Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV – Psykoseteam Er du en erfaren psykiatrisk sygeplejerske og klinisk vejleder – eller har du lyst til at blive det – og søger nye faglige udfordringer? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores psykoseteam på Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg på Lygten.
Hos os er det tværfaglige samarbejde omdrejningspunktet, og vi prioriterer både fælles og individuel faglig udvikling højt. Hvis du motiveres af at gøre en forskel for patienter med psykoselidelser og samtidig ønsker at udvikle dig fagligt, så læs videre.
Om stillingen Vores kerneopgave er at tilbyde et godt og sammenhængende behandlingsforløb til patienter med psykoselidelser. Behandlingen kan bestå af samtaler inden for en KAT-ramme, opsøgende arbejde, forankring i nærmiljøet, medicinoptimering samt fokus på sammenhængen mellem rusmidler og psykiatriske symptomer.
Som sygeplejerske hos os vil du være klinisk kontaktperson for ca. 30–35 patienter med psykoselidelser og lavt funktionsniveau. Patienterne ses typisk hver anden uge. Alle patienter får udarbejdet en behandlingsplan, som du arbejder med i tæt samarbejde med patienten og resten af teamet.
Teamet består af psykiater, socialrådgiver, ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer samt en recoverymentor.
Meget af arbejdet som primærbehandler er samtalebaseret og relationsopbyggende – og her kommer din faglighed virkelig i spil. Du vil have en koordinerende rolle i forhold til den samlede behandlingsindsats og samarbejdet med relevante tilbud, forskningsprojekter, pårørende og andre samarbejdspartnere.
Vi har ugentlige behandlingskonferencer samt fast supervision og undervisning.
Hvad tilbyder vi dig? Hos os får du gode muligheder for både faglig udvikling og selvstændighed i dit arbejde.
Vi tilbyder blandt andet:
- Fast supervision og intern tværfaglig sparring
- Kurser, bl.a. inden for dobbeltdiagnoseområdet
- En fagligt ambitiøs medarbejdergruppe med stærkt sammenhold og højt engagement
- En varieret hverdag med stor fleksibilitet, hvor du i høj grad planlægger din egen kalender
- Et team med utrolig god humor, godt sammenhold og som prioriterer socialt samvær
Derudover tilbyder vi:
- Et personligt tilrettelagt introduktionsforløb
Du får en grundig introduktion til både arbejdet og arbejdspladsen. Introduktionsperioden forventes at vare ca. 3 måneder. - Stort fokus på kompetenceudvikling
Du får løbende mulighed for faglig udvikling gennem kurser og undervisning. - Selvstændighed i arbejdet
Du får gode muligheder for selvstændigt at tilrettelægge store dele af din arbejdsdag.
Vi søger en kollega, der- gerne har psykiatrisk erfaring – og gerne fra ambulant psykiatri (ikke et krav)
- gerne er uddannet klinisk vejleder eller er interesseret i at blive det.
- har interesse for arbejdet med komplekse psykiatriske problemstillinger
- har socialt engagement og faglig interesse for KAT-metoden og samtalebehandling
- har lyst til at bidrage til den faglige udvikling i teamet og på tværs af huset
- kan arbejde både selvstændigt og fleksibelt i et tæt samarbejde med andre faggrupper
- arbejder struktureret og tager ansvar i opgaveløsningen
Hvem er vi? Vi er et psykiatrisk ambulatorium bestående af seks teams: fire psykose-teams, ét botilbudsteam og ét ikke-psykose-team.
Den 1. april 2025 flyttede vi ind i nye, moderne lokaler på Lygten 37 i København NV. Vi er fagligt ambitiøse og lægger stor vægt på en god hverdag med utrolig god humor, respekt og et stærkt kollegialt fællesskab.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling på
37 timer ugentligt med tiltrædelse
1. juni 2026 eller efter aftale. Ansøgningsfrist d. 24. april. Vi regner med at afholde samtaler løbende mellem d. 21. og d. 27. april.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Under ansættelsen er du omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Som nyansat sygeplejerske vil du desuden være tilknyttet et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejde
lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion til opgaven gennem et individuelt introduktionsprogram, vidensdeling og løbende sparring med kolleger.
Regionen er et døgndækket område, og du kan efter konkret behov blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med gældende arbejdstidsaftale.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7