer et hensigtsmæssigt fremmøde både i forhold til faglige kompetencer og antal af medarbejdere
- Planlægge ferie, FO, afspadsering, omsorgs- og seniordage inden for rammerne i samspil med medarbejderne
- Justere fremmødet efter behov inden for budgetrammen
- Deltage i tæt sparring med plejecenterleder omkring økonomi og ressourcer
Faglig kvalitet og overblik:- Deltage i de daglige plejeopgaver for at understøtte kvalitet og et fagligt overblik
- Bidrage til det kliniske lederskab og understøtte det sundhedsfaglige team
- Sikre en stærk faglig ledelse, hvor kerneopgaven altid er i fokus
Udvikling og introduktion:- Medansvar for introduktion af nye medarbejdere samt elever og studerende
- Sikre relevant oplæring samt introduktion til kompetenceskemaer
- Bidrage til udvikling af faglighed og kompetencer
Vi søger dig, der:- Har en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske
- Har erfaring fra plejecenter og gerne koordinerende funktion
- Har kendskab til overenskomster, arbejdstidsregler og lokale aftaler
- Har overblik og kan prioritere i en travl hverdag
- Er nærværende for både beboere/borgere, pårørende og medarbejdere
- Er motiverende, anerkendende og en god rollemodel
- Er reflekterende og har en analytisk tilgang
- Er loyal over for organisationens beslutninger
Vi tilbyder:- En spændende og udviklende stilling i et engageret fagligt miljø
- En nøglefunktion både i forhold til faglighed, drift, ressourcestyring og den gode arbejdsplads
- En dynamisk hverdag, hvor du både planlægger og deltager i plejen
- Et tæt samarbejde med dygtige kolleger og nærværende leder
- Gode udviklingsmuligheder og et stærkt fokus på faglig kvalitet
Om osStevnshøj pleje- og rehabiliteringscenter består af 12 demensboliger og 19 rehabiliteringspladser.
De 12 demensboliger er fordelt i to huse med 6 boliger i hvert hus. Stevnshøj har været demensboliger siden 2022. Vi arbejder målrettet med at skabe de bedste rammer for beboerne, og tager udgangspunkt i den enkelte beboers livshistorie og deres individuelle behov. Vi værner om omsorgen, livskvaliteten og et hjemligt miljø med en aktiv hverdag.
De 19 rehabiliteringspladser er fordelt på tre huse med 7+6+6 boliger. Borgerne på rehabiliteringspladserne er ofte kendetegnet ved komplekse problemstillinger og opgaver. Borgerne kan komme til RCS i rehabiliterende forløb, efter hospitalsindlæggelse og til aflastningsophold – forløb som alle er kendetegnet ved behov for en afklaring af, hvad borgeren kan eller har brug for i fremtiden.
Vi arbejder kontinuerligt for at udvikle vores organisation til gavn for beboere og borgere. Nogle af de områder vi har fokus på er:
- Faglig ledelse og klinisk lederskab med fokus på roller og ansvar mellem fagkoordinator, sygeplejersker og centerleder – det er et fokus, som alle plejecentre i Stevns Kommune arbejder med
- Triagering og faglighed – hvordan sikrer vi sammen, at den enkelte medarbejder hele tiden kan gøre brug af sine faglige og personlige kompetencer i mødet med beboer/borger – eller udvikle de kompetencer, som har brug for at blive udviklet
- Trivsel og psykologisk tryghed
Stillingen er 37 timer i dagvagt og ønskes besat pr. 1. juni 2026 eller efter aftale. Stillingen er omfattet af løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principper i Ny løn.
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme forbi Stevnshøj pleje- og rehabiliteringscenter, er du meget velkommen til at kontakte Centerleder Annette Svensson på tlf.: 20 46 25 06.
Lyder denne stilling som noget for dig? Så send din ansøgning allerede i dag!
Ansøgningsfristen er tirsdag den 14. april 2026. Søg elektronisk nedenfor.
Samtaler vil blive afviklet løbende og senest 15. eller 16. april 2026.
Stevns Kommune er en røgfri arbejdsplads, og vi har fokus på sygefraværet.