WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
Teknologisk analytiker inden for IT- og Netværkstrafik
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Antal ledige jobs
1.259
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
Teknologisk analytiker inden for IT- og Netværkstrafik
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 13/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Stork Scan søger sonograf til scanningsklinik i hjertet af København
Stork Scan I/S - København
Ansøgningsfrist: 13/06/2026
favourite-job-icon
PR & Public Affairs Assistant (Media, Stakeholder Engagement, Communications)
WAVETEL ApS - København
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Nyåbnet restaurant søger 2 kokke
YGF DANMARK ApS - København
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Servicemedarbejder til pølsevogn aften & nat
Copenhagen Hotdog Deli ApS - København
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Service medarbejder til pølsevogn Natarbejde
Copenhagen Hotdog Deli ApS - København
Ansøgningsfrist: 18/05/2026
favourite-job-icon
Sektorrådgiver til den danske ambassade i Ghana (Statistik)
Udenrigsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Interesserer du dig for medicinsk og psykiatrisk sygepleje evt. med klinisk vejleder-funktion – så kom og bliv sygeplejerske på Afsnit E1, Psykiatrisk Center Amager!
Psykiatrisk Center Amager - København
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Social og sundhedsassistent med mulig oplæringsvejleder funktion søges til Ældre psykiatrisk sengeafsnit E1 på Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager - København
Ansøgningsfrist: 07/05/2026
favourite-job-icon
HR-udviklingskonsulent med særligt øje for ledelse og organisationsudvikling
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
PhD Fellowship in Societal Security and Preparedness at the Royal Danish Defence College
Svanemøllens Kaserne - København
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Specialarbejdere søges: Vær med til at lave de flotteste veje på Frederiksberg?
Frederiksberg - 0147, Gartner- og Vejservice - Frederiksberg

Teknologisk analytiker inden for IT- og Netværkstrafik

FE søger et antal medarbejdere til styrkelse af indsatsen rettet mod målopdagelse og måludvikling inden for IP- og netværksindhentning.

Dette er stillingen til dig, der ønsker et spændende arbejde med stor teknisk dybde og udforskning af store datamængder i et unikt miljø, og som vil gøre en forskel for Danmarks sikkerhed.


Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du vil blive en del af en teknisk analytisk enhed i afdelingen for elektronisk indhentning (Signals Intelligence, SIGINT). Vores primære opgave er identificere, udvikle og formidle relevante data på FE’s prioriterede mål, herunder at skabe forudsætninger for nye indhentningsmuligheder og nye datagrundlag til styrkelse af det analytiske efterretningsarbejde.

I vores enhed kommer du til at arbejde eksplorativt og dybt med IP- og netværkstrafik på alle niveauer i specialiserede systemer. Du vil i hverdagen arbejde tæt sammen med et hold af dygtige dataanalytikere, udviklere, og netværksspecialister, der på forskellig vis har opbygget en meget stærk it-forståelse, og fortsat udvikler egne specialiseringer på en række områder, f.eks. kommunikationsteknologier, datanetværk, tele- og satellitkommunikation, it-sikkerhed, databaseteknologier, dataprocessering, programmering og Machine Learning.

Du vil have en høj grad af indflydelse på arbejdsopgaverne, og du kommer til at deltage i tværgående projekter med dedikerede og dygtige kollegaer fra tjenesten og i samarbejde med internationale partnere.

Vi tilbyder et motiverende arbejdsmiljø, hvor gode relationer og en uformel stemning vægtes højt, ligesom vi vægter at skabe gode betingelser for din faglige og personlige udvikling.


Du og din baggrund er vigtig
Du er nysgerrig med sans for at finde sammenhænge og relevant information i store og komplekse datamængder. Du har en høj grad af selvmotivation og kan lide ”gravearbejde”, hvor du finder måder at trække relevant data ud og kombinere dem på tværs, så der optræder nye sammenhænge og udviklingsmuligheder. Du har gode evner for og lyst til samarbejde, og formår at omsætte din viden til konkrete resultater til gavn for forretningen.

Du har en høj indlæringsevne og et højt fagligt ambitionsniveau, hvor du med afsæt i din egen faglighed hurtigt kan tilegne dig ny viden om forskellige relevante teknologier og specialiserede metoder, og hvor du kan overskue samspillet mellem flere forskelligartede og komplekse IT-systemer.

Vi lægger meget vægt på dine personlige evner og din tilgang til opgaveløsningen, et solidt fagligt fundament, og evne og vilje til at udbygge denne. Hvis du trives med en høj grad af indflydelse på arbejdsopgavernes retning, indhold og metode, tror vi, at du vil passe særligt godt ind.

Det er ikke afgørende, hvilken formel uddannelse eller erhvervserfaring du har, men vi forventer du har:

  • Meget god it-forståelse, der gør dig i stand til at anvende forskellige komplekse it-systemer og udvikle din viden om relevante it- og kommunikationsteknologier.
  • Evne til at formulere dig klart, både mundtligt og skriftligt, på både dansk og engelsk, herunder også komplekse tekniske problemstillinger.
  • Evne til at kommunikere og samarbejde med andre faggrupper på tværs af organisationen og forstå og omsætte deres behov til en indhentningskontekst.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har:

  • Erfaring med programmering (f.eks. Python, SQL, C++, PySpark, JavaScript).
  • Erfaring med kvalitativ og/eller kvantitativ analyse af store mængder data.
  • Kendskab til kommunikationsteknologier, IP-trafik, datanetværk, tele- og satellitkommunikation.
  • Viden om Machine Learning, Deep learning, Tensorflow eller lignende.
  • Erfaring med analyse af netværkstrafik og datanetværk fra Politiet, Forsvaret, et it-sikkerhedsfirma eller lignende.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.


Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.


Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 10. maj 2026.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted efter ansøgnngsfristen og stiler mod en ansættelse fra 1. august 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23255@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi behandler ansøgninger i takt med modtagelsen, og du kan derfor blive udvalgt til en samtale forud for ansøgningsfristen.


Firma Forsvarets Efterretningstjeneste Følg
Kontaktperson HR Partner
Arbejdsadresse Kastellet
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 33325566
Ansøgningsfrist 10/05/2026
Valgt stilling