WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Talekonsulent til Hjælpemidler & Kommunikation Lillebælt, Fredericia og Middelfart kommuner
Fredericia Kommune - Fredericia
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Talekonsulent til Hjælpemidler & Kommunikation Lillebælt, Fredericia og Middelfart kommuner
Fredericia Kommune - Fredericia
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Production & Technical Manager, Fredericia/Taulov
Lallemand Denmark A/S - Fredericia

Talekonsulent til Hjælpemidler & Kommunikation Lillebælt, Fredericia og Middelfart kommuner

Brænder du for at gøre en forskel og være med til at forbedre livskvaliteten for borgere med talevanskeligheder? Så er du måske vores nye kollega.

Hjælpemidler & Kommunikation Lillebælt søger en fagligt stærk og engageret talekonsulent til varetagelse af opgaver for borgere med talevanskeligheder. 

Om stillingen
Stillingen er målrettet indsatsen for borgere med kommunikationsvanskeligheder efter erhvervet hjerneskade. En del af opgaverne foregår på pleje- og rehabiliteringscentre samt i borgernes eget hjem, men du vil have fast base i Fredericia Sundhedshus, hvor borgerne også tilbydes de nødvendige indsatser.   

Arbejdsopgaverne omfatter udredning, undervisning og rådgivning og vejledning til borgeren, pårørende og de professionelle fagpersoner, der er i kontakt med borgeren. Arbejdet forudsætter tværfagligt samarbejde med bl.a. hjerneskadekoordinatorer og øvrige rehabiliteringsmedarbejdere.

Herudover forventer vi, at du også kan bidrage ind i andre specialer – særligt i indsatser for borgere med stemmevanskeligheder samt borgere med tinnitus og lydfølsomhed uden høretab. 

Du bliver del af et fagligt stærkt kommunikationsteam. Teamet er en del af Hjælpemidler & Kommunikation og består af synskonsulenter, høre- og talekonsulenter, en IKT-konsulent og en sagsbehandler– i alt 10 medarbejdere. Konsulenterne arbejder med undervisning og vejledning af borgere i henhold til lovgivningen om specialundervisning for voksne samt med sagsbehandling af ansøgninger om kommunikationshjælpemidler efter Servicelovens §§ 112 og 113. 

Fredericia og Middelfart Kommuner har en samarbejdsaftale på kommunikationsområdet og du vil blive ansat i begge kommuner.

 Vi søger en uddannet audiologopæd/logopæd, der

  • Har erfaring med udredning og undervisning inden for sprog- og talevanskeligheder, særligt på det neurologiske område
  • Har erfaring med flere områder af voksenlogopædien
  • Har borgeren og borgerens behov i fokus
  • Har evne og lyst til at undervise og vejlede borgere, pårørende og fagpersoner og formår at møde mennesker i krise
  • Ser værdi i at skabe løsninger for borgere sammen med tværfaglige samarbejdspartnere både internt og eksternt
  • Er god til at få overblik over et varieret arbejdsområde, og kan håndtere pressede arbejdssituationer
  • Har kendskab til og erfaring med journaldokumentation gerne i KMD Nexus
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret og er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver
  • Er positiv og motiveret for at udvikle tilbuddet og samarbejdet i de to kommuner, som der er god mulighed for, da der er kort fra tanke til handling hos os
  • Har kørekort. 
Vi kan tilbyde
  • Et spændende, selvstændigt og udfordrende job
  • Et team bestående af kompetente, erfarne og hjælpsomme kollegaer
  • En arbejdsplads, hvor der tages udgangspunkt i værdibaseret ledelse
  • En innovativ arbejdsplads med et godt arbejdsklima
  • Gode tværfaglige samarbejdsrelationer
  • Bliver del af forskellige logopædiske netværk - både i trekantområdet og på landsplan
  • Mulighed for høj grad af indflydelse på din arbejdstid og organisering af dit arbejde.  

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Sabrina Bech Lange, 4057 4923 eller Trine Nyman, 2094 6265.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 30 timer ugentligt.

Tiltrædelse 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Ansættelsessamtaler
Forventes afholdt fredag d. 12. juni 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
10. juni 2026.

Firma Fredericia Kommune Følg
Kontaktperson Rekruttering, HR og Organisation
Kommune Fredericia
Telefonnr. +4572106877
Ansøgningsfrist 10/06/2026
Valgt stilling