WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Teamleder til Team Ung
Børn og Familie - Team Ung - Slagelse
Antal ledige jobs
176
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Teamleder til Team Ung
Børn og Familie - Team Ung - Slagelse
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Ambulatorium for Hjerne- og Nervesygdomme, Midt- og Vestsjællands Hospital
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 15/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Fysioterapeut til opstart af ny efterfødselsklinik
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Sygeplejerske til psykiatrisk akutteam, Psykiatrien i Slagelse
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 10/09/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Kirurgisk og Gynækologisk sengeafsnit på Slagelse Sygehus
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 28/08/2026
favourite-job-icon
Lærer til OBU og FVU
HF & VUC Klar S/I - Slagelse
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Er du social og sundhedsassistent- og har du lyst til at gå glad hjem fra arbejde?
OK-Fonden - Slagelse
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Lægesekretærer/SAK søges til Ambulatoriet for Hormonsygdomme, MVH
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 10/09/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Kirurgisk og Gynækologisk sengeafsnit på Slagelse Sygehus
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 07/09/2026
favourite-job-icon
Samarbejdende cheflæge til Akutafdelingen på Midt- og Vestsjællands Hospital
Region Sjælland - Slagelse
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Engageret inklusionspædagog – med hjerte for trivsel og fællesskaber til Søndermarksskolen
Søndermarksskolen - Slagelse
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren industritekniker/CNC-operatør søges
ODIN ENGINEERING A/S - Slagelse

Teamleder til Team Ung

Afdeling Børn og Familie, Team Ung søger en teamleder

Vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt team af ungerådgivere og være med til løbende at udvikle høj faglig kvalitet og sikre en lovmedholdelig drift i en børne- og familieafdeling i et tæt samarbejde med de øvrige teamledere? Så er det måske dig vi søger, som vores nye teamleder.

Vores ungeteam søger en teamleder, som ser nærværende personaleledelse og et godt arbejdsmiljø som en forudsætning for at lykkes. Som teamleder bliver du både personale- og faglig leder for teamet. Det er derfor vigtigt, at du har erfaring med lovgivningen på ungeområdet, evner at lede den faglige retning i samarbejde med den faglige koordinator og har blik for den kompleksitet, medarbejderne oplever i opgaveløsningen.

Du bliver teamleder for 23 medarbejdere, bestående af ungerådgivere, socialrådgiverstuderende, praktikanter og en faglig koordinator. En del har været ansat i en årrække, flere siden deres praktiktid, ligesom en del også i nyere tid har søgt vej hertil. Teamet varetager myndighedsopgaver jf. Barnets Lov for aldersgruppen 14-22 år.

Teamet er kendetegnet ved et stærkt kollegialt sammenhold, hvor det gode arbejdsmiljø med en positiv og humoristisk stemning vægtes højt.

Høj faglig kvalitet og udvikling
Du vil blive en del af en udviklings- og læringsorienteret praksis. Vi har fokus på løbende at tilegne os ny viden, prøve nye idéer af og implementere de gode erfaringer i hverdagen.

Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder ud fra en samskabende tilgang, og hvor de unges og familiernes egne ønsker, håb og drømme er styrende for de indsatser, vi iværksætter. Vi insisterer på at arbejde med høj kvalitet i sagerne.

Du vil opleve en kommune, hvor vi på tværs af afdelinger og sektorer tager fælles ansvar og bidrager til de bedste løsninger til gavn for børnene og familierne.

Som teamleder vil du arbejde tæt sammen med lederne i vores Ungeenhed, herunder den Kriminalpræventive Enhed (KPE), Ungeguides og Myndighedsrådgivere. Herudover vil du have et tæt samarbejde med politiet, klubledere og andre relevante samarbejdspartnere på ungeområdet.

Afdeling Børn og Familie
Du bliver en del af et lederteam bestående af 5 teamledere og en afdelingsleder. Vi ønsker at være en stærk samlet ledergruppe, der spiller hinanden gode og bidrager til en fælles opgaveløsning på tværs af afdelingen.

Afdeling Børn og Familie består af et familiepleje- og anbringelsesteam samt fire myndighedsteams: To distriktsteams, som varetager sagsbehandlingen for aldersgruppen 0-13 år, et ungeteam, der dækker aldersgruppen 14-22 år, og handicapteamet. Ud over myndighedsrådgivere består hvert team også af et antal forebyggelsesrådgivere, som bidrager til den tidlige og forebyggende indsats og et forstærket samarbejde med vores kollegaer på almenområdet.

Som teamleder vil du referere til afdelingslederen i Afdeling Børn og Familie.

Vi har et tæt samarbejde med vores administration og udviklingsafdeling, hvor du vil opleve at blive godt ledelsesmæssigt understøttet.

Om dig
Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler, og har erfaring med personaleledelse. Det vil være en fordel, hvis du har/er i gang med en lederuddannelse.

Det er afgørende, at du har indgående kendskab til og erfaring med ungeområdet, og myndighedsområdet bredt set, således at du kan sætte retning og kvalificere de beslutninger og afgørelser, der træffes.

Vi forventer, at du
  • har blik for at understøtte høj kvalitet i myndighedsarbejdet inden for de politiske rammer, herunder vedtagne målsætninger, økonomistyring og drift
  • har en anerkendende tilgang og har grundlæggende tillid til, at folk yder deres bedste under de rammer og forudsætninger, som er til stede
  • er i stand til at engagere, begejstre og skabe følgeskab
  • har gode relationelle kompetencer
  • er indstillet på at indgå i et tæt og respektfuldt samarbejde med både medarbejdere, lederkolleger og afdelingslederen
  • er drevet af at arbejde tværfagligt og medvirke til gode samarbejdsflader med andre forvaltninger og aktører på området
  • er empatisk og god til at lytte
  • har modet til at træffe de nødvendige beslutninger
  • kan nikke genkendende til, at et godt arbejdsmiljø er en af de vigtigste grundsten på en ambitiøs arbejdsplads
  • kan bevare roen og overblikket i en uforudsigelig hverdag og være med til at trække tempoet ud, når der skal træffes akutte og hurtige beslutninger

Hvor bor vi
Afdeling Børn og Familie er beliggende på Willemoesvej tæt ved Slagelse Station. Der er mange der pendler og kommer du med tog, tager det under en time fra København H og ca. en halv time fra Odense.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er fuld tid.

Løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst med lønindplacering på grundløn 47 – hertil kommer mulighed for forhandling af tillæg.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning med bilag elektronisk via linket nedenfor. Den skal være os i hænde senest
  • 13. september 2026 kl. 23.59

Rekrutteringsprocessen
Der vil blive afholdt 2 samtaler. Samtalerne foregår henholdsvis den 18. september 2026 og den 24. september 2026 for de kandidater, som er gået videre til 2. samtale.

Hvis du går videre til 2. samtale, skal du gennemføre en personprofil, og du vil blive præsenteret for en case.

Ønsker du at høre nærmere,
er du velkommen til at kontakte
  • konstitueret afdelingsleder Mia Bruus på telefon 30 71 25 62 / e-mail: miabr@slagelse.dk eller
  • teamleder Karina Wrang på telefon 30 35 96 74 / e-mail: kariw@slagelse.dk.
Firma Børn og Familie - Team Ung Følg
Kontaktperson Mia Bruus
Arbejdsadresse Willemoesvej
Postnr.: 4200
Kommune Slagelse
Telefonnr. 30 71 25 62
E-mail miabr@slagelse.dk
Ansøgningsfrist 13/09/2026
Valgt stilling