Har du erfaring med drift på en terminal, og ønsker du en spændende arbejdsdag, hvor du hver dag gør en stor forskel i den daglige drift?
Så er det måske dig vi leder efter. Vi søger en kollega til vores terminal i Hasselager ved Århus, som kan sikre, at læsning og losning forløber effektivt og i høj kvalitet - også når der er travlt.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Sikre høj service og kvalitet ved læsning og losning af lastbiler.
- Træffe hurtige og selvstændige beslutninger.
- Koordinere mellem lager og kontor og sikre at informationen flyder gnidningsfrit.
Du bliver en del af en hverdag med tempo i en virksomhed, hvor der er tradition for høj kvalitet og omhyggelighed. Du kan forvente engagerede og ansvarsbevidste kollegaer med højt humør - og vi forventer, at du går til opgaverne med samme indstilling.
Om dig:
- Du er logisk tænkende og kan bevare roen og overblikket i alle situationer.
- Du bidrager til en positiv stemning og er god til at kommunikere med alle mennesker.
- Du er fleksibel, serviceminded og administrativ stærk.
- Du er omhyggelig med detaljerne.
- Det er et krav, at du har kørekort, truckcertifikat og lagererfaring.
Derudover vil være en fordel hvis du har:
- Erfaring med planlægning, vedligehold og driftssikkerhed
- Øje for optimeringsmuligheder (porte, køreveje, indgangskontrol, arbejdsflow m.v.).
- Gode kommunikative færdigheder på dansk og engelsk
- Minimum 3 års Cross Dock lagererfaring med læsning/losning af primært industrigods på gardin trailere.
Vi tilbyder dig en samlet attraktiv pakke med ordnede forhold - inklusiv god lønpakke og pension, overenskomst, arbejdstøj mm, sundhedsforsikring og sundhedsordning, frokostordning, god kaffe og dygtige, rare kollegaer.
Arbejdstiden vil primært ligge om morgen/formiddagen til eftermiddag/aften og du bør være fleksibel ved sygdom og i ferieperioder.
Tiltrædelse: Snarest muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Schriver på jsc@bhslogistics.com
Vi ser frem til at modtage din ansøgning via linket herunder.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende.