Brænder du for personaleledelse, tværgående samarbejde og kriminalitetsforebyggelse på et højt fagligt niveau? Kan du sætte en tydelig retning for en specialiseret enhed, der arbejder i krydsfeltet mellem myndighed, relationelt arbejde, beskæftigelse, SSP og tryghedsskabende indsatser? Så er det måske dig, vi søger som teamleder for Forebyggelse og Tryghed i Ballerup Kommune.
I Ballerup Kommune prioriterer vi den kriminalitetsforebyggende indsats højt. Vi tror på, at virksomme løsninger skabes tæt på borgeren, gennem tillidsfulde relationer, stærk faglighed og et vedholdende tværfagligt samarbejde. Som teamleder får du en central rolle i at omsætte denne ambition til konkret praksis med særligt fokus på udsatte børn og unge, borgere på kanten af kriminalitet og mennesker, der har brug for en ny vej ind i fællesskaber, uddannelse og beskæftigelse.
Dine vigtigste opgaver
Som teamleder for Forebyggelse og Tryghed er din primære opgave at være faglig leder, driftsleder og personaleleder for et team af engagerede og specialiserede medarbejdere, der hver dag arbejder for at styrke tryghed, forebygge kriminalitet og skabe nye handlemuligheder for borgere i udsatte positioner.
Stillingen forudsætter, at du kan navigere sikkert i et område med stor kompleksitet, høj samfundsmæssig betydning og betydelig politisk bevågenhed. Du skal kunne skabe følgeskab, sætte retning og samtidig bevare overblik og dømmekraft i situationer, hvor både tempo, følsomhed og koordinationsbehov er høje.
Dine kompetencer
Vi forventer, at du har relevant ledererfaring og solid indsigt i det kriminalitetsforebyggende, sociale eller beskæftigelsesrettede område. Du forstår, hvad det vil sige at lede myndighedsnære og relations bårne indsatser i en politisk styret organisation, og du formår at samle forskellige fagligheder om en fælles kerneopgave.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med både forebyggende indsatser for unge under 18 år og indsatser for unge og voksne over 18 år, hvor beskæftigelse, uddannelse og resocialisering spiller en central rolle.
Det får du hos os
Du bliver en del af et engageret og ambitiøst center – Center for Social og Arbejdsmarked, hvor du kan forvente kollegial og ledelsesmæssig sparring og støtte. Stillingen lægger op til, at du er god til at arbejde og lede på tværs, og at du ser værdien i at dele ledelsesrum med dine kolleger, så I sammen skaber virksomme løsninger for kommunens borgere.
Vi lægger vægt på at sikre et arbejdsmiljø, hvor vi udvikler os fagligt og personligt i samspil med hinanden.
Derudover venter dig:
Vi arbejder i storrumskontor med aktivitetsbaseret indretning og clean desk-princip.
Hvem er vi
Forebyggelse og Tryghed er en del af Center for Social og Arbejdsmarked i Ballerup Kommune. Som teamleder refererer du til afsnitslederen og indgår i et lederteam med fem teamledere. De øvrige teams er Borgerservice, CPR & Kontrol, Brydehuset og Ydelsesservice. I hele afsnittet er vi ca. 120 medarbejdere, fem teamledere og en afsnitsleder.
Du bliver leder for et specialiseret team, der arbejder målrettet med kriminalitetsforebyggelse, tryghedsskabende indsatser og resocialisering. Teamet rummer forskellige fagligheder og funktioner, som tilsammen gør det muligt at arbejde helhedsorienteret, relationelt og vedholdende med borgere, der befinder sig i komplekse livssituationer.
I teamet er blandt andet samlet:
Vi arbejder ud fra en grundlæggende forståelse af, at kriminalitetsforebyggelse ikke alene handler om at reagere på bekymrende adfærd, men om at skabe reelle alternativer. For os handler forebyggelse om at styrke tilknytningen til skole, uddannelse, arbejde, fællesskaber og meningsfulde livsbaner. Det kræver faglig dybde, relationel styrke, organisatorisk blik og mod til at tænke på tværs.
Som vores nye teamleder skal du stå i spidsen for denne opgave ikke alene som leder af driften, men som en samlende faglig drivkraft, der kan være med til at videreudvikle et område, som har stor betydning for både den enkelte borger og for trygheden i kommunen.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Maria Mankov på telefon 2399 3543 eller konstitueret teamleder Mads Dallerup Rasmussen på telefon 3046 7583.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2026 eller hurtigst muligt.
Vi forventer at holde 1. samtaler den 22. september 2026 og 2. samtaler den 25. september 2026.
Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at man kan sikkerhedsgodkendes samt at godkendelsen opretholdes under hele ansættelsen.
Ansøgningsfrist: den 31. august 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for administration og IT mv. i kommuner, socialrådgivere og socialformidlere eller akademikere ansat i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 39.463 kr. – 60.963 kr. pr. måned (37 timer)
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst. Overenskomsten og lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
| Firma | Ballerup Kommune Følg |
| Kontaktperson | Maria Irene Mankov |
| Kommune | Ballerup |
| Telefonnr. | 3195 9795 |
| Ansøgningsfrist | 31/08/2026 |