WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Sygeplejersker til E-huset – vi opnormerer
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
40
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter til udekørende sundhedsfagligt team på botilbudsområdet i Københavns Kommune (faste aftenvagter)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Udviklende sygeplejerske til Møllehuset
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Mandag møder du kl. 09.00 og søndag har du altid fri. Vi søger en sygeplejerske med intensiv erfaring
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Lægerne i Lipkesgade på Østerbro søger konsultationssygeplejerske.
MS Medico - København
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Palliativt Afsnit – livskvalitet, nærvær og helhedsorienteret pleje i fokus
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til Ambulatorium 7066 – et lille, unikt fællesskab i Nordfløjen Afdeling for Øjensygdomme · Rigshospitalet, Blegdamsvej
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 19/05/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Afsnit for børn og unge med Infektions, transplantations – og Organsygdomme på Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
  •  
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Sygeplejersker til E-huset – vi opnormerer

Vil du arbejde med socialsygepleje, palliation og terminal pleje – i et miljø med høj faglighed, selvstændighed og stærkt kollegialt fællesskab?

E-huset er et § 108-tilbud til 48 borgere, der lever med alkoholafhængighed. Beboerne i E-huset er som oftest mænd midt i livet. De har som følge af et langt liv med afhængighed af alkohol behov for hjælp. Det være sig fysisk og psykisk som socialt.

Beboerne kommer ved indflytning typisk fra gaden, herberg eller eget hjem. En del af vores beboere er født og opvokset i Grønland. Man bor i gennemsnit i E-huset i et par år. Enkelte flytter på plejehjem.

Beboerne drikker fortsat alkohol dagligt, og det tager vi højde for i vores indsatser og hverdag.

Vi ønsker at arbejde på et højt fagligt niveau med fokus på respekt for det enkelte menneske og det levede liv. De fleste beboere ender deres dage i E-huset, og vi har derfor et særligt fokus på palliation, terminal pleje og livskvalitet i den del af livet.

Personalegruppen er tværfagligt sammensat af pædagoger, sosu-hjælpere og -assistenter og sygeplejersker. Alle beboere har tilknyttet både en socialfaglig og en sundhedsfaglig kontaktperson. Alle ansatte arbejder med en høj grad af selvstændighed, hvilket løbende kræver, at man kan sige til og fra. Vi er organiseret i medstyrende teams og har en ret høj grad af indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges.

Vi har social- og sundhedsfaglige koordinatorer, der hjælper os, når vi har brug for det. Vi ønsker at samarbejde tværfagligt, at hjælpe hinanden, og vi har respekt for vores kolleger og vores indsats. Vi arbejder i et adstadigt tempo, så både beboerne og vi selv kan følge med.

Målgruppen kræver, at vi er omstillingsparate og kan træffe beslutninger. Hverdagen kræver, at vi har overskud til akutopståede problemer, dilemmaer eller uforudsete situationer. Det samme gør den politiske organisation, vi arbejder i. Vi har sjældent lange, stabile periode, hvor vi stagnerer. Tværtimod udvikler og tilpasser vi os kontinuerligt ift. de aktuelle krav og behov, som både målgruppen og det politiske system har til os.

Arbejdsmiljøet i E-huset er rummeligt. Vi arbejder i et miljø, der stiller høje følelsesmæssige krav til os, men samtidig viser forskning, at vi har en lille grad af udbrændthed. Vi har løbende intern supervision – ligesom vi har ekstern supervision, hvis det er vores behov.

Samarbejdet med beboerne er præget af dagsformen og rummer meget gerne aktiviteter og forskelligt praktisk arbejde. Af konkrete opgaver kan nævnes sårpleje, medicinadministration, koordinering af og ledsagelse til behandling, formidling af og støtte til at udføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag. Desuden er palliativ og terminal pleje, varetagelse af akutopståede situationer som fald, kramper og alvorlig sygdom en del af vores hverdag. Hver dag håber vi at hjælpe beboerne med personlig hygiejne og oprydning, ligesom vi gerne går en tur i Netto med dem.

Vi ønsker, at du

  • har erfaring med og gerne i retning af socialsygepleje. Beboerne er ofte svære at vurdere rent klinisk, så vi skal være skarpe og gøre os umage
  • er fagligt velfunderet og kan strukturere din arbejdsdag. Vi arbejder tværfagligt, og det er vigtigt, at du ikke er fedtet med dine monofaglige overvejelser
  • har kompetencer indenfor konflikthåndtering og -nedtrapning, gerne erfaring med Low Arousal
  • har kendskab til målgruppen og en respekt for, at ikke alle er lige forundt
  • ikke er bange for praktiske opgaver
  • kender dine egne begrænsninger og er i stand til at respektere husets rammer og betingelser, herunder beboernes daglige og til tider massive alkoholindtag. Langt de fleste beboere ryger, men hjælper os gerne med at lufte ud
Vi tilbyder

  • fast fuldtidsstilling i blandede dag- og aftenvagter og med weekendarbejde cirka hver tredje uge
  • en fleksibel arbejdsplads med en ambition om at skabe et attraktivt arbejdsliv for dig og med fokus på, at dit arbejds- og familieliv kan hænge sammen
  • individuel introduktion med mentorordning
  • gode muligheder for videreuddannelse
  • et arbejdstempo med tid til både faglig refleksion, frokost og finurligheder
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter overenskomst for syge- og sundhedsplejersker m.fl. Vi tager referecer og indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse. E-Huset er en del af Center for Længerevarende Botilbud, Socialforvaltningen.

Ansættelse snarest muligt.

Mere information
For yderligere information eller behov for at besøge os, inden du søger stillingen, er du velkommen til at kontakte TR for DSR Mette Kruse eller sygeplejerske Silke Møgeltoft alternativt sundhedsfaglig koordinator Lisbeth Bisgaard. Alle på 26 31 21 24. Alternativt kan tilbudsleder og sygeplejerske Eva Lausted kontaktes på e67w@kk.dk.

Søg via linket senest søndag den 17. maj 2026
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 21.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Mette Kruse
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 26312124
Ansøgningsfrist 17/05/2026
Valgt stilling