Vil du arbejde med lagerledelse, drift, logistik og optimering i Region Hovedstaden? Regionens centrale lager står overfor en udvidelse af et nyt pluk/pak lager i Brøndby efter sommerferien, da vores lager i Glostrup er blevet for lille. Der er et øget behov for kritiske varer på lager og derfor udvider vi teamet med en ekstra Teamleder til dette nye team, som vi forventer vil bestå af ca. 6-10 medarbejdere.
Om jobbet Regionslageret består af ca. 45 faste medarbejdere, fordelt på 2 varemodtagelsesteams, et nathold og et pluk/pak team. En del af de varer som pt. er placeret på vores nuværende lager i Glostrup, vil blive flyttet til vores nye lager til sommer således at der bliver pluk/pak drift fra begge lokationer. Du vil få ansvaret for teamet i Brøndby. Din oplæring vil foregå sammen med teamlederen i Glostrup samt lagerchefen. Nogle af de medarbejdere som arbejder i Glostrup, vil flytte med ud til Brøndby.
Du har ansvaret for personaleplanlægning (rotationsplaner, ferieplanlægning osv.), samtaler med medarbejderne (MUS, sygesamtaler mv.), gulvmøder og samarbejde med MRP/indkøb og Teamlederen for pluk/pak og varemodtagelsesområdet. Det er vigtigt, at du er synlig for medarbejderne og har en god kommunikation med både medarbejdere, kollegaer på kontoret (indkøb, administration, Transportafdelingen og ledelsen) samt kan kommunikere på skrift. Det er desuden dit ansvar at personaleregistreringer foretages korrekt i Dantimer og SD (personale system) samt at bruge de rapporter og Dashboards der er tilgængelige.
På lageret bruger vi WMS-systemet APPORT til håndtering af den daglige drift. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i et WMS-system. I varemodtagelsen benyttes også SAP, som alt indkøb foretages i. Det er vigtigt, at opgaverne løses effektivt således, at dagens leverancer nås til tiden.
Du bliver en del af et team, der med stort engagement bidrager til forbedring af Region Hovedstadens centrallager og alle processerne herunder, og du kommer til at arbejde tæt sammen med især vores 3 logistikkonsulenter som står for optimering af processerne på lageret.
Kvaliteten af vores pluk til vores kunder (hospitalerne i Regionen) er en vigtig parameter og det er både i forhold til levering til tiden, den rette kvalitet og måden transportburene pakkes på.
Af andre ting kan nævnes:
- Godt samarbejde i teamleder gruppen og på tværs af administrationen
- Mulighed for sparring på fælles kontor og med egen leder
- Oplæring med fokus på daglige procedure, systembrug og fælles målsætning
- Onboarding forløb for nye ledere
- Der er flekstid, men du forventes at være til stede når dine medarbejdere er på arbejde. Mødetiden på vores nye lager er endnu usikker, men vi forventer at du skal møde ca. 10-17.30. Lageret åbner kl. 7, men her er varemodtagelsens teamleder til stede og vi forventer at være færdig med produktionen kl. ca. 19
- Driftsafviklingen varetages i samarbejde med teamlederen i varemodtagelsen samt en teamkoordinator.
Din profil Du har min. et par års erfaring som teamleder eller produktionsleder. Din erfaring har du fået fra arbejdet med lagerledelse, produktionsledelse eller teamledelse. Du besidder også evnen til at arbejde struktureret, med fokus på de systemunderstøttede processer. Nogle perioder er tidspressede og det er derfor vigtigt at du arbejder struktureret med godt humør og ikke er bange for at give den en ekstra skalle i en travl hverdag. Jul og påske er travle perioder med ekstra arbejde. Du er dygtig til at sikre nedskrevne processer samt overholdelse af disse og sikre at de administrative processer så som personalesystemerne (SD og Dantimer) altid er korrekt opdaterede.
Du er god til hurtigt at sætte dig ind i de opgaver som dine medarbejdere varetager og dermed sikre at procedurerne overholdes samtidig med, at du har øje for mulige forbedringer i arbejdsrutinerne. Hvis du har erfaring med gulv/tavlemøder, LEAN f.eks. 5S, SAP, APPORT, brug af BI rapporter og Excel vil det være en fordel. Du skal være god til at sætte dig ind i nye systemer.
Det er fordel, at du har en uddannelse som f.eks. ingeniør eller fra CBS og et krav at du har mindst 2 års dokumenteret erfaring med ledelse.
Derudover lægger vi vægt på, at:
- du er en leder som går forrest og viser vejen samtidig med, at du bevarer det gode humør i pressede situationer.
- du tænker proces- og helhedsorienteret, så du kan sætte struktur på dagligdagen
- du kan varetage daglige administrative opgaver struktureret (stamdata opdatering, opfølgning på varemodtagelse indplacering, FIFO/FEFO i varemodtagelsen osv.)
- du er god til at formidle – både på skrift og i tale på dansk (alle procesbeskrivelser mv. er på dansk)
- du er i stand til at bevare overblikket og sikre at de rigtige ressourcer er i de rette områder
- du er en teamplayer og samarbejder tæt med de andre teamledere samt kan overlappe ved ferie
- du er klar til også at deltage i dit team, hvis det brænder på
- det er en fordel hvis du har truckkort eller er klar til at tage det
Om os CEJ Logistik er en koncernfunktion, som understøtter logistik på tværs af Region Hovedstaden. Den består af 3 enheder: Enheden for Supply Chain, Enheden for Transport og Flådestyring og Enheden for Hospitalslogistik. Samlet består CEJ Logistik af ca. 200 medarbejdere. CEJ Logistik er en del af Center for Ejendomme.
Vi tilbyder Hos os får du en spændende stilling med interessante og udviklende arbejdsopgaver i en enhed under opbygning. Du vil få en stor grad af indflydelse på opgaveløsningen i afdeling. Vi har et godt arbejdsklima i et travlt miljø, hvor du vil få mulighed for at præge dagligdagen og afdelingens udvikling.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås hos lagerchef Lenius Søndergaard på telefon 20 31 18 71.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, der indkaldes løbende til samtaler.
Vi er fysisk placeret i Glostrup og i Brøndby.
Ansøgningsprocedure Ansøgning skal være os i hænde senest den 25. januar 2026.
Om Center for Ejendomme CEJ Logistik er en del af Center for Ejendomme, som er et koncerncenter i Region Hovedstaden, der siden 1. januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri, samt regionens tværgående logistikfunktion.
Center for Ejendommes består af ca. 800 dedikeret medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, med et højt fagligt miljø således, at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I Center for Ejendomme skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.
Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Se og læs mere om Center for Ejendomme
her.