AARHUS EJENDOMME OMRÅDE NORD 2 SØGER EN ENGAGERET TEKNISK SERVICEMEDARBEJDER TIL TEKNISK DRIFT OG SERVICE Vi søger en medarbejder til bygningsdrift i Nord 2, beliggende i Skejby- og Vejlby-Risskov-området mellem Randersvej og Grenåvej.
Dine arbejdsopgaver omfatter alle aspekter inden for bygningsdrift. Du kan forvente en høj grad af selvstændigt arbejde, drift af tekniske systemer samt planlægning af egne opgaver. Det er vigtigt, at du som person er villig til at gå forrest og være med til at skabe systematik og gode rutiner.
Du skal have nemt ved at tilegne dig teknisk viden, både i forhold til programmer og lovgivning. Du arbejder naturligt struktureret og er indforstået med at kunne arbejde på både plejehjem, skoler og institutioner.
Du har let ved at danne relationer til kollegaer og brugere, og du ser løsninger fremfor begrænsninger – selvom strukturerne til tider kan virke komplekse i en politisk ledet organisation.
Som Teknisk Servicemedarbejder i Aarhus Kommunes Ejendomsdrift får du mulighed for at blive en vigtig brik i den daglige drift af vores bygninger.
Det primære mål for teknisk service er at drifte skoler, plejehjem, institutioner og administrationsbygninger professionelt og sikre de bedst mulige fysiske rammer for bygningernes brugere.
Aarhus Ejendomme, afdeling Ejendomsdrift, er en afdeling i Teknik og Miljø med ca. 430 medarbejdere, hvoraf over to tredjedele er ansat i Teknisk Service. Vi har opdelt kommunen i fire distrikter, som igen er underopdelt i 15 mindre geografiske områder, hver med deres egen teamleder.
Om jobbet Sammen med de øvrige medarbejdere i teamet vil du stå for den daglige tekniske drift og servicering af de bygninger teamet har ansvaret for.
Du vil blive grundigt oplært i alle funktioner og arbejdsområder af dine kolleger, der vil blive tilknyttet en mentor i den første periode.
Vi løser flest mulige opgaver med egne hænder, og hyrer håndværkere ind efter behov.
Dine væsentligste opgaver bliver:
- Vedligehold af bygningens tekniske installationer herunder ABA, AVS, ADK, (Salto) CTS med flere, vi sørger for eventuel oplæring.
- Daglig brug af Main Manager (vores FM-system).
- Kontakt til leverandører, samarbejdspartnere og brugere.
- Udførelse af opgaver der tilknytter sig bygningsdrift.
- Tilsyn med udliciterede opgaver så som rengøring, pleje af terræn, snerydning, servicering af tekniske anlæg.
- I samarbejde med kollegaerne fra Drift og vedligehold sikre at mangler og skader på bygningerne bliver udbedret.
- Mindre håndværksmæssige opgaver.
Vi tilbyder et alsidigt job, godt kollegaskab med et uformelt arbejdsmiljø Det er vigtigt for os, at du oplever, at dit bidrag i Aarhus Ejendomme gør en forskel i Aarhus. Vi tilbyder en travl og spændende hverdag, hvor du selv er med til at sætte retningen.
Som arbejdsplads har vi tillid til dig og dit arbejde og står klar, når du er i tvivl. Du vil opleve en hverdag, hvor vi hjælper hinanden med at blive bedre.
Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling, der bidrager til at gøre dig endnu bedre til dit arbejde.
Der er stort fokus på det fysiske og Psykiske arbejdsmiljø og værdsætter åben-og ærlighed så vi sammen kan sikre et højt niveau.
Hvem er du? - Du er serviceminded, pligtopfyldende og kan arbejde systematisk med gode koordinerende evner.
- Kan kommunikere med alle i en god og respektfuld tone.
- Du har en baggrund som ejendomsservice tekniker, ejendomsfunktionær eller anden relevant håndværksmæssig uddannelse.
- Du har arbejdet med CTS, og god teknisk forståelse.
- Du har erfaring med servicering af bygninger.
- Du vil kunne administrere mindre udbud af for eksempel gulv og malerarbejde.
- Du har kørekort B.
- Du er fortrolig med brugen af it-programmer som Office pakken og Outlook.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende straffeattest og en anmærkningsfri børneattest. Disse vil blive indhentet inden ansættelsen.
Hvis det lyder som noget for dig? Så tryk på "Søg stillingen" nedenfor og send os ansøgning og CV
senest søndag den 6. september 2026.
Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte T
eamleder Kasper Overgaard Hasle på tlf. 4185 6240 Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og FOA.
Tiltrædelse oktober, december 2026 eller snarest derefter.
Vi forventer at holde samtaler i uge 38, forventeligt tirsdag.
Vi glæder os til at høre fra dig! Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansættelsesvilkår
Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)