Er du en stærk personaleleder, der kan sætte retning og lede en udviklingsafdeling – så skal du læse videre!
I Fagcenter Børn og Unge i Børn og Unge-forvaltningen søger vi en teamleder til det team af konsulenter og administrative medarbejdere, der støtter udvikling og kapacitetsopbygning på skolerne og leverer drift og support til skolechef og områdechefer på skoleområdet.
Du bliver nærmeste leder for 20 pædagogiske konsulenter, 2 administrative medarbejdere og 3 studentermedhjælpere. Konsulenterne løser bl.a. opgaver omkring generel skoleudvikling og ledelsessparring, support ift. fag, test og prøver, pædagogisk IT, praksisbaseret læring, Børnevenlig Kommune og elevinddragelse, SSP, kompetenceudvikling, internationale indsatser, inklusion, trivsel og skolefravær, tilsyn med hjemmeundervisning, tokulturelle elever samt ord- og talblinde elever.
Opgaverne udspringer dels af politisk besluttede indsatser og dels af initiativer tilpasset skolernes lokale prioriteringer.
De administrative medarbejdere supporterer skolechef og områdechef med koordinering, kommunikation og økonomiopgaver.
Teamlederen refererer til chef for fagcenteret og indgår i ledergruppen i fagcenteret sammen med de øvrige 4 teamledere.
Hvem er du?
Du har en grunduddannelse inden for det pædagogiske område minimum på professionsbachelorniveau og har viden om og erfaring fra skoleområdet. Du har suppleret din grunduddannelse med uddannelse i ledelse og har også erfaring med personaleledelse af selvledende professionelle.
Teamlederen skal prioritere sin ledelse mellem personaleledelse og strategisk ledelse af teamets opgaver og udvikling i samarbejde med chefen for fagcenteret og skolechefen.
Ift. ledelse af medarbejdere er der brug for en teamleder der:
- Er synlig, lyttende, nærværende og tilgængelig
- Kan navigere i uenighed og værdsætter konstruktiv kritik
- Kan give faglig sparring til den enkelte medarbejder
- Kan prioritere i opgaver sammen med den enkelte medarbejder og kan stå på mål for valg og fravalg
- Har tillid til den enkelte medarbejders faglighed og dømmekraft samt giver rum til fleksibilitet i opgaveløsningen
- Har fokus på et godt arbejdsmiljø og skaber et sammenhængende arbejdsfællesskab
- Opbygger et godt samarbejde med TR og AMR samt har fokus på det sociale fællesskab i en alsidig medarbejdergruppe
På strategisk niveau er der brug for en teamleder, der:
- Er med til at prioritere indsatser, skabe synlighed og sætte retning for fagcenteret
- Har overblik over medarbejdernes kompetencer og bruger overblikket til at sætte de rette folk på opgaverne
- Udvikler strukturer og samarbejdsformer, der opbygger kapacitet, evaluerer og skaber læring og udvikling på tværs af teamet og fagcenteret
- Har fokus på at samle skoleteamet og samtidig være en del af det store fællesskab i hele fagcenteret
- Tør gå nye veje og eksperimentere
- Indgår i tæt samarbejde med chef for fagcenteret og samarbejder med skolechef, dagtilbudschef, områdechefer, teamledere, PPR, Ungdomsskole, Kulturskole og øvrige afdelinger i BU – og tager ansvar for at vi lykkes i fællesskab
Som teamleder kan du forvente:
- At du bliver leder for et team af medarbejdere, som er kompetente og lykkes godt i samarbejde med skoler og andre samarbejdspartnere
- Et stærkt fagligt fællesskab med mulighed for sparring og samarbejde med dygtige lederkollegaer
- En fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på planlægningen af dine opgaver
- En respektfuld og uformel omgangstone med plads til humor
- At vi har høje forventninger til dig og giver dig ansvar
- Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem uddannelse og netværk
Fagcenter Børn og Unge
Fagcenter Børn og Unge er en understøttende funktion i forvaltningen Børn og Unge i Aalborg Kommune, som arbejder på tværs af dagtilbud og skole. Medarbejderne er fordelt på teams i Sprog & Integration, Pladsanvisningen, Sekretærteam, Konsulentteam for hhv. dagtilbud og skoler samt Tilsyn og Privat pasning.
I Fagcenter Børn og Unge understøtter og fremmer vi muligheder for børns trivsel, udvikling og læring og deres mulighed for at deltage i børnefællesskaber gennem meningsfulde læringsmiljøer. Vores indsatser er af høj faglighed og tværprofessionel kvalitet med fokus på at skabe effektfulde og bæredygtige resultater. Vores tilgang er kendetegnet ved at være fleksibel, målrettet, helhedsorienteret og forebyggende.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Chef for Fagcenter Børn og Unge Rasmus Greve på telefon 9352 0062 eller på mail rgh-skole@aalborg.dk
Inden du sender en ansøgning, kan du med fordel orientere dig i:
Børn og Unges organisation
Børn og unges Vision – Vi kan i Fællesskab
Sammen om Stærke Fællesskaber - Aalborg Kommune
Samtaler afholdes den 6. marts 2026 om formiddagen
Stillingen besættes med opstart 1. juli 2026, men med mulighed for tidligere opstart efter nærmere aftale.
Løn forhandles med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Arbejdsstedets adresse
Børn og Unge, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Send ansøgningDu sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.