Gør en forskel for børn og familier – bliv sundhedsplejerske i Silkeborg i en fast stilling.
Vil du bruge din faglighed dér, hvor den gør en konkret forskel – helt tæt på børn, unge og familier?
I Sundhedsplejen i Silkeborg Kommune søger vi en sundhedsplejerske til en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart 1. august.
Hos os bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, systematisk sparring og mod på at udvikle indsatserne – fra tidlig opsporing og tilknytning til forebyggelse og sundhedsfremme på tværs af områder.
Sundhedsplejen i Silkeborg består af 28 engagerede sundhedsplejersker, to teamledere, administrativ medarbejder og en ledende sundhedsplejerske. Vi er en stabil og velfungerende gruppe med stærk teamånd, hvor vi værdsætter forskellighed og arbejder ud fra en åben og tillidsfuld dialogkultur.
Vi er forankret i Børne- og Familieafdelingen, hvor vi samarbejder tæt med familie- og børnehandicapområdet samt dagtilbud. I vores arbejde er vi optaget af tidlig opsporing og indsats, sundhedsfremme og forebyggelse, og vi har et tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, som vi hele tiden udvikler – bl.a. i samarbejde med PPL, Tandplejen og Familie- og Ungekontakten. Vi arbejder ud fra et fælles fagligt ståsted og Silkeborg Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik (0–18 år), hvor vi sammen skaber det gode børne- og ungeliv.
Din rolle og mulighederDu bliver en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor dine kompetencer bringes aktivt i spil. I 2026 arbejder vi bl.a. med niveaudeling og differentiering af vores ydelser med afsæt i den nye nationale vejledning. Desuden har vi søsat et kliniktilbud som en ny indsats i Sundhedsplejen.
Vi har fokus på metoder som ADBB og Forstå din baby og for at understøtte vores høje faglighed har vi i år fokus på fælles kompetenceløft for alle sundhedsplejersker omkring tidlig tilknytning. Flere kolleger er i gang med efteruddannelse inden for amning, søvn og Marte Meo.
Vi er organiseret i fire teams med 6-7 sundhedsplejersker i hvert team, som arbejder i et forpligtende samarbejde og arbejdsfællesskab om opgaveløsningen i de enkelte teams i særdeleshed og på tværs af hele gruppen.
Videndeling og sparring er en naturlig del af arbejdet, og vi prioriterer rammer for et fagligt stærkt og trygt miljø. Vi er en sundhedspleje med dygtige og engagerede medarbejdere, som brænder for kerneopgaven og for at gøre en forskel for børn og familier.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Anne Harbo Bjørnskov på tlf. 4029 4415 eller teamleder Helle Raben Refsgaard på tlf. 2428 5548.
Ansøgningsfrist mandag den 1. juni 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 8. juni 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
| Firma | Silkeborg Kommune Følg |
| Kontaktperson | Anne Harbo Bjørnskov |
| Kommune | Silkeborg |
| Telefonnr. | +45 40 29 44 15 |
| Ansøgningsfrist | 01/06/2026 |