WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
Teamleder for HR & Kommunikation
Trafikstyrelsen - København
Antal ledige jobs
1.477
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Chef for Bistro in Ørestad / Amager
Mig og Annie Ørestad - København
Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
Eksperter søges til ledige stillinger ved EUCAP Somalia
Udenrigsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
favourite-job-icon
Consultant for Strategy Consultancy in Copenhagen
RED ASSOCIATES A/S - København
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Fuldmægtige og evt. specialkonsulent til arbejde med kritisk infrastruktur i Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
SSA/SSH søges til aftenvagt til Carelink Pleje Østerbro 7/7 RUL
Carelink Pleje - Østerbro - København
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Fulltime Waiter
Cafe Phenix Valby ApS - København
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Kok – Klassisk dansk & fransk cuisine
Restaurant Puk - København
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Barselsvikariat – organisations- og kommunikationsunderviser til VVS-installatøruddannelsen og Energiteknologuddannelsen
Erhvervsakademi København - København
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Jurist med minimum 3-5 års erfaring inden for databeskyttelse og compliance til samfundsvigtige opgaver hos Statens Serum Institut
SSI - København
Ansøgningsfrist: 19/05/2026
favourite-job-icon
PhD Position in Multiparty Computation with Dynamic Committees at the IT University of Copenhagen
IT-Universitetet i København - København
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
ISS søger flere kollegaer til vores interne afløserkorps
ISS Facility Service A/S - København

Teamleder for HR & Kommunikation

Brænder du for ledelse, drift og samarbejde, og motiveres du af at få et område med mange forskellige opgaver til at fungere godt i praksis? Så er du måske den teamleder for HR & Kommunikation, vi søger!

Du bliver leder for et vigtigt område i Trafikstyrelsen og får ansvar for at sikre, at driften fungerer, opgaverne hænger sammen, og at der er kvalitet, retning og fremdrift i leverancerne. Du kommer til at stå i spidsen for et team med dygtige medarbejdere inden for HR og Kommunikation og refererer til sekretariatschefen for Ledelsessekretariatet.

Det er en stilling for dig, der har lyst til at arbejde tæt på ledelsen og organisationen, skabe overblik og retning og sikre, at et område med stor betydning fungerer godt hver dag.

Hvem er vi?

HR & Kommunikation er en del af Trafikstyrelsens ledelsessekretariat sammen med Direktionssekretariatet og juridisk sekretariat. Teamet består af fire HR-partnere, seks kommunikationsmedarbejdere, syv studentermedhjælpere og vi spænder bredt både i alder, erfaring og faglighed.

HR og Kommunikation er for nylig blevet samlet i en ny teamkonstellation som følge af en intern rokering, og det giver dig en særlig mulighed for at være med til at forme samarbejdet, kulturen og retningen. Vi har det godt sammen i hverdagen, spiser gerne frokost sammen og vender stort og småt om alt fra fodbold, reality-tv og løbetider til børn, bøger og keramik.

Om HR og kommunikation

HR arbejder bredt og tæt på organisationen. Opgaverne spænder fra rekruttering og onboarding til kompetenceudvikling, ledelsessparring og arbejdet med styrelsens HR-årshjul, herunder MUS, MTU og LUS. En væsentlig del af opgaven er at sikre stabil drift og høj kvalitet i de tilbagevendende HR-processer og i den daglige understøttelse af ledere og organisation.

Kommunikation har ansvar for intern kommunikation, presse, web og sociale medier og bidrager til, at Trafikstyrelsen kommunikerer klart, relevant og troværdigt. Der skal hver dag leveres på konkrete opgaver, deadlines og behov fra organisationen, ledelsen og omverdenen. Samtidig arbejdes der med udviklingsopgaver som nye greb i den interne kommunikation, videreudvikling af pressearbejdet samt nyt intranet og ny hjemmeside.

Din rolle som teamleder

Du får ansvar for den daglige ledelse af teamet og for at sikre, at driften fungerer godt på tværs af HR og Kommunikation. En stor del af opgaven handler om at skabe overblik, sætte retning, prioritere opgaver, følge op og sikre, at teamet leverer stabilt og med høj kvalitet.

Som teamleder får du en vigtig opgave i at skabe sammenhæng, prioritering og et godt samarbejde i en hverdag med mange opgaver, mange snitflader og høje forventninger til kvalitet og fremdrift.

Du skal trives i en hverdag med både faste opgaver, korte deadlines og mange samarbejdsflader. Du skal kunne holde fast i struktur og fremdrift og samtidig have blik for mennesker, kvalitet og det gode samarbejde.

Stillingen rummer også udviklingsopgaver, men med et klart afsæt i den daglige drift og i at få hverdagen til at fungere.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en kandidatuddannelse inden for HR, kommunikation eller et beslægtet område og erfaring fra en politisk styret organisation eller anden offentlig virksomhed
  • Har solid erfaring med HR og gerne indsigt i eller kendskab til kommunikationsområdet
  • Enten har ledelseserfaring eller er tidligt i din lederkarriere og har lyst til at udvikle dig som leder.
  • Har blik for drift, processer og prioritering og kan skabe struktur og fremdrift i en hverdag med mange opgaver
  • Skriver godt, kommunikerer sikkert og kan formidle klart til forskellige målgrupper
  • Er stærk til at danne relationer, skabe nærværende personaleledelse og gør en dyd ud af være tilgængelig og skabe et rum, hvor teamet trygt kan dele både udfordringer og idéer.
  • Er opmærksom på individuelle forskelle i teamet så den enkelte trives og performer bedst muligt
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Lyst til at vide mere?

Kontakt sekretariatschef Maria Hasselstrøm mahs@trafikstyrelsen.dk, hvis du ønsker yderligere information omkring stillingen. For spørgsmål om ansættelsesvilkår eller generelt om Trafikstyrelsen som arbejdsplads, kontakt venligst junior HR-partner Laura Dalsgaard Hansen på lauha@trafikstyrelsen.dk.

Vil du være en del af Trafikstyrelsen?

Så send din ansøgning og CV inkl. eksamensbeviser via Trafikstyrelsens ansøgningsportal allerede nu og senest d. 25/5 kl. 23.59.

Der vil forekomme test og case i rekrutteringsforløbet.

Vi forventer at afholde første samtaler den 2. og 3. juni og anden samtaler den 9. juni.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2026.

Firma Trafikstyrelsen Følg
Kontaktperson Maria Hasselstrøm
Arbejdsadresse Carsten Niebuhrs Gade 43
Postnr.: 1577
Kommune København
Telefonnr. 41780533
E-mail mahs@trafikstyrelsen.dk
Ansøgningsfrist 25/05/2026
Valgt stilling