Vil du være med til at udvikle sundhedsvæsenet? Har du stærke planlægningskompetencer, og ønsker du at bringe dem i spil på nationalt niveau? Motiveres du af komplekse problemstillinger, tværgående samarbejde og opgaver tæt på den politiske dagsorden? Så er du måske vores nye kollega i Enheden for National sundhedsplan og folkesundhedslov i Sundhedsstyrelsen.Om Enheden National sundhedsplan og folkesundhedslov Enheden National sundhedsplan og folkesundhedslov arbejder med en række opgaver, der udspringer af Aftalen om sundhedsreform 2024 samt opgaver inden for folkesundhed på strukturelt niveau.
Enheden skal løse opgaver inden for national planlægning, som skal gøre det muligt at omstille sundhedsvæsenet koordineret og i samme takt. Endelig får enheden også til opgave at integrere arbejdet med forebyggelse på strukturelt niveau og sigte mod at skabe rammer og betingelser, som fremmer sundhed og trivsel.
Vi er 22 medarbejdere i enheden, og vores daglige arbejde er præget af samarbejde på tværs af Sundheds- og Kirkeministeriets koncern samt med regioner, kommuner, faglige selskaber, patientforeninger mv.
Dine arbejdsopgaver Vi søger en ny kollega til at varetage en varieret palet af arbejdsopgaver inden for enhedens arbejdsområder. Du vil blandt andet skulle arbejde med opgaver som:
- Generel projektledelse og deltagelse i projekter
- Løbende dialog og samarbejde med eksterne interessenter fx kommuner, regioner og eksperter
- Politiskbetjening og besvarelse af folketingsspørgsmål
- Udarbejdelse af notater, publikationer mv.
- Udmøntning af puljer
- Arbejde med emner inden for rusovervågning, behandling og forebyggelse.
Opgaverne vil skulle løses i tæt samspil med enhedens ledelse, enhedens øvrige medarbejdere, Sundhedsstyrelsens øvrige faglige og administrative enheder, Sundheds- og Kirkeministeriets departement og i samspil med eksterne interessenter.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer Vi forstiller os, at du har en samfunds- eller sundhedsvidenskabelig uddannelse fx cand.scient.san.publ. eller cand.scient.soc. og relevant erfaring fra en politisk ledet organisation såsom region, styrelse eller ministerium. Vi ser gerne, at du har erfaring med projektarbejde. Derudover lægger vi vægt på, at du:
- trives med at arbejde i en omskiftelig hverdag med forskelligartede opgaver og korte deadlines
- kan lide og er god til at samarbejde og strukturere processer og opgaver
- har erfaring med at samarbejde med mange interessenter og gerne erfaring med at samarbejde med ministerier, kommuner eller regioner
- kan løse opgaver selvstændigt og samtidig søge sparring og feedback hos dine kollegaer
- har erfaring med projektledelse, tværfaglige projekter, faglig formidling m.v.
Vi tilbyder Et meningsfuldt og spændende job med afvekslende og udfordrende opgaver og selvstændigt ansvar. Du vil skulle bidrage til løsningen af en bred palet af problemstillinger og have kontakt til mange forskellige aktører.
Du vil komme til at arbejde i et dynamisk og tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor der er gode muligheder for at udvikle dine kompetencer og løbende få nye opgaver og større ansvar.
Sundhedsstyrelsen er centralt placeret i forhold til offentlig transport, og der er mulighed for hjemmearbejde. Vi har en god kantine, motionsrum samt fælles arrangementer mv.
Om ansættelsen Du vil blive ansat som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Der er tale om en stilling til genbesættelse.
Kontakt os gerne Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte sektionsleder Maja Bæksgaard Jørgensen på tlf.: 30 44 43 13
Er du interesseret? Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37 og evt. 2. samtale også i uge 37 2026. Du kan læse mere om os på
sst.dk