WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Supply Chain Analyst til Forsvaret i Ballerup
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Antal ledige jobs
159
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Supply Chain Analyst til Forsvaret i Ballerup
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Tømrer til Måløv – Snedkeropgaver og renovering i stor sjak
PowerMatch ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 14/05/2026
favourite-job-icon
Slagtere søges til Bazar i Ballerup
Vestegnens Bazar Ballerup ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
favourite-job-icon
Great Sushi i Ballerup søger 2 kokke
Great sushi v/ Weiwei Dai - Ballerup
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Supply Chain Analyst ved Supply Chain Division i FMI
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Er du teknisk velfunderet med interesse og forståelse inden for Taktisk Datalink? Og har du lyst til et job med stort ansvar i en dynamisk organisation, hvor dine kompetencer vil komme i spil hver eneste dag?
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Vi søger social – og sundhedsassistenter på Afsnit 8 på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Forsvarets Koordinerende Sikkerhedsrådgiver indenfor farligt gods
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Er du sygeplejerske og søger et job med stærk faglighed, fællesskab og mening? Så bliv en del af Afsnit 8 på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital
Gentofte Hospital - Ballerup
Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistenter til Serviceafdelingen på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Materielforvalter til Driftselementet ved Forsvarets Materielhoveddepot i Skrydstrup.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Supply Chain Analyst til Forsvaret i Ballerup

Supply Chain Analyst til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup

Kunne du tænke dig at bruge din flair for data og analyser til at sætte et solidt aftryk på hele vores forsyningskæde? Og vil du være med til at sikre danske soldaters sikkerhed og succes i ind- og udland?

Som analytiker i Supply Chain Divisionens Analyse og Udviklingsafdeling, giver du beslutningstagerne de bedste forudsætninger for at træffe databaserede beslutninger, der understøtter optimering af Forsvarets Supply Chain og gennemførsel af kommercielt fordelagtige indkøb.

”Du får en bred kontaktflade i organisationen, så det er vigtigt, at du er nysgerrig af natur og har lyst til at sætte dig ind i de forskelligartede områder, som du kommer til at arbejde med” fortæller sektionschef Ina Diget.

Om os

Med base i Ballerup bliver du en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er ansvarlig for hele Forsvarets supply chain. Organisatorisk er stillingen placeret i Materielstaben, hvor du kommer til at arbejde i en sektion med 6 medarbejdere, der understøtter forretningen bredt med særligt fokus på strategisk indkøb og de materielansvarlige.

Medarbejderne indgår i forskellige tværgående teams og understøtter de mange initiativer, der pågår i forbindelse med både drift og opbygning af et stærkere forsvar. Der vil være mulighed for at påvirke egne arbejdsopgaver i samspil med resten af teamet. Arbejdstiden er fleksibel med mulighed for hjemmearbejdsdage.

”Som ny medarbejder bliver man taget godt imod. Onboarding består af en række introkurser med generel information om organisationen sammen med de andre nyansatte fra hele Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, såvel som oplæring i sektionens opgaver på egen kontorplads. Det er en imødekommende arbejdsplads, hvor kollegaer på tværs gerne deler ud af deres viden om de, ofte ret specialiserede, områder, de hver især arbejder med. Man får hurtigt opgaver i hænderne, og bliver godt støttet af kollegaer undervejs. Det er motiverende, når et konkret dataoverblik med input fra de kapacitetsansvarlige bliver brugt i leverandørforhandlinger” siger Frederik Nygaard, der er analytiker i afdelingen.

Om stillingen

Som Supply Chain Analyst skal du blandt andet:

• Udarbejde indkøbs-, forbrugs- og lageranalyser på baggrund af data fra systemet SAP

• Udarbejde leverandøranalyser med fokus på regnskabsnøgletal og ejerskabsstrukturer

• Bruge dine analyser til at formidle viden og fakta forståeligt i forbindelse med rådgivning af interne kunder om Supply Chain Management relaterede forhold

• Udvikle standardrapporter i BO-værktøjer til brug i forretningens drift

• Bidrage innovativt til forretningsforbedrende tiltag

Vi er en velfungerende arbejdsplads med en uformel omgangstone, engagerede kolleger og gode muligheder for kompetenceudvikling. Danmarks engagement i internationale operationer og den store politiske bevågenhed omkring Forsvaret gør, at vi har en travl og spændende hverdag.

Om dig

Du er struktureret i din tilgang til opgaverne, og du kan godt lide at arbejde ned i detaljen for at sikre, at dine analyser er helt skarpe. Samtidig er du god til at indsamle viden, du har flair for tal og analyse og dine stærke kommunikationsevner gør dig i stand til at formidle dine analyser til beslutningstagere på alle niveauer. Du kan både være nyuddannet eller have erfaring indenfor området.

Derudover forestiller vi os, at du:

• har en god energi, er opsøgende og har mod på selv at drible videre med nye opgaver

• trives med forskelligartede opgaver og med at omprioritere opgaveløsningen ved behov

• har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.merc., HD eller ingeniør

• har flair for Excel

• har kendskab til ERP-systemer samt business intelligence og Celonis, eller lyst til at sætte dig ind i disse

• har en solid økonomisk og forretningsmæssig forståelse

• har gode kommunikative egenskaber i dansk skrift og tale

Efter en grundig onboarding og oplæring, kan du se frem til lære dine mange nye kolleger at kende på tværs af organisationen. Vi tilbyder relevante kurser og efteruddannelse, for vi er klar til at investere i dig og din udvikling. Hos os får du en stilling med gode udviklingsmuligheder og med masser af samarbejdspartnere.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Ina Diget på telefon 2452 9255.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen er den 25. maj 2026. Samtaler afholdes løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Firma Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Følg
Kontaktperson Morgan Mathilde Nancke
Arbejdsadresse Lautrupbjerg
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 32665492
Ansøgningsfrist 25/05/2026
Valgt stilling