WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 26/04/2026
favourite-job-icon
Tekniske servicemedarbejdere til Assens Kommunes Ejendomsservice
Assens Kommune - Assens
Antal ledige jobs
62
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/04/2026
favourite-job-icon
Tekniske servicemedarbejdere til Assens Kommunes Ejendomsservice
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 26/04/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent til Center for Senhjerneskade
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Vikarer og ferieafløsere til Lindebjerg
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 11/06/2026
favourite-job-icon
🚜 Bliv vores nye traktorhelt (aka landbrugsmaskinmekaniker)! 🔧
Entreprise-Gruppen ApS - Assens
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
Socialrådgiver/-formidler til det specialiserede område
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 26/04/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent/-hjælper til Helhedsplejen Aarup/Vissenbjerg
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 29/04/2026
favourite-job-icon
Ernæringsassistent til Assens Madservice
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 28/04/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælper/-assistent til Helhedsplejen i Assens
Assens Kommune - Assens
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
favourite-job-icon
Studerende - Aften og Weekend arbejde- Motorvejscenter Shell Kildebjerg Syd-Visse
Tcb Retail ApS - Assens
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Vi søger en servicemindet og ambitiøs medarbejder til vores team. Du er enten skorstensfejersvend eller har lyst til at blive voksenlærling/lærling.
Skorstensfejermester Steffen Christensen ApS - Assens
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder for Løn og Personale
Assens Kommune - Assens

Tekniske servicemedarbejdere til Assens Kommunes Ejendomsservice

Er du skruet rigtigt sammen? Har du et skruelager, der får Silvan til at ligne en hobbybutik? En kasse med skruer, bolte og dimser, som kun du forstår logikken i – og hvor du ved, at den helt rigtige skrue ligger et sted. Du skal bare lige rode lidt (eller meget) for at finde den? Så er det måske dig, vi leder efter!

Hos Ejendomsservice i Assens Kommune søger vi nemlig snarest muligt to tekniske servicemedarbejdere, der har teknisk snilde, et godt overblik og en værktøjskasse, der er klar til alt fra småreparationer til store smil.

Hvem er vi? Ejendomsservice er en afdeling under By, Land og Kultur i Assens Kommune. Vi passer på en bygningsmasse på hele 180.000 m² – ja, det er mange kvadratmeter, og ja, der er altid noget at lave!

Vi er ca. 35 kollegaer fordelt på to distrikter: Nord og Syd. Derudover har vi en stabsafdeling, der arbejder med planlagt vedligehold og klimaskallen.

Vores kerneopgaver spænder bredt: indvendig og udvendig vedligeholdelse, pasning af grønne områder og service til både interne og eksterne brugere af kommunens bygninger.

Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, griner sammen og løfter i flok. Her er plads til alle – også dig med den lidt skæve humor og den store kærlighed til WD-40.

Hvad laver en teknisk servicemedarbejder? Kort sagt: lidt af det hele. Du får en alsidig hverdag, hvor du både skal være problemløser, praktiker og den, der får tingene til at spille.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Ansvaret for dine egne bygninger
  • Praktiske opgaver og småreparationer (f.eks. rudeskift efter bold-uheld på skolerne – ja, det sker!)
  • Klargøring af lokaler og inventar
  • Vedligeholdelse af både inde- og udendørs arealer
  • Opsætning af affaldsgårde (mere spændende end det lyder!)
  • Kontrol af bassin (nej, du skal ikke svømme – bare tjekke)
  • Drift og vedligehold af legepladser (og nej, du må ikke tage rutsjebanen i arbejdstiden)
  • Nøgleudlevering og meget andet.
Hvis du har erfaring med CTS, energistyring og adgangskontrol, er det et plus – ellers sørger vi for grundig oplæring.

Du bliver tovholder for udvalgte bygninger i ejendomsservice portefølje af bygninger, men du skal også være klar på at hjælpe til andre steder i kommunen, både alene og sammen med en kollega.

Du kommer til at samarbejde tæt med ledelsen på bygningerne, personale, fritidsbrugere og håndværkere – og ikke mindst distriktslederne Jan & Lars.

Hvem er du? Vi leder efter dig, der:

  • Har hænderne skruet rigtigt på (gerne med bits i lommen)
  • Er ejendomsservicetekniker eller har en anden relevant baggrund – autodidakt er også helt fint!
  • Har flair for IT og et gyldigt kørekort (kat. B – trailerkort er et plus)
  • Er mødestabil, serviceminded og har blik for både hurtige og holdbare løsninger
  • Kan lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • Har en god fysik og et positivt sind
  • Er god til at omgås både børn og voksne – og kan smile, selv når bolden igen har ramt ruden.
Arbejdstid og fleksibilitet Stillingen er på 37 timer om ugen med flekstid – så du har tid til både arbejde og dine egne gør-det-selv-projekter derhjemme. Vi ved, at livet er mere end arbejde, og vi gør vores bedste for at få det hele til at hænge sammen.

Løn og ansættelsesvilkår Du får selvfølgelig løn – og rigtig gode kollegaer med i pakken. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og regler om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse. Det er ikke fordi vi ikke stoler på dig – det er bare reglerne.

Vil du vide mere? Har du spørgsmål, eller vil du bare gerne høre lidt mere om jobbet, så er du meget velkommen til at ringe til distriktsleder Jan Møller på tlf. 51 83 76 01 eller Lars Eilsø på tlf. 20 21 21 92.

Er du klar til at skrue op for karrieren?

Hvis du har læst hertil og stadig smiler, så håber vi, du sender os en ansøgning senest den 26. april 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske til at få dig med på holdet!

Firma Assens Kommune Følg
Kontaktperson Lars Eilsø
Arbejdsadresse Rådhus Allé
Postnr.: 5610
Kommune Assens
Telefonnr. 20 21 21 92
E-mail laeil@assens.dk
Ansøgningsfrist 26/04/2026
Valgt stilling