Vil du være en del af den psykiatriske akuttelefon og gøre en reel forskel for borgere i akut psykisk krise? Så er det dig, vi mangler i Psykiatrisk Fællestelefon i Region Hovedstaden.
Drømmer du om et job, hvor du…- Bliver en del af et stærkt og engageret team med høj faglighed og godt arbejdsmiljø?
- Får mulighed for at sætte din psykiatriske erfaring aktivt i spil – hver dag?
- Har indflydelse på egen arbejdstid?
- Møder en ledelse, der vægter uddannelse, trivsel og frihed højt?
Så læs videre – vi søger netop dig!Om os Psykiatrisk Fællestelefon er en central del af Region Hovedstadens nye psykiatriske akuttiltag og udgør specialistsporet i den psykiatriske akuttelefon. Vi vurderer og håndterer komplekse psykiatriske problemstillinger telefonisk – både for voksen og børn/unge.
Opgaven vokser, og vi udvider derfor vores veletablerede og fagligt stærke team.
Dit job hos os Som sygeplejerske i Fællestelefonen bliver du den første fagperson, der møder borgere i akut psykisk krise. Du får ansvar for at:
- Udføre telefonisk triagering og visitation af patienter fra både voksen- og børne/ungepsykiatrien.
- Sikre, at borgerne får den rette hjælp i rette tid.
- Iværksætte akut indsats, herunder henvisning til akutteam, fremmøde i akutmodtagelsen eller anbefaling om kontakt til egen læge.
- Arbejde tæt sammen med akutberedskabet på tværs af regionen.
Hvem er du? Du er uddannet sygeplejerske og har
mindst 5 års erfaring, gerne inden for voksen- og/eller børne- og ungdomspsykiatrien. Derudover kan du:
- Trives i en hverdag med akutte og uforudsigelige henvendelser.
- Bevare ro og overblik i pressede situationer.
- Arbejde målrettet, selvstændigt og handlingsorienteret.
- Identificere og prioritere akutte psykiatriske behov og agere effektivt på dem.
Vi tilbyder dig En spændende og udviklende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et intensivt læringsmiljø med:
- Grundig oplæring i telefonisk triagering, visitering og dokumentation.
- Ugentlig supervision.
- Løbende kompetenceudvikling og mulighed for uddannelse.
- Mulighed for at indgå i det psykosociale kriseberedskab.
- Mulighed for en delt stilling mellem Fællestelefonen og akutmodtagelsen – hvis du ønsker det.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er til besættelse pr. 1/4 2026 eller efter aftale, med blandede vagter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Er du interesseret? Hvis du vil høre mere om jobbet, eller hvis du vil på besøg til en kop kaffe og en rundvisning, kan du ringe til oversygeplejerske Anne Mette Pedersen Jørgensen på 29 99 95 84 eller mail
anne.mette.joergensen@regionh.dk Send din ansøgning senest d. 24. februar 2026.
Vi forventer at indkalde til samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Vil du vide mere om arbejdspladsen? Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.
Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.
Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center København ’
her’ eller om Psykiatri i Region Hovedstadens som arbejdsplads på "
Job i Psykiatrien".