WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Sygeplejekonsulent
Region Sjælland - Roskilde
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Sygeplejekonsulent
Region Sjælland - Roskilde

Sygeplejekonsulent

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital søger en ambitiøs og forskningsstærk sygeplejekonsulent til en deltidsstilling på 16 timer om ugen. Du bliver en central drivkraft i afdelingens kvalitets- og udviklingsarbejde og får en nøglerolle i at styrke forskningsmiljøet i tæt samarbejde med afdelingens forskere, kliniske udviklingssygeplejersker og erhvervskandidatstuderende.

Om stillingen

Som sygeplejekonsulent vil du arbejde både strategisk og praksisnært. Du kommer til at:

  • Drive og understøtte kvalitetsudviklingsprojekter på tværs af den gynækologisk-obstetriske patientrejse
  • Bidrage til forsknings- og udviklingsopgaver med afsæt i kvalitative metoder og brugerinddragelse
  • Facilitere samarbejdsprocesser mellem klinikere, ledelse, patienter og pårørende
  • Arbejde tæt sammen med afdelingens kliniske udviklingspersonale, forskere og erhvervskandidatstuderende
  • Understøtte en kultur, hvor ny viden anvendes aktivt i klinisk praksis

Kvalifikationer

Vi søger en kandidat med følgende baggrund:

  • Autoriseret sygeplejerske med erfaring fra hospitalspraksis
  • Ph.d.-grad inden for sundhedsinformatik, sundhedsvidenskab eller beslægtet område
  • Dokumenteret erfaring med kvalitativ forskning og erfaring med publicering i internationale og nationale tidsskrifter
  • Erfaring med brugerinddragelse og meningsfulde samarbejder med patienter og pårørende
  • Kompetencer i facilitering af samarbejds- og udviklingsprocesser på tværs af faggrupper
  • Engagement i at omsætte forskning til klinisk praksis og styrke medarbejdernes faglige udvikling

Vi tilbyder

  • Et engageret og tværfagligt miljø med høj faglighed
  • Mulighed for at forme udviklingsprojekter med betydning for patientpleje og arbejdsgange
  • Tæt samarbejde med forskningsaktive kolleger og mulighed for kompetenceudvikling
  • En afdeling med fokus på innovation, kvalitet og et stærkt forskningsfundament
  • Mulighed for forskning og tilknytning til akademia på sigt

Ansættelsesvilkår

Gyn/Obs SUH dækker tre matrikler Roskilde, Køge og Nykøbing F. Den primære arbejdsplads forventes at være i Roskilde, men der må forventes kørsel mellem alle Gyn/Obs’ afdelinger.

Deltidsstilling på 16 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Der vil blive indhentet referencer.

Der forventes ansættelsessamtaler tirsdag d. 24. februar 2026.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Bettina Petersen
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Roskilde
Telefonnr. 56510035
E-mail bkra@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 20/02/2026
Valgt stilling