Vi søger en leder, som har en sikker og faglig hånd i en travl hverdag.
Vil du udfylde en central rolle i Børn & Kultur og stå i spidsen for den økonomiske styring i hele forvaltningen? Kan du sætte retning, lede gennem samarbejde og spille andre gode? Har du gode analytiske evner både operationelt og strategisk?
Så er du måske vores nye teamleder.
Hos os får du en nøgleposition i forvaltningen med ansvar for ledelse, koordinering og kvalitet i en bred portefølje af økonomiske opgaver, herunder også væsentlige opgaver inden for budget, regnskab og økonomiopfølgning sammen med de decentrale institutioner og skoler.
Om stillingen
Som teamleder får du ledelsesansvar for ca. 8 økonomimedarbejdere med høj faglighed. Teamet arbejder tværgående og helhedsorienteret i tæt samspil med Børn & Kulturs Sekretariat og forvaltningens øvrige områder:
Herudover er du også i tæt dialog med kommunens øvrige forvaltninger og stabe.
Din rolle er at skabe klare rammer, prioritere opgaverne, kvalitetssikre løsningerne og fungere som sparringspartner. Det er vigtigt, at du arbejder proaktivt og opsøger samarbejde både internt i Børn & Kultur og på tværs af kommunen. Den tilgang er særligt central i arbejdet med økonomistyring og udarbejdelse af ledelsesinformation. Kernen i dit arbejde handler om at levere en kompetent økonomifaglighed samt at være en motiverende sparringspartner for teamets medarbejdere.
Du refererer direkte til direktøren og indgår i forvaltningens chefgruppe. Du bliver samtidig en del af Sekretariatets ledergruppe på fire personer.
Vi glæder os til at få dig med på holdet.
De centrale opgaver
Du får en central rolle i arbejdet med økonomistyring. Stillingen indebærer derfor også en tæt dialog med kommunens centrale økonomiafdeling, og du skal kunne bevæge dig sikkert i krydsfeltet mellem ledelse, økonomistyring, kommunal velfærd og praksis.
Du tager gerne teten på at igangsætte og fuldføre opgaver og har blik for at effektivisere og justere processer og opgaveløsning. Dit blik på opgaven er tværgående, og du er god til at tage initiativ til og indgå i konstruktive dialoger med Sekretariatets øvrige teams samt fagchefer og direktør.
Andre vigtige opgaver
Hos teamlederen ligger ansvaret for en bred vifte af økonomiske opgaver, og du skal bl.a. sørge for, at afdelingen:
Kvalifikationer og profil
Det er ikke afgørende, hvilken uddannelse du har, men vi ser gerne, at du har en samfundsvidenskabelig baggrund, fx. cand.oecon., eller en kommunal uddannelse med relevant efteruddannelse. Det er en forventning, at du har erfaring med kommunal økonomistyring.
Du er en tydelig og retningssættende leder, som kan stå fast i en travl og omskiftelig hverdag. Det er afgørende, at du formår at opbygge gode relationer og bæredygtige samarbejder i teamet og rundt i organisationen. Du trives med dialog, kan rumme at blive forstyrret og har et godt overblik. Samtidig kan du håndtere komplekse sager med en struktureret tilgang.
Du vil få:
En stilling med spændende opgaver på en dynamisk arbejdsplads med et stort frirum. Du vil møde en arbejdsplads, hvor værdierne og handlinger bygger på hjælpsomhed og samarbejde med gode kolleger, og hvor der er plads til forskellighed. Vi har en uformel tone, og vores hverdag er præget af godt humør og åbenhed.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør René Nielsen på telefon 24 62 67 43.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på overenskomstmæssige vilkår med mulighed for individuel forhandling.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Tiltrædelse er den 1. august 2026.
Ansøgningsfrist: 12. juni 2026
Samtale finder sted 18. juni 2026
Der kan indgå test og case i forbindelse med samtaler.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
| Firma | Esbjerg kommune Følg |
| Kontaktperson | Lotte Knudsen |
| Arbejdsadresse | Torvegade |
| Postnr.: | 6700 |
| Kommune | Esbjerg |
| Telefonnr. | 23848741 |
| lhsk@esbjerg.dk | |
| Ansøgningsfrist | 12/06/2026 |