Om jobbet:
Har du lyst til af være en del af et sygeplejersketeam, der arbejder fokuseret på faglighed og nærvær?
Du vil sammen med din sygeplejefaglige kollega være med til at skabe det sundhedsfaglige fokus i Ankersgade 25 & 27. Du og din kollega, vil sammen med jeres sundhedsfaglige kollegaer altid kunne have en faglig sparring i hverdagen. Derudover vil du indgå i et netværk med de øvrige sygeplejersker på plejehjemmene i Område Midtøst, hvor der er fokus på sparring, læring og vidensdeling.
Som sygeplejerske skal du være med til at fastholde plejen, udvikle en høj sundhedsfaglig kvalitet samt et sammenhængende borgerforløb, hvilket bl.a. kan ske ved inddragelse af interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi har fokus på at forebygge indlæggelser gennem vores daglige arbejde og løsningen af vores kerneopgave, samt i vores tætte samarbejde med vores plejehjemslægerne, der er tilknyttet Ankersgade 25 & 27, Akutteamet samt Klinik for Ældresygdomme.
Vi vægter et godt tværfagligt samarbejde mellem sosu-personale, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, da det giver engagement og trivsel og har betydning for det daglige arbejde med beboerne. Du vil derfor i hverdagen være med til at kompetenceudvikle og kvalitetsudvikle plejen i Ankersgade 25 & 27 gennem dit tværfaglige samarbejde, og du vil derfor helt naturligt deltage i den daglige pleje og hverdagslivet hos de beboere, hvor der kræves ekstra sundhedsfagligt fokus.
Vi arbejder ud fra Aarhus Kommunes strategi og de 5 ledetråde. Vi vægter beboernes hverdagsliv højt med udgangspunkt i den enkelte beboer. Du har stor indflydelse på det daglige arbejde, hvor du selv og sammen med teamet planlægger den bedste hverdag for vores beboere.
Aarhus Kommune arbejder med forløbsmodellen, og du skal derfor også varetage opgaven som forløbsansvarlig i borgerforløb, hvilket indebærer et samarbejdet med borgerens familie og netværk.
Plejehjemmet Ankersgade 25 & 27 har i alt 46 lejligheder, hvoraf enkelte er beboet af ægtepar.
Jobbet er inden for det døgndækkende område, med fortrinsvis arbejdstid i dagvagt. Der vil være weekendarbejde hver ca. 10. weekend samt 1-2 helligdag pr. år i Område Midtøst, hvor du dækker alle 12 plejehjem. Dertil vil der forekomme senvagter på plejehjemmet for at understøtte det gode samarbejde med aftenvagterne på plejehjemmet, og der kan forekomme weekendvagter på plejehjemmet som en del af pleje og praktisk hjælp.
Din profil:
Du skal vælge et job i Ankersgade 25 & 27 fordi:
Om afdelingen:
Vores vision er, at beboere, pårørende og medarbejdere oplever Plejehjemmet Ankersgade 25 & 27 som et rart og hjemligt sted at bo og arbejde.
Ud fra vores tre værdier; respekt, ambitioner og kærlighed skabes der stjernestunder og livskvalitet gennem gode oplevelser, fællesskab, tryghed og faglig kvalitet.
Hos os er vi alle med til at bidrage til det gode arbejdsmiljø, der er med til at give glæde i arbejdet. Vi vil skabe gode relationer med hinanden, både kollegaer imellem, til vores beboere og pårørende og til ledelsen. Vi passer på hinanden i hverdagen, vi griner sammen, men vi kan også være alvorlige, når det kræves og tør snakke om det, der er svært. Vi bakker op om sociale aktiviteter uden for arbejdstiden i det omfang, man selv bestemmer.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. juli 2026 eller efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal:37 timer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Dorthe Kirstine Thomsen, tlf. 4187 3951, mail doo@aarhus.dk eller viceforstander Charlotte Jobe, tlf. 2920 7936, mail chaj@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 8. maj 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 13. maj 2026.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
| Firma | Aarhus Kommune Følg |
| Kontaktperson | Dorthe Kirstine Thomsen |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | +4541873951 |
| Ansøgningsfrist | 08/05/2026 |