I Vallensbæk har vi høje ambitioner for det gode børneliv og vi tilstræber at løfte i flok med mange fagligheder i spil. Sundhedsplejen er en del af et projekt, hvor vi har mulighed for at indgå i et tættere samarbejde med rådgivere og familiebehandlere og lave fælles indsatser i familier med små og store udfordringer. Vi søger derfor en engageret og fagligt stærk sundhedsplejerske til en 2-årig stilling med opstart 1. maj 2026 eller snarest herefter.
Hos os bliver du en del af et fagligt velfunderet team, hvor der er højt til loftet, stor tillid og mulighed for både udvikling og sparring i hverdagen. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, er du meget velkommen til at søge. Det er en kombineret stilling, hvor der både er mulighed for småbørnssundhedspleje og skolearbejde.
Vi er en lille kommune med mange tilbud til børn og familier. Vi tilbyder 5-6 hjemmebesøg i barnets første leveår samt et besøg til alle 2-årige.
I Vallensbæk har vi et tæt samarbejde med vores daginstitutioner, hvor vi sammen tager hånd om sårbare familier. Dette samarbejde værner vi om, og som ny kollega vil du blive en del af dette stærke samarbejde.
Vi har stort fokus på den tidlige indsats og det gode børneliv. Du bliver ansat i Center for Sundhed, Familie og Fritid, hvor vi har store ambitioner og mange spændende projekter i gang.
Vi tror på, at de bedste løsninger for børn og familier opstår i et solide tværfaglige fællesskaber. Som sundhedsplejerske i Vallensbæk forventes det derfor, at du både stiller din egen faglighed til rådighed og er nysgerrig på andres perspektiver.
Sundhedsplejen har base sammen med mange andre fagligheder, og vi har tradition for at bruge hinandens viden aktivt. Det tætte samarbejde på tværs gør det muligt at handle tidligt, koordineret og med fokus på hele familien.
På vores skoler ser vi eleverne i 0. kl., 1. kl., 4. kl., 7. kl. og 9. kl. Desuden har vi undervisning i pubertet og seksualitet på henholdsvis 5. og 8. klassetrin.
Så har du mod på aktivt at indgå i et stærkt sundhedsplejersketeam, og vil du være med til at præge vores fortsatte faglige udvikling, er det lige dig, vi står og mangler.
Om os: - Vi er i alt 7 sundhedsplejersker.
- Vi har en ledende sundhedsplejerske og arbejder selvtilrettelæggende.
- Vi deltager i tværfaglige distriktsmøder på skoler og daginstitutioner.
- Vi har en bred vifte af tilbud til børn og unge. Vi har særligt fokus på betydningen af barnets første 1000 dage.
- Vi samarbejder bredt med andre faggrupper for at sikre de bedste opvækstvilkår for børn og unge.
- Vi tilbyder forældrekompetencekurser baseret på Tryghedscirklen (COS-P).
- Alle sundhedsplejersker er uddannet i ADBB-metoden.
Løn- og ansættelsesvilkår: Fastlægges efter gældende overenskomst.
Vores forventninger til dig: - Du er positiv og fagligt dygtig
- Du er mødestabil og omhyggelig med dit arbejde
- Du er selvstændig og god til at planlægge egne opgaver
- Du vil være med til at udvikle verdens bedste sundhedspleje
- Du har kørekort
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ledende sundhedsplejerske Silvia Grydgaard på mobil 27 27 41 43 eller på mail sibgr@vallensbaek.dk.
Ansøgningsfrist: 30. marts 2026
Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler i uge 15.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på
www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.