WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Sundhedsfaglig leder til klinik for Senfølger efter Kræft, Region Sjælland
Region Sjælland - Roskilde
Antal ledige jobs
172
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
🌟 Er du Danmarks næste ninja i vinduespudsning? 🌟
DM POLERING ApS - Roskilde
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
Blikkenslager med kendskab til naturskifer, zink og kobber.
FALK TAG & FACADE ApS - Roskilde
Ansøgningsfrist: 08/06/2026
favourite-job-icon
🚛🦾 Lastvognschauffør til kran-/grab-bil søges – selvstændig hverdag i entreprenørbranchen
Entreprise-Gruppen ApS - Roskilde
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Klinisk sygeplejespecialist til dobbeltdiagnoseafsnit omsluttet af flot natur og med fokus på høj faglig kvalitet
Amager og Hvidovre Hospital - Roskilde
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Kantinemedarbejder (20 timer/uge) - Roskilde Tekniske Skole
Roskilde Tekniske Skole - Roskilde
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
Tjenere / serveringspersonale søges til hyggelig restaurant i Roskilde Havn
Slagslunde Løn & HR - Roskilde
Ansøgningsfrist: 05/05/2026
favourite-job-icon
Grib muligheden og bliv vores nye læge /læge i uklassificeret stilling, i Klinik for Spiseforstyrrelser, Roskilde.
Region Sjælland - Roskilde
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
ZBC søger underviser til Dansk A og Samfundsfag B
ZBC - Roskilde
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
🚜 Er du kongen af kabinen – eller klar til at blive det? 👑
Entreprise-Gruppen ApS - Roskilde
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Sygeplejerske til fuldtidsstilling i Karkirurgisk Sengeafsnit, Roskilde
Region Sjælland - Roskilde
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Sygeplejerske til fuldtidsstilling i Karkirurgisk Sengeafsnit, Roskilde
Region Sjælland - Roskilde
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af BUGHI
BUGHI - Slagelse

Sundhedsfaglig leder til klinik for Senfølger efter Kræft, Region Sjælland

Sundhedsfaglig leder til Klinik for Senfølger efter Kræft, Region Sjælland

Brænder du for strategisk ledelse og har du lyst til at bidrage til udviklingen af et nyt felt inden for onkologi/hæmatologi?

Klinik for Senfølger efter Kræft (KSK) søger en ambitiøs og handlekraftig sundhedsfaglig leder. Stillingen kan besættes af en sundhedsprofessionel med eksempelvis lægefaglig eller sygeplejefaglig baggrund med solid klinisk erfaring på kræftområdet og stærke ledelsesmæssige kompetencer.

Stillingen er en unik mulighed for at stå i spidsen for en klinik i rivende udvikling, idet KSK aktuelt er i gang med en kapacitetsopbygning til tredobbelt størrelse samt etablering af et regionalt videnscenter for senfølger efter kræft.


Om klinikken

KSK er organisatorisk forankret under Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed, Sjællands Universitetshospital. Klinikken varetager specialiseret udredning og behandling af patienter med komplekse og ofte langvarige senfølger efter kræftsygdom eller behandling. Personalet er repræsenteret tværfaglig ved læger, sygeplejersker, psykolog, ergoterapeut og sekretær. De arbejder patientcentreret med fokus på sammenhængende patientforløb, høj faglig kvalitet og tæt samarbejde på tværs af specialer, hospitaler, kommuner og almen praksis.

Den forestående udvidelse af klinikken og etablering af videnscenterfunktion betyder, at klinikken fremadrettet får en central rolle i både klinisk praksis, kompetenceudvikling, vidensdeling og strategisk udvikling på senfølgeområdet.

KSK er placeret på Roskilde Sygehus indtil Q4 2027, hvor klinikken flytter til Køge Sygehus i tilknytning til Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliativ Enhed.


Om stillingen

Som sundhedsfaglig leder har du det samlede ledelsesansvar for KSK. Stillingen omfatter blandt andet:

  • Tværfaglig personaleledelse
  • Strategisk ledelse i relation til udvikling, udvidelse og videnscenterfunktion
  • Styrkelse af samarbejder tværregionalt, tværsektorielt og tværfagligt
  • Overordnet drifts- og økonomiansvar

Du skal kunne navigere sikkert i et komplekst sundhedsvæsen, bevare overblikket i en hverdag med mange bolde i luften, og samtidig skabe struktur, retning og engagement blandt medarbejderne.

På Sjællands Universitetshospital er ledelse forankret i fire centrale ledelsesværdier: Følgeskab, nytænkning, ordentlighed og fællesskab. Vi tror på, at stærk ledelse skaber engagement, rykker grænser og binder mennesker sammen. Som leder på SUH skal du skabe retning i dialog, udvikle nye løsninger gennem viden og erfaring, samt tage ansvar med respekt og integritet. Vi arbejder på tværs og skaber resultater sammen. Som leder hos os bliver du en del af et miljø, hvor ledelse er en praksis, vi udvikler og udøver i fællesskab.

Den kommende leder af KSK refererer til afdelingsledelsen og indgår i relevante ledelsesfora.


Centrale ansvarsområder

  • Tværfaglig ledelse af klinikkens personale
  • Processen i forbindelse med kapacitetsudvidelsen af KSK til tredobbelt størrelse
  • Opbygning og forankring af et regionalt videnscenter for senfølger efter kræft
  • Strategisk udvikling af klinikkens faglige profil og tilbud
  • Tæt samarbejde med øvrige regionale senfølgeklinikker, særligt i Region Hovedstaden i forbindelse med sammenlægning til Region Øst fra 1. januar 2027
  • Kvalitetssikring og implementering af nye arbejdsgange og nationale tiltag
  • Udvikling af stærke tværsektorielle samarbejder
  • Udvikling af samarbejdet på senfølgeområdet nationalt og internationalt
  • Styrkelse af KSKs forskningsaktivitet
  • Planlægning og styring af klinikkens drift og økonomi


Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Har relevant sundhedsfaglig autorisation (fx læge eller sygeplejerske)
  • Har solid klinisk erfaring med og forståelse for komplekse patientforløb
  • Har erfaring med eller tydeligt potentiale for ledelse på flere niveauer
  • Er interesseret i strategisk og politisk udvikling af senfølgeområdet
  • Vil være en synlig og kompetent repræsentant både for senfølgeområdet og Region Sjælland på et område med stor politisk bevågenhed
  • Har interesse for drift og økonomistyring
  • Er struktureret, samarbejdsorienteret og kommunikativt stærk
  • Trives i forandringsprocesser og kan motivere medarbejdere i udvikling
  • Ønsker at indgå i ledelseskompetenceudvikling


Vi tilbyder

  • En nøgleposition i et højt prioriteret felt med stor politisk bevågenhed
  • Mulighed for at præge udviklingen af et regionalt flagskib inden for senfølger efter kræft
  • Tæt samarbejde med engagerede og kompetente tværfaglige medarbejdere
  • En lederrolle med både strategisk og klinisk relevans
  • Gode rammer for faglig og ledelsesmæssig udvikling
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst


Ansøgning

Ansøgning med CV og relevante bilag sendes via Region Sjællands rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: 25.maj 2026

Ansættelsessamtaler: 5. juni 2026

Tiltrædelse: 1. august 2026

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Cheflæge Maria Kondrup på 47324901 eller mkky@regionsjaelland.dk


Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Maria Kondrup
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Roskilde
E-mail mkky@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 25/05/2026
Valgt stilling