Vi har travlt hos AL-2 Teknik A/S i Hovborg og har derfor brug for ekstra forstærkning til vores produktionsteam. Har du hænderne godt skruet på, og motiveres du af praktisk arbejde, teknisk montage og løsninger, der fungerer i praksis? Så får du mulighed for at være med til at opbygge komplette automatiserede plug’n’play-løsninger til vand- og spildevandsrensning – fra montage og opbygning til test og færdigt anlæg. Det sker i et mindre, engageret team med korte beslutningsveje og alsidige opgaver.
Om jobbet
Vi søger en dygtig og motiveret medarbejder til en fuldtidsstilling i vores produktion. Du bliver en vigtig del af opbygningen af vores maskiner og løsninger til spildevandsbehandling – fra montering af styretavler og elektriske komponenter til samling og færdiggørelse af komplette systemer på vores værksted.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Montering af styretavler
- Montering af elektriske komponenter f.eks. motorer, pumper og kabler
- Montering af forskellige komponenter og kabler på anlæg og systemer
Vi tilbyder
- En fast fuldtidsstilling i et stærkt og uformelt produktionsteam
- Alsidige arbejdsopgaver, hvor du ser resultatet af dit arbejde
- Et fleksibelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
- Moderne produktionsfaciliteter med varierende tekniske opgaver
- En innovativ arbejdsplads i vækst med løsninger, der gør en forskel for miljøet
Din profil
Vi leder efter en praktisk og teknisk stærk person, der trives med værkstedsarbejde og har sans for detaljen. Du kan have baggrund som elektriker, tekniker, industrimontør, mekaniker, smed eller en anden teknisk/håndværksmæssig uddannelse. Du kan også være ufaglært med relevant erfaring eller kurser inden for el-teknik – vigtigst er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og levere kvalitet.
Vi forestiller os, at du:
- Pligtopfyldende og mødestabil
- Teamplayer og fleksibel
- Teknisk forståelse og praktisk tegningsforståelse
- Arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet
- Fokus på kvalitet
Om AL-2 Teknik A/S
AL-2 Teknik A/S er en mindre virksomhed i Hovborg med mere end 30 års erfaring. Vi udvikler, producerer og leverer produkter og løsninger til behandling og rensning af vand og spildevand. Vores løsninger anvendes blandt andet inden for akvakultur, kommunale rensningsanlæg, fjernvarmeværker, slagterier og fødevareindustrien. Vi forventer fortsat vækst i de kommende år og ønsker derfor at styrke vores produktionsteam med en ny kollega.
| Firma | AL-2 TEKNIK A/S Følg |
| Kontaktperson | Erik Ellegaard |
| Arbejdsadresse | Krøgebækvej |
| Postnr.: | 6682 |
| Kommune | Vejen |
| Telefonnr. | 31696404 |
| ee@al-2.dk | |
| Ansøgningsfrist | 13/09/2026 |