WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/02/2026
favourite-job-icon
Sundhedsplejerske til Lyngby-Taarbæk kommune
Sundhedsplejen - Lyngby-Taarbæk
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/02/2026
favourite-job-icon
Sundhedsplejerske til Lyngby-Taarbæk kommune
Sundhedsplejen - Lyngby-Taarbæk

Sundhedsplejerske til Lyngby-Taarbæk kommune

Da en af vores kollegaer har fået andet arbejde, søger vi en sundhedsplejerske på 32-37 timer med tiltrædelse 1/4-2026. Stillingen er en kombineret stilling med små- og spædbørns arbejde samt skole.

Sundhedsplejen er en aktiv og engageret gruppe på 19, der består af sundhedsplejersker, en administrativ medarbejder og en leder af Sundhedsplejen.
Sundhedsplejen er kendetegnet ved fagligt kompetente medarbejdere, hvor alle er uddannet i ADBB, PUF metoden samt AIMS. Vi vægter tillid og dialog i samarbejdet omkring opgaverne. Vi arbejder ud fra en mentaliserende tilgang.
Alle sundhedsplejersker er tilknyttet tværfaglige distrikter.

Vi tilbyder bl.a. familierne barselsbesøg, hjemmebesøg, mødre og fædre grupper, Klinik konsultation med vejledning/ rådgivning, samt screening af begge forældre for efterfødselsreaktion. Desuden har vi forskellige (specialist) tilbud, såsom amme vejledning, Samtalegruppe for kvinder og mænd med efterfødselsreaktion, Forældregruppen for sårbare familier og Marte Meo. Vi har en særlig forbyggende tværfaglig indsats til TI gravide, som vi kan tilbyde gravide i en sårbar position.

Skolebørnene tilbydes sundhedssamtaler, undersøgelser og sundhedspædagogiske aktiviteter.

Vi bruger Novax som Elektronisk arbejdsredskab.

Vi søger en kollega og sundhedsplejerske, som:
  • Er klar til at påtage sig ansvar og kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde i distriktet.
  • Gerne har erfaring med familier i en sårbar position, idet antallet af TI gravide stiger.
  • Har interesse for at deltage i udviklingsopgaver.
  • Har interesse for de forskellige metoder, vi arbejder efter.
  • Kendskab til elektronisk journal og er fortrolig med IT generelt

Vi kan tilbyde:
  • Et job hvor kompetencer og ansvar følges ad.
  • En del af en engageret og fagligt velkvalificeret distriktsgruppe, med plads til smil og faglig støtte.

Vi har base på Borrebakke/ Caroline Amalievej 126 i Lyngby. Organisatorisk hører vi til i Center for Social Indsats. Du kan læse mere om os på kommunens hjemmeside www.ltk.dk.

Det praktiske
Løn og – ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der er ansøgningsfrist fredag d. 13-2-2026 kl. 8 om morgenen.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 8

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Sundhedsplejen Pernille Fabricius på mobil 2226 1998.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Firma Sundhedsplejen Følg
Kontaktperson Pernille Fabricius
Arbejdsadresse Jernbanepladsen
Postnr.: 2800
Kommune Lyngby-Taarbæk
Telefonnr. 22 26 19 98
Ansøgningsfrist 13/02/2026
Valgt stilling