Er du sygeplejersken, der tør tage ansvar – også når det virkelig gælder?
I Distrikt Svanedam Vest i Nyborg Kommune søger vi en engageret og fagligt stærk sygeplejerske, der ønsker mere end "bare" et job. Vi søger dig, der brænder for sygepleje af høj kvalitet i dagvagten, og som samtidig har lyst til og mod på at dække enkelte nattevagter, når behovet opstår.
Hos os bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor sygeplejen har en central og betydningsfuld rolle. Vi arbejder tæt på borgerne, tæt sammen som kolleger og med stor tillid til hinandens faglighed. Du får en hverdag med ansvar, indflydelse og mulighed for at sætte dit sygeplejefaglige præg – både i de enkelte borgerforløb og i den fortsatte udvikling af sygeplejen i distriktet og Nyborg Kommune.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde, faglig nysgerrighed og et stærkt engagement. Derfor giver vi plads til, at du kan tænke selv, handle professionelt og udvikle dine kompetencer i et arbejdsmiljø, hvor kvalitet, respekt og nærvær er omdrejningspunktet.
Hos os bliver du en del af et team, hvor vi løfter i fællesskab, støtter hinanden og altid har borgeren i centrum. Du får en meningsfuld hverdag med stor faglig variation, selvstændighed og mulighed for at gøre en reel forskel – både for borgerne, dine kolleger og udviklingen af den kommunale sygepleje.
Vi søger:
Du skal vælge os, fordi:
Vi forventer, at du:
Arbejdet som primærsygeplejerske
Sygeplejerskerne i Nyborg Kommune yder sygepleje til kommunens borgere. I aften- og nattetimerne servicerer vi indenfor sundhedslovsydelser og akutte opgaver.
Kommunen har eget akutteam, samt sygeplejersker med særlige kompetencer indenfor bl.a. sår, palliation, diabetes, inkontinens, KOL og hygiejne. Derudover er vi uddannelsessted for sygeplejestuderende.
Arbejdet indeholder bl.a.:
Om Distrikt Svanedam Vest:
Distrikt Svanedam Vest er et af 6 tværfaglige distrikter i Nyborg Kommune. Vi har ca. 350 borgere tilknyttet. Vores distrikt er placeret i Nyborg by, og vi er ca. 70 engagerede medarbejdere. Vores distrikt består af følgende faggrupper: sygeplejersker, fysioterapeut, ergoterapeut, farmakonom, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte.
Vi varetager sundhedsfaglige opgaver, pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgerne med tilknytning til distriktet. Vi har fokus på pleje, omsorg og rehabilitering ud fra den enkelte borgers ønsker og behov samt med respekt for den måde, borgeren har levet sit liv på.
Vi har en attraktiv arbejdsplads med et gensidigt arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Faglighed, trivsel og et godt arbejdsmiljø er en høj prioritet.
Som sygeplejersker har du mulighed for, at udvikle dig bl.a. via ”Tværfagligt Læringsrum”, hvor der er intern eller ekstern undervisning og vedligeholdelsesuddannelse indenfor interesseområder.
Distrikt Svanedam Vest er en del af afdelingen Sundhed og Ældre, hvor vi arbejder ud fra kerneopgaven ”Sammen med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv” i tæt samarbejde med pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere og arbejder med udgangspunkt i værdierne. Du kan læse mere om vores arbejde med Ældrepolitikken her.
Har ovenstående skabt nysgerrighed?
Så send os din ansøgning eller ring og få en uforpligtende snak med distriktsleder Wendy Hansen eller assisterende distriktsleder Rikke Rahr. Vi glæder os til at høre fra dig.
Yderligere information:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfris 28. juli 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 30. juli 2026
Tiltrædelse snarest muligt eller fra 1. september 2026
Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
| Firma | Nyborg Kommune Følg |
| Kontaktperson | Wendy Hansen |
| Kommune | Nyborg |
| Telefonnr. | 2367 7617 |
| Ansøgningsfrist | 28/07/2026 |