Vil du være med til at sikre stabil drift og udvikling af tekniske løsninger i et komplekst hospitalsmiljø?
Har du erfaring med tekniske projekter og driftsoptimering, og motiveres du af at arbejde i en organisation, hvor drift, patientsikkerhed og tekniske løsninger går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger som teknisk projektleder til vores tekniske driftsorganisation.
Om afdelingen
Teknisk Afsnit på Sjællands Universitetshospital Køge varetager drift og vedligehold af bygninger, energiforsyninger og tekniske installationer. I de kommende år gennemgår hospitalet en markant udvikling og udvides fra ca. 65.000 m² til ca. 220.000 m².
Udbygningen betyder, at mange arbejdsopgaver ændrer karakter i takt med, at nye bygninger tages i brug, og ny teknologi implementeres.
Teknisk Afsnit består i dag af omkring 50 medarbejdere, og organisationen forventes at vokse yderligere i de kommende år.
Om stillingen
Som teknisk projektleder får du en central rolle i planlægning, koordinering og gennemførelse af både tekniske projekter og driftsprojekter på hospitalet. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for både driftspersonale, kliniske afdelinger, rådgivere og entreprenører og får ansvar for at sikre, at projekter gennemføres effektivt og med mindst mulig påvirkning af den daglige hospitalsdrift.
Stillingen spænder bredt fra tekniske installationer og vedligeholdelsesprojekter til optimering af driftsprocesser og implementering af nye løsninger.
Dine primære opgaver
• Planlægge og gennemføre tekniske projekter og driftsprojekter fra idéfase til aflevering.
• Arbejde med fejl og mangler på modtaget byggeri samt dialog med byggeorganisation og entreprenør i forbindelse med udbedring.
• Koordinere projekter på tværs af tekniske fagområder og interessenter.
• Sikre fremdrift, økonomi, kvalitet og dokumentation i projekterne.
• Understøtte stabil drift og bidrage til optimering af tekniske anlæg og driftsprocesser.
• Sikre hensyntagen til patientsikkerhed, arbejdsmiljø og driftskontinuitet.
• Koordinere samarbejde med rådgivere, entreprenører og leverandører.
• Bidrage til udvikling og anvendelse af digitale værktøjer og teknisk dokumentation, herunder Dalux, BIM og FM-systemer.
• Sikre korrekt overdragelse af projekter til drift.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse som maskinmester, ingeniør, installatør eller tilsvarende, og at du har erfaring med projektledelse inden for teknisk drift eller bygge-/installationsprojekter.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra hospitaler eller andre komplekse driftsorganisationer, hvor der stilles høje krav til stabilitet, koordinering og sikkerhed.
Vi lægger vægt på, at du:
• Arbejder struktureret og har et godt overblik.
• Trives med mange samarbejdsflader og interessenter.
• Er løsningsorienteret og handlekraftig.
• Kan skabe fremdrift og sikre koordinering i komplekse projekter.
• Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
• Har forståelse for sammenhængen mellem tekniske løsninger og den daglige drift.
Vi tilbyder
• En spændende og alsidig stilling i en kompleks og samfunds vigtig organisation.
• Mulighed for at arbejde med både tekniske projekter og driftsudvikling.
• Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og tværfagligt samarbejde.
• Stor kontaktflade og mulighed for at præge udviklingen af hospitalets tekniske drift.
• Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Ansættelsesvilkår
AC- overenskomst.
Arbejdsstedet er Sjællands Universitetshospital Køge og Roskilde.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Torben Aachmann-Meltofte |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | 24204983 |
| taac@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 30/07/2026 |