Har din hidtidige karriere som leder eller f.eks. projektleder lært dig, at ledelse er det, der giver dig mest energi? Er du derfor også motiveret for at udvikle dig yderligere som leder? Så har vi din kommende stilling.Faglig leder med fokus på både drift og udvikling Skåret helt ind til kernen, handler dit job om at få penge i kassen til Københavns Kommune. Det gør du som leder for Faktureringsteamet i Debitor, hvor kerneopgaven er at understøtte alle kommunens forvaltninger med den korrekte opkrævning af byens borgere og virksomheder.
Vi er klar til at tage næste vigtige udviklingsskridt i kontoret, og her skal du spille en nøglerolle. Det gælder konkret i forhold til udviklingen af vores eksisterende arbejdsgange samt implementering af nye og udviklende kompetencer i kontoret, der skal understøtte de gode processer. Du skal være med til at få sat den rigtige retning og skabe den rigtige organisering. Og så skal du selvfølgelig være et fyrtårn i arbejdet med at skabe den gode og løsningsorienterede kultur.
I overblik bliver dine primære opgaver at
- være en synlig og nærværende leder for dine medarbejdere
- sikre udvikling og motivation via jævnlige 1:1-samtaler, coaching, sparring etc.
- løbende identificere optimeringsmuligheder på tværs af systemer og processer – og proaktivt drive udvikling og implementering af nye løsninger
- give dit vigtige bidrag til fortsat udvikling af kontoret som del af lederteamet i Debitor
Debitor – din nye afdeling Vi er ca. 55 ansatte i kontoret, og vi har ansvaret for at fakturere og håndtere de udeståender, kommunen har hos både borgere, virksomheder og andre offentlige myndigheder. Vi er organiseret i tre teams med hver sin teamleder og en kontorchef.
Du bliver ansat som teamleder for teamet Fakturering, hvor du får personaleansvaret for medarbejderne i teamet og vil referere til kontorchefen i Debitor.
I teamet er der 16 medarbejdere og teamet har bl.a. ansvaret for at
- udsende fakturaer til kommunens debitorer
- indbetalinger fra kommunens debitorer bliver udlignet med de rigtige krav
- udbetale til debitorer, der har indbetalt for meget
- håndtere udbetalinger og bobehandling, når der er udestående beløb i et konkursbo eller hos en bortgået debitor
Teamet arbejder primært i økonomisystemet, Kvantum og opkrævningssystemet, Opus Debitor. Begge er SAP-systemer.
Vi tilbyder dig Et spændende job på landets største arbejdsplads i en stor organisation med gode udviklingsmuligheder og dygtige kollegaer. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på samarbejde, initiativ og engagement.
Koncernservice ligger sammen med Koncern IT, Byggeri København og Københavns Ejendomme i et stort og dynamisk hus ved Fuglebakken Station og med flere forskellige medarbejdergoder, såsom flekstid, mulighed for hjemmearbejde, kantine- og frugtordning, massageordning og træningsfaciliteter.
Forventninger til dig Vi er på udkig efter en lederprofil, men det er ikke det samme som, at du behøver at komme med mange års ledererfaring. Du kan også have arbejdet som f.eks. projektleder og fundet ud af, at det er meget spændende og givende at få ting til at ske og lykkes gennem andre.
Du brænder for at optimere og udvikle eksisterende processer og udfordre status quo, og du har erfaring med at udvikle processer. Det falder dig helt naturligt at sigte mod at gøre tingene smartest såvel som at sikre, at kommunens processer er compliant, og det forventes, at du har en risikobaseret tilgang til de rigtige processer, da vi arbejder målrettet med at sikre et balanceret kontrolmiljø for vores processer. Dog med fuldt fokus på driften, da du har øje for, at optimeringer og forandringer ikke er et mål i sig selv, men et middel til at opnå en bedre, systemunderstøttet og ensartet drift, hvor medarbejderne får mulighed for at udnytte deres potentialer.
Teamet har brug for en faglige støtte, og derfor er det en fordel, hvis du har erfaring med debitoropkrævning og har erfaring fra en offentlig organisation.
Vi er en del af Center for Finans og Indkøb i Koncernservice og varetager kommunens kernedrift for regnskabsprocesser, og det forventes, at du har en grundlæggende forståelse for regnskab og kommunale regnskabsprocesser.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling. Aflønning sker efter gældende overenskomstvilkår og kvalifikationer.
Vi ønsker at tilbyde ansættelse fra den 1. juli 2026.
Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret kontorchef Lena Jacobsen på 23 36 90 69.
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV.
Søg via linket senest søndag den 17. maj 2026 Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 21. maj. Test er en del af ansættelsesprocessen.
Koncernservice er en professionel serviceorganisation I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, økonomi, løn, indkøb, ESG, forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 750 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på
www.koncernservice.kk.dk.