Stillingen er på 37 timer/uge og ønskes besat hurtigst muligt - pr. 01. juli 2026 eller snarest herefter.
På en typisk dag i vores afd. vil du være kontaktperson for 3-4 patienter. Der kan være stuegangssamtaler eller mere uformelt socialt samvær, hvor du som kontaktperson arbejder med psykoedukation og Safeward i et trygt miljø. Du vil stå for medicinadministration samt støtte dine patienter med mestring af deres specifikke problemstillinger. Vi benytter forskellige tryghedsskabende metoder f.eks. NADA og vores ”Calm Down-box” med non-farmakologiske tiltag. Vi har fokus på individuelle handlingsplaner, som udarbejdes i samarbejde med patienten.
Hvem er du?
Vi ønsker, at du kan bevare overblikket i akutte situationer. Du kan arbejde målrettet og struktureret. Har flair for kreativitet og nytænkning. Du er nysgerrig på andre mennesker. Du er fagligt engageret og interesseret i at bidrage til afdelingens udvikling.
Patientinddragelse er vigtigt for os, og vi har derfor spurgt vores patienter, hvad de værdsætter i mødet med deres kontaktperson. For dem er det vigtigt, at du kan rumme deres lidelse, lytte og indgyde håb om en positiv ændring i deres vej videre i livet.
Hvem er vi?
På psykiatrisk afsnit 4 er vi specialiseret i observation, udredning og behandling primært af skizofreni og akutte psykoser. Vores subspeciale er dobbeltdiagnosebehandling og dom til behandling/ surrogatvaretægtsfængslet. På afsnittet har vi plads til 14 patienter fra 18 år og derover. Man møder mennesker med komplekse problemstillinger, som kræver en individuel tilgang, hvor din kreativitet bliver udfordret og skæve løsninger kan være vejen frem. Vi arbejder både med korte patientforløb, hvor relationen skal etableres hurtigt, men også længere forløb. Hos os vil du møde patienter fra alle sociale lag og med alle former for problemstillinger.
Gode kollegaer gør forskellen - Vi er en sammensat personalegruppe med forskellig faglig baggrund og uddannelse - både nyuddannede og erfarne kollegaer. Vi hilser også nye kollegaer med anden erfaring end fra psykiatri velkommen. Vi tror på, at vores forskellige fagligheder og erfaring giver et godt samarbejde, når vi tværfagligt løser forskellige udfordringer. Ved fælles refleksion finder vi frem til en individuel vej for patienten og hos os, er du aldrig alene med en svær beslutning.
Stillingen på psykiatrisk afsnit 4 er ikke en vakant stilling men en del af en strategisk beslutning om at robustgøre sengeafsnittet, da vi i den kommende fremtid står over for en omorganisering. Omorganiseringen ændrer ikke på vores målgruppe og dermed specialet, dog skal alle stamafsnit begynde at modtage i eget afsnit.
Vi er også i en proces i integration med somatikken, der skal sikre bedre behandling af de psykiatriske patienter, da de ofte har en del komorbiditeter til deres sygdom, så der bliver rig mulighed for at arbejde på tværs af sundhedsvæsnet og man kan få lov at udfolde mange elementer af sygeplejen.
Vi klæder dig på til jobbet:
Vi har et oplæringsforløb, hvor du bliver sat grundig ind i arbejdet på afsnittet. Der vil være op til fire ugers sidemandsoplæring og mentorordning. I de første fire uger vil du være en ekstra kollega, så vi har tid til at sætte dig ordentligt ind i arbejdsopgaverne. Der vil blive planlagt kurser i kommunikativ deeskalering, konflikthåndteringskursus, EPJ dokumentationskursus og introduktionskursus til organisationen. Herudover akutkørkort. Vi prioriterer i afsnittet muligheden for personlig kompetenceudvikling.
Der er mulighed for på sigt at kunne søge om at starte på fx specialuddannelsen, dog skal nedenstående adgangsbetingelser være opfyldt (haves de ikke fra start, kan de opnås hos os):
Der vil også kunne være mulighed for at tage uddannelse som deeskalerings instruktør, hvis man har 2 års erfaring i psykiatrien. Generelt har vi meget fokus på opkvalificering af vores medarbejder og går ofte i dialog herom.
Fleksibel vagtplan:
Vi benytter MIN PLAN for at gøre arbejdsplanen så fleksibel som muligt for den enkelte. Aktuelt kan der ønskes arbejder vi hver 2. weekend i 8 timers vagter eller hver 3. weekend i 12 timers vagter.
Du vil til ansættelsessamtalen blive bedt om at ønske min. to vagtlag og her have mulighed for at ønske enten hver anden weekend eller hver tredje weekend. Ved hjælp af MIN PLAN har du mulighed for at få indflydelse på din egen vagtplan, således at arbejds- og familieliv er i balance for dig.
Vil du vide mere:
Yderligere oplysninger kan du få hos oversygeplejerske Anne Sofie Andersen på tlf. 22418189 eller mail annsofad@rm.dk. Der vil også være mulighed for at aftale et besøg, hvis du kunne have lyst til at se afdelingen og mærke stemningen blandt medarbejderne.
Link hvor vores souschef fortæller om det at arbejde i psykiatrien: https://www.instagram.com/reel/DRmmZrlCJuF/?igsh=MWVxY3EwNHp2cWV4aA==
Din ansøgning:
Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, autorisation samt tidligere beskæftigelse, herunder CV, fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest den 03. juni 2026. Ansøgninger vil blive vurderet løbende. Ansættelsessamtaler vil forgå tirsdag d. 09. juni 2026. Vi glæder os at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Anne Sofie Andersen |
| Kommune | Viborg |
| Telefonnr. | +4522418189 |
| Ansøgningsfrist | 03/06/2026 |