Sygeplejerske til Intensiv i Slagelse – bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab
Vil du bruge din faglighed dér, hvor den gør en livsvigtig forskel – og samtidig være en del af et afsnit, hvor høj faglighed, grundig oplæring og stærkt kollegaskab går hånd i hånd?
På Intensiv Afsnit i Slagelse er vi næsten fuldt bemandet, og det er vi stolte af. Men vi ved også, at hverdagen i sundhedsvæsenet forandrer sig. Nogle af vores erfarne kollegaer nærmer sig pensionsalderen, og yngre kollegaer kan gå på barsel. Derfor vil vi gerne være på forkant.
Vi søger derfor dig, der er fagligt dygtig, engageret og har lyst til at være en del af et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på både patienterne, pårørende og hinanden.
Hos os er der plads til både dig, der er erfaren og klar på fordybelse, udvikling og ansvar – og dig, der er ny i faget eller ny i det intensive speciale og nysgerrig på at lære. Vi tilpasser dit introforløb og dine muligheder efter det, du kommer med.
Hvad laver en sygeplejerske på intensiv?
På intensiv behandler vi nogle af de mest komplekse og kritisk syge patienter. Det kræver både tekniske færdigheder, klinisk overblik og nærvær. Til gengæld bliver du en del af et speciale med høj kompleksitet, tæt samarbejde og stor faglig mening – og du står aldrig alene.
Du arbejder blandt andet med:
Er du nyuddannet eller ny i specialet?
Vi ved, at det kræver mod at starte i et intensivt speciale. Derfor prioriterer vi en tryg og grundig oplæring, hvor du ikke står alene.
Hos os får du:
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, bidrage og udvikle dig sammen med os.
Har du erfaring?
Har du erfaring fra intensivt speciale eller anden relevant klinisk praksis, får du gode muligheder for at bringe din viden i spil og være med til at præge udviklingen.
Hos os er der blandt andet mulighed for:
Vi ønsker at være et sted, hvor erfaring bliver brugt, værdsat og udviklet videre.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi lægger vægt på, at man kan være ny uden at føle sig alene, erfaren uden at stå med det hele selv og kollega i et afsnit, hvor vi hjælper hinanden og har plads til både faglige ambitioner og humor i hverdagen.
Vi arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø, hvor ordentlighed, fleksibilitet og kollegial opbakning er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at høj faglighed og trivsel hænger tæt sammen.
Du kan blandt andet se frem til:
Hvem er vi?
Intensiv Afsnit i Slagelse har 8 intensive senge og forventer at åbne den 9. plads i efteråret.
Vi arbejder med hele spektret af intensiv behandling: respirator, kredsløbsunderstøttelse og kontinuerlig dialyse hos patienter fra medicinske og kirurgiske specialer.
Vi er et tværfagligt team, hvor sygeplejersker, SSA’er og læger arbejder tæt sammen om trygge og sammenhængende patientforløb.
Hvem er du?
Vi søger dig, der:
Praktisk info
Som hovedregel stiller Region Sjælland krav om, at autoriseret sundhedspersonale med et andet modersmål end dansk som minimum har bestået Danskuddannelse 3 med Prøve i Dansk 3 på B2-niveau.
Bemærk, at vi desværre ikke har mulighed for at tilbyde evalueringsansættelser i denne stilling.
Ved samtale indhenter vi samtykke til børneattest.
Er du nysgerrig, men ikke helt afklaret? Så ring eller kig forbi. Vi fortæller gerne om hverdagen i afsnittet og viser dig rundt. For os starter det gode match med en gensidig nysgerrighed.
Kontakt
Tanja Nielsen, oversygeplejerske
93 57 01 83
Mie Højen Johannsen, souschef
40 22 38 57
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Tanja Nielsen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Slagelse |
| Telefonnr. | 93570183 |
| tanni@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 15/06/2026 |