WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Tekniker til alarmovervågning af forsyningsledninger til fjernvarme og fjernkøling
Aalborg Forsyning - Aalborg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Tekniker til alarmovervågning af forsyningsledninger til fjernvarme og fjernkøling
Aalborg Forsyning - Aalborg
Ansøgningsfrist: 16/05/2026
favourite-job-icon
Hvidevaremontører - Tilst
Rekruttering Djursland - Aarhus

Tekniker til alarmovervågning af forsyningsledninger til fjernvarme og fjernkøling

Vi søger en medarbejder til Aalborg Forsyning, i Team Drift - Planlægning, afdelingen for Distribution, Drift & Planlægning i Varme, Køl og Gas. Afdelingen planlægger daglig drift, driver og vedligeholder distributionsanlæg, pumpestationer og ledningsnet til fjernvarme, fjernkøling og bygas.
Team Drift - Planlægning har ansvaret for at planlægge og gennemføre løbende vedligehold af cirka 2.000 km fjernvarmeledninger, 200 km bygasledninger og et mindre fjernkølenet.

Jobbet
Som tekniker i team Drift - Planlægning har du sammen med dine kolleger ansvar for at vedligeholde Aalborg Forsynings distributionsnet for fjernvarme, fjernkøling og bygas. Nøgleordene er forsyningssikkerhed og økonomisk, kvalitets- og sikkerhedsmæssig forsvarlig drift. Arbejdet er præget af stort ansvar og selvstændighed, hvor de primære arbejdsopgaver for din stilling er:

  • Drift, overvågning og vedligehold af LOGSTOR DETECT alarmsystemet på fjernvarmeledninger
  • Fejlfinding og lokalisering af fejl i alarmkredse samt vurdering af alarmer fra systemet
  • Planlægning og koordinering af reparationer på ledningsnettet i samarbejde med entreprenører og interne driftsteams
  • Kontrol og test af alarmtråde, målepunkter og tilhørende installationer
  • Dokumentation og registrering af målinger, fejl og udbedringer i relevante systemer
  • Medvirken ved etablering af nye fjernvarmeledninger, herunder tilslutning og test af alarmsystem
  • Bidrage til forebyggende vedligehold og tilstandsvurdering af fjernvarmenettet
  • Samarbejde med drift, projektledelse og eksterne samarbejdspartnere omkring opgaver på ledningsnettet

Du kommer til at indgå i et team på 6 mand.

Arbejdstiden er kl. 07:00 – 15:00 mandag til torsdag og kl. 07:00 – 14:30 fredag.
Vi forventer fysisk fremmøde på arbejdspladsen.

Faglige kvalifikationer:

  • Teknisk baggrund – fx maskinmester, tekniker eller lignende
  • Erfaring med drift eller vedligehold af tekniske anlæg eller forsyningsnet
  • Kendskab til fjernvarmeledninger eller alarmsystemer i præisolerede rør er en fordel
  • Evne til systematisk fejlfinding og analyse af målinger og alarmer
  • Erfaring med planlægning og koordinering af drifts- og vedligeholdsopgaver.
  • Kendskab til pumpesystemer i varmetransmissions- og -distributionssystemer er en fordel, men ikke et krav.
  • Grundlæggende IT-kompetencer og erfaring med registrering og dokumentation
  • Kørekort B

Personlige kompetencer:

  • Arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Har gode samarbejdsevner og trives i dialog med både kolleger og entreprenører.
  • Er løsningsorienteret og tager ansvar for egne opgaver.
  • Kan skabe overblik og prioritere opgaver i en travl hverdag

Vi kan tilbyde:
Vi tilbyder en spændende og varieret arbejdsdag, hvor arbejdsopgaverne byder på nye udfordringer hver dag. Aalborg Forsyning har en høj sikkerhedskultur, som er en naturlig del af hverdagen. Du vil indgå i et stærkt team af dedikerede og erfarne kolleger, der har fokus på faglighed i et uformelt miljø.
Endvidere vil der være mulighed for at indgå i interne projektgrupper i forbindelse med større renoveringsopgaver på ledningsnet og pumpestationer.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning.

Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan opnå og opretholde en sikkerhedsgodkendelse i henhold til gældende regler. Dette indebærer blandt andet identitets- og CV-kontrol.

Vi afholder løbende samtaler, efterhånden som vi modtager ansøgninger. Det betyder, at vi kontakter relevante kandidater allerede i ansøgningsperioden, og stillingen kan derfor blive besat før ansøgningsfristen.
​​​​​​​
Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte teamleder Christian Engstrøm Jensen på mobil 2520 4830 eller  christian.engstroem@aalborgforsyning.dk  

Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.

Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.


Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Firma Aalborg Forsyning Følg
Kontaktperson Christian Engstrøm Jensen
Kommune Aalborg
Telefonnr. +4525204830
Ansøgningsfrist 18/05/2026
Valgt stilling