WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
To sygeplejersker til Sundhedsenheden på Københavns Fængsler
Vestre Fængsel - København
Antal ledige jobs
44
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Bliv sygeplejerske på Plejecenter Egebo – og gør en mærkbar forskel hver dag
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 26/07/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til infektionsmedicinsk afdeling – bliv en del af noget meningsfuldt
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 19/07/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Flex Sengeafsnit Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 15/07/2026
favourite-job-icon
En unik mulighed for at yde sygepleje af høj faglig kvalitet til patienter både under indlæggelse og i eget hjem samt understøtte udviklingen af palliative indsatser og kompetencer
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 19/07/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Geriatrisk Sengeafsnit G16 – Vil du være med til at sætte omsorg og faglighed i centrum?
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 19/07/2026
favourite-job-icon
Sundhedsfagligt stærke sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter til nytænkende teamorganisering på Thorupgården
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 12/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Sygeplejerske med lyst til at arbejde med unge søges
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 17/07/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske søges til Perioperativt Afsnit på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 18/07/2026
favourite-job-icon
Operationssygeplejerske til nyoprettet karkirurgisk operationsafsnit på Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 15/07/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske i spændende og travlt ambulatorium
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 21/07/2026
favourite-job-icon
Kosmetisk sygeplejerske søges til ALBA Privathospital i København
Alba Privathospital ApS Østerbro - København
  •  
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

To sygeplejersker til Sundhedsenheden på Københavns Fængsler

Mange af vores patienter fejler helt almindelige ting: forhøjet blodtryk, diabetes, infektioner, ondt i ryggen. Men nogle møder først sundhedsvæsenet for alvor den dag, de bliver varetægtsfængslet. Andre har år med ubehandlet sygdom, misbrug og psykisk mistrivsel bag sig. Hos os byder muligheden sig for, at nogen kan tage sig systematisk af dem.

Det er dét arbejde, vi søger to sygeplejersker til. Den ene stilling er ledig, fordi en kollega har søgt nye udfordringer. Den anden er ny, fordi vi bliver flere – vi skal kunne mere for de mest udsatte og sårbare.

Du bliver en del af en sygeplejegruppe på 20 sygeplejersker. Begge stillinger er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2026 (eller efter aftale).

Det arbejde, du kommer til at lave
Du er sygeplejerske i en enhed, der leverer sundhedsydelser på niveau med almen praksis – for patienter, hvor somatik, psykiatri, misbrug og social sårbarhed sjældent optræder hver for sig.

  • Du tager imod nyindsatte, afdækker deres sundhedsbehov og finder det, ingen har opdaget før
  • Du vurderer, prioriterer og visiterer til læge – og har reel faglig selvstændighed, understøttet af rammedelegationer
  • Du håndterer medicin og holder behandlingen stabil hos mennesker, hvor kontinuitet ellers er en sjældenhed
  • Du identificerer kronikerpatienter mens de er indsat – og iværksætter kontrol eller behandling.
  • Du afvikler konsultationer sammen med lægen
  • Du yder pleje på Vestre Fængsels plejeafdeling, som har landsdækkende funktion og døgnbemanding, når der er behov.
Og du arbejder rehabiliterende: motiverende samtaler, vejledning, støtte til at få styr på behandlingen – og til at komme godt videre til egen læge, psykiatri eller kommune, når patienten løslades.

Er det trygt at arbejde her?
Det spørgsmål stiller alle, og det svarer vi gerne ærligt på.

Sikkerheden i huset varetages af fængselsbetjentene, og vi arbejder tæt sammen med dem om den. Det giver os som sundhedspersonale ro til at koncentrere os om det, vi er her for – sygeplejen og patienterne.

Vores erfaring er, at vores sygeplejersker oplever et trygt og sikkert arbejdsmiljø – og at de har gode, professionelle relationer til deres patienter. Du bliver grundigt oplært i sikkerhedsrutinerne, inden du står i tingene selv.

At du træder ind i en personalegruppe med 20 sygeplejersker, betyder også, at du ikke skal finde dig til rette alene.

Om hverdagen

  • Sundhedsenheden betjener Vestre Fængsel, Blegdammens Arrest og Polititorvets Arrest
  • Du er på dagvagter tilknyttet en fløj eller afdeling – så man hjælper med de opgaver der er på den afdeling eller fløj
  • Lægesamarbejdet er tæt: Der er en vagthavende læge på vagt alle hverdage, der tager sig af det hastende. Desuden 2-3 læger der afvikler patientkonsultationer (som hos praktiserende læger). Lægerne arbejder tæt sammen med sygeplejerskerne. I aften/nat timerne og weekend benyttes akutlinjen 1813
  • Introduktionsforløb på en måned, hvor man kommer trygt igennem opgaverne
  • Kompetenceudvikling: Der er mulighed for at søge kurser eller uddannelse, ligesom der undervises internt i Sundhedsenheden.
Vagter: Der er døgndækning af sygeplejersker på Københavns Fængsler. Det er dog primært dagvagter, men du kan forvente ca. 8 aften-, nat- eller weekendvagter om måneden. Vi bruger ønskeplan, så du har reel indflydelse på, hvornår de ligger.

Hvem du er
Du er uddannet sygeplejerske – gerne med et par års erfaring, men det vigtigste er, at du kan lide et klinisk felt, hvor tingene hænger sammen på komplicerede måder.

Du arbejder struktureret, tager patientsikkerhed alvorligt og bevarer roen, når hverdagen bliver travl. Du kan lide tværfagligt samarbejde, og du kan navigere i en arbejdsplads, hvor sikkerhed og tydelige rammer sætter betingelserne for sygeplejen – uden at det går ud over den.

Erfaring fra psykiatri, akutmodtagelse, misbrugsbehandling, hjemmepleje eller socialmedicin er en fordel. Det er ikke et krav.

Hvad du får

  • Patienter, hvor du som sygeplejerske er primær kontakt – og en forskel, du kan se
  • Bredde: fra kronikerkontrol og medicinhåndtering til akutte vurderinger og plejeopgaver
  • Faglig selvstændighed inden for klare rammer, tæt på lægen
  • Reel indflydelse på din vagtplan
  • Kolleger, der er der, fordi de vil det her arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Stillingen ønskes besat torsdag d. 1. oktober 2026.

Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Lærernes
Centralorganisation og CO10, samt gældende organisationsaftale for Sygeplejersker i staten.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
Arbejdsstedet er Københavns fængsler, Vigerslev Allé 1D, 2450 København.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag d. 16. august 2026.

Ansættelsessamtaler holdes i uge 34.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Yderligere information
Du er velkommen til at ringe til vores administrative medarbejder Anette på 7255 5118, hvis du vil vide mere om stillingen, eller hvordan det er at arbejde i et fængsel.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Firma Vestre Fængsel Følg
Kontaktperson Lars Hemdorff
Arbejdsadresse Vigerslev Alle
Postnr.: 2450
Kommune København
Telefonnr. 7255 3395
E-mail Lars.Hemdorff@dkf.dk
Ansøgningsfrist 16/08/2026
Valgt stilling