Vi mangler en sygeplejerske i Unikahuset der er fagligt ambitiøs og stærk sundhedsfaglig viden. Du skal kunne arbejder ud fra Tom Kitwoods principper for personcentreret omsorg, og være tovholder på beboernes sundhedsfaglige indsatser og huset udviklingstiltag. Du skal derfor have både blik for mennesket, forløbet og samarbejdet.
Du skal trives med at være en del af et vigtigt fagligt fællesskab, og kunne arbejde med oplæring, delegering og udvikling af kollegaer, dig selv og studerende og elever.
Rosenlund består af 5 afdelinger, hvor hver afdeling har en ”hus”-sygeplejerske.
Unikahuset, hvor vi mangler en sygeplejerske, er 28 beboeres hjem. Huset rummer almene plejeboliger, og derudover har de fleste af beboerne har psykiatriske lidelse og/eller en misbrugsproblematik.
Vi arbejder systematisk med beboerkonferencer, faglig refleksion, tværfagligt samarbejde og løbende kompetenceudvikling af medarbejdergruppen…. Vores fokus er at skabe en stabil og faglig funderet hverdag- så vores beboere kan leve det liv de ønsker. Vi er et musikplejehjem, og vores musikterapeuter spiller en væsentlig rolle i nogle af vores svære borgerforløb.
Som sygeplejerske har du ansvar for borgerforløb, samarbejde med plejehjemslæge mm., specialiserede indsatser, delegering og kompetenceudvikling og meget mere. Du samarbejder med de daglige ledere og bliver en del af et sygeplejenetværk på 6 sygeplejersker. Du kommer til at arbejde tæt sammen med den uddannelsesansvarlig sygeplejerske, udviklingssygeplejersken samt demensvejlederen. Der er etableret systematisk sparring i sygeplejegruppen og vi udvikler hele tiden sygeplejen i takt med de indsatser der iværksættes.
Dine opgaverSom sygeplejerske får du en nøglerolle i at sikre og udvikle kvaliteten i den sygeplejefaglige indsats i Unikahuset. Du skal
- sikre høj kvalitet i pleje og behandling af beboere med komplekse sygdomsbilleder – med respekt for den enkeltes livsverden
- være faglig rollemodel og vejleder for kolleger i SOSUgruppen og bidrage til at løfte det fælles refleksionsniveau
- identificere og håndtere komplekse og palliative forløb i tæt samarbejde med læge, terapeuter og pårørende
- understøtte kvalitetssikring af sygeplejefaglig dokumentation og implementerefaglige retningslinjer
- deltage i faglig sparring og udviklingsarbejde i samarbejde med husets udviklingssygeplejerske og demensvejleder.
Vi forventer, at du- er uddannet sygeplejerske gerne med erfaring med psykiatrisk sygepleje
- har eller ønsker at tage en videreuddannelse – fx diplommodul eller anden relevant efteruddannelse
- har et stærkt fagligt fundament i personcentreret omsorg og evner at omsætte teori til praksis
- kan arbejde selvstændigt, analytisk og med blik for både det enkelte menneske og helheden
- har erfaring med undervisning, vejledning og faglig sparring
- trives i et miljø, hvor refleksion, etik og udvikling er en naturlig del af hverdagen
- er en tydelig, rolig og tillidsvækkende fagperson, der formår at skabe tryghed i samarbejdet med både beboere, pårørende og kolleger.
Vi tilbyder- en stilling på 37 timer ugentligt, primært dagvagter
- weekendvagt ca. 57 gange om året (kl. 10.00-20.00) samt få aftenvagter på et 12-ugers rul
- Et stærkt tværfagligt miljø med fysioterapeuter, ergoterapeuter, musikterapeuter og demenskoordinator
- faglig sparring og sygeplejefagligt forum for videndeling og kvalitetssikring
- ekstern supervision og mulighed for faglig opkvalificering
- en arbejdsplads med høje ambitioner, hvor vi tør udvikle, afprøve og lære sammen.
Om Rosenlund PlejeboligerRosenlund Plejeboliger rummer 140 boliger fordelt på fem enheder med forskellige profiler: somatisk, demens samt yngre psykisk og socialt udsatte borgere. Rosenlund plejecenter er et musikplejecenter hvorfor meget af hverdagen drejer sig om musik. Der er ansat 3 musikterapeuter til at være med til at løfte denne opgave.
Løn- og ansættelsesvilkårDu vil blive ansat efter overenskomst med DSR samt principperne om Ny Løn.
Vil du vide mere, kan du sende leder, Christina Lilliedal en sms på telefon 24 25 22 49, så ringer hun tilbage.
Ansøgningsfrist14. juni 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 17. juni 2026.
Tiltrædelse1. august 2026 eller hurtigst muligt
ArbejdsstedRosenlund Plejeboliger
AnsættelsesforholdFuldtid
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.