Om jobbet
Er du dedikeret, stabil og brænder for at gøre en forskel for voldsudsatte kvinder og deres børn, så har vi stillingen til dig.
Du har her muligheden for at blive en tryg, faglig og betydningsfuld socialfaglig medarbejder i et livsafgørende øjeblik. Hos os er det ikke bare en stilling - Det er et sted, hvor din faglighed og din personlighed gør en mærkbar forskel – hver dag.
Vi søger en socialfaglig medarbejder, der brænder for relationsarbejde med mennesker i krise.
Hos os er hverdagen det vigtigste redskab – og du vil arbejde tæt sammen med beboerne om at skabe tryghed, struktur og nye handlemuligheder i en svær livssituation.
Stillingen er åben for både pædagoger og socialrådgivere – og vi opfordrer særligt pædagoger til at søge.
Om os
Svendborg Krisecenter ligger i dejlige landlige omgivelser med gode muligheder for aktiviteter indenfor og udenfor i sikre omgivelser. Vi har plads til 7 kvinder og deres medfølgende børn. Krisecenteret har til formål at drive et:
§109 tilbud, hvor kvinder over 18 år kan få midlertidigt ophold, hvis de har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Der ydes omsorg og støtte i forhold til den enkelte kvinde og barns behov og situation, og der kan iværksættes social, pædagogisk, psykologisk, juridisk og økonomisk støtte og bistand.
Empowerment er grundlæggende for vores arbejde og en vigtig værdi er derfor at respektere kvindernes egne valg, deres normer og værdisæt. Vi arbejder anerkendende og ressourceorienteret og støtter og hjælper kvinderne til et liv uden vold. Vi har i arbejdet fokus på at understøtte en udviklende proces, hvor kvinden gennem samtaler, støtte og rådgivning styrkes i at få blik for egne ressourcer, handlefrihed og muligheder.
Svendborg Krisecenter er en del af Den Socialfaglige Organisation ApS, der er en landsdækkende virksomhed med mere end 250 ansatte. Vi er specialiseret i at lave tilpassede løsninger af høj kvalitet på det socialfaglige område, hvor vi sætter mennesket i centrum. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, kvalitet og ordentlighed højt i vores måde at drive virksomhed på.
Om dig
Vi søger en empatisk og erfaren medarbejder, gerne med kendskab til krisecenterområdet, til ansættelse i funktion som voldsfaglig kontaktperson. Du er socialfagligt uddannet på bachelorniveau som pædagog eller socialrådgiver. Du har stærke relationskompetencer, og du står fast i din faglighed og hviler i forandringsprocesser. Du vægter psykologisk tryghed, trivsel og arbejdsmiljø højt, men ikke på bekostning af faglighed og kerneopgaven omkring kvinder og børn. Vi arbejder relationsorienteret og pædagogiske kompetencer er centrale i opgaveløsningen, derfor vægtes pædagogisk erfaring højt i denne stilling.
Du trives i en rolle, hvor du er tæt på borgerne i deres hverdag, og hvor arbejdet består i at skabe tryghed, struktur og udvikling gennem relationer.
Du har erfaring i arbejdet med børn og familier.
Du værdsætter teamsamarbejde, men evner ligeledes at arbejde selvstændigt og er psykisk robust.
Du er super god til relationsarbejde, og du trives med en omskiftelig hverdag, hvor planlagte opgaver må tilsidesættes for akutte hændelser.
Du formår at anvende metoder i opgaveløsningen samt at dokumentere og evaluere indsatsen, og du er skriftligt velformuleret.
Du er initiativrig, og har mod på at bidrage til det samlede tilbud, med dine specifikke kompetencer, og du er fleksibel og deltager gerne i at løfte praktiske opgaver i huset.
Du kommunikerer anerkendende, motiverende og tydeligt, og du inviterer til gensidig dialog med både beboere, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
Du kan medvirke til implementering og videreudvikling af værdier, arbejdsprocesser og metodeanvendelse mv. Du har kendskab til at arbejde ud fra kvalitetsmodellen med fokus på vedvarende udvikling og på kerneopgaven.
Du er fleksibel og har lyst til en spændende stilling med masser af ansvar og udviklingsmuligheder.
Du har lyst til at præge hverdagen på Svendborg Krisecenter med din deltagelse i alt fra faglig udvikling til at støvsuge huset og handle ind med kvinderne.
Dine opgaver
Som voldsfaglig kontaktperson vil du være ansvarlig for den primære kontakt, den pædagogiske indsats og rådgivning samt koordinering af forløb for op til fire kvinder og deres eventuelt medfølgende børn.
Som kontaktperson vil du være gennemgående fra indskrivning til udslusning. Du skal tilrettelægge, koordinere og følge op på kvindens ophold i samarbejde med kvinden.
Du skal afholde ugentlige samtaler med kvinder og børn, samt kontakte og samarbejde med eksterne aktører, såsom politi, advokater, udlændingestyrelsen, sagsbehandlere i flere dele af den kommunale sektor m.fl. Du skal under kvindens ophold udfærdige skriftlig dokumentation samt udarbejde bl.a. opholdsplaner, krisecentererklæringer, udtalelser, underretninger, høringssvar m.m.
Vi arbejder ikke kun med samtaler – men med det, der sker mellem mennesker i det daglige: struktur, samspil, følelser og små skridt mod et mere stabilt liv.
I funktionen må der videre forventes praktiske opgaver i form af rengøring, klargøring af værelser m.m., samt deltagelse i aktivitetstilbud rettet imod fællesskabet.
Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen og har fokus på hinandens kompetencer og trivsel og er optaget af at lykkes i fællesskab.
Du skal være god til at skabe tillidsvækkende relationer til kvinder og børn på krisecentret. Du skal have et stort hjerte og et ønske om at være medvirkende til at gøre en forskel for kvinderne. Du skal have en god energi, et drive som smitter, og en personlighed som skaber tryghed og tillid.
Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske og at vi møder hinanden nysgerrigt og anerkendende og ønsker at alle oplever en arbejdsplads som vi er glade for og stolte af. Vi bifalder, når medarbejderne tænker højt og dermed finder løsninger og gør opmærksomme på, hvis noget skal justeres.
Derfor skal du vælge os
På Svendborg Krisecenter bliver du en del af en arbejdsplads, som vi alle er stolte af med en tværfaglig kompetent medarbejdergruppe. Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi er optaget af, at alle skaber værdi og har værdi.
Du vil i tæt samarbejde med daglig leder, kollegaer på krisecentret og dine kollegaer på vores øvrige krisecentre, deltage i løbende kompetenceudvikling, ekstern supervision og andre fagligt udviklende tiltag.
Du bliver en del af en arbejdsplads med dygtige og kompetente medarbejdere, som arbejder på tværs af faggrupper og en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor det faglige niveau vægtes højt, og hvor der er lydhørhed overfor dine idéer og faglige input.
Du får en fuldtidsstilling, hvor ansættelsesforholdene aftales individuelt under hensyntagen til erfaringer og kompetencer. Du får gode ansættelsesvilkår og rettigheder, herunder bl.a. pensionsordning og sundhedssikring. Der ydes erstatningsfri, når der arbejdes på helligdage 1:1.
Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer ugentligt og med skiftende arbejdstider. Dette betyder, at der arbejdes primært i dag- og aftentimer på hverdage og hver 4. weekend. Videre skal du være indstillet på at arbejde på helligdage, herunder også jul og nytår. Du har fast en aftenvagt en gang ugentligt og hver 4. fredag til kl. 19.30.
Tiltrædelse: Snarest muligt. Ansøgningsfristen er løbende, men senest d. 17. maj 2026 – vær opmærksom på, at der afholdes samtaler den 21. maj 2026.
Hvis du kan se dig selv i en hverdag, hvor din faglighed og menneskelighed gør en reel forskel – så håber vi at høre fra dig.
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Majbritt Duus på alle hverdage mellem kl.10.00 – 12.00 hvis du vil høre mere om stillingen på mobil 41958008 mail: mdu@svendborgkrisecenter.dk
Ansøgning, CV & relevante uddannelses- og kursusbeviser uploades via link:
https://shorturl.at/TUdW2
| Firma | Svendborg Krisecenter Følg |
| Kontaktperson | Majbritt Duus |
| Arbejdsadresse | Bobjergvej |
| Postnr.: | 5771 |
| Kommune | Svendborg |
| Telefonnr. | 41958008 |
| mdu@svendborgkrisecenter.dk | |
| Ansøgningsfrist | 17/05/2026 |