WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Tidsbegrænset stilling: Vil du styrke Region Sjællands beredskab og gøre en forskel, når det virkelig gælder?
Region Sjælland - Ringsted
Antal ledige jobs
5
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Tidsbegrænset stilling: Vil du styrke Region Sjællands beredskab og gøre en forskel, når det virkelig gælder?
Region Sjælland - Ringsted
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Vil du gøre en forskel ved at sikre en effektiv og venlig support på Sundhedsplatformen for 44.000 brugere i Region Hovedstaden og Region Sjælland?
Region Sjælland - Ringsted
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Tidsbegrænset stilling: Vil du styrke det digitale beredskab – når det virkelig gælder?
Region Sjælland - Ringsted
Ansøgningsfrist: 22/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
DevOps engineer - vær med til at skabe fremtidens sundhedsvæsen
Region Sjælland - Ringsted
Ansøgningsfrist: 22/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Platform manager - vær med til at skabe fremtidens sundhedsvæsen
Region Sjælland - Ringsted

Tidsbegrænset stilling: Vil du styrke Region Sjællands beredskab og gøre en forskel, når det virkelig gælder?

Har du erfaring med beredskabsplanlægning, kriseledelse og risikostyring, og motiveres du af at bidrage til et robust og resilient beredskab for Region Sjællands ansatte og borgere? Så har du nu mulighed for at blive en del af vores beredskabsteam.

Bliv en del af Region Sjællands beredskab
Hos Koncern Digitalisering i Region Sjælland søger vi to beredskabskonsulenter til tidsbegrænsede stillinger frem mod sammenlægningen med Region Hovedstaden. Der kan opstå mulighed for forlængelse, eller fastansættelse på sigt.

Som beredskabskonsulent får du en central rolle i arbejdet med at sikre et robust og velfungerende beredskab. Du kommer til at arbejde med beredskabsplanlægning, kriseledelse og risikostyring og bidrager til at styrke regionens samlede kriseparathed.

Regional Beredskabsudvikling og -Støtte (ReBUS)
ReBUS er Region Sjællands centrale funktion for beredskab og sikkerhed og arbejder på tværs af hele regionen. Som beredskabskonsulent i ReBUS bliver du en del af en central beredskabsenhed, der bidrager til at styrke beredskabskulturen og sikre, at beredskab prioriteres højt i hele organisationen.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udvikling af analyser af praksisnære risici, der kan påvirke regionen
  • Udvikling, implementering og evaluering af regional krisestyring og beredskabsplanlægning
  • Sikring af sammenhæng mellem regionens kerneopgaver, beredskab og krisehåndtering

Kollegial sparring og stor beslutningskraft
Du bliver en del af enheden Regional Sikkerhed og Beredskab, hvor du tilknyttes funktionen Regional Beredskabsudvikling og -Støtte. Funktionen er kun et par år gammel, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling og styrkelse af enheden.

I Regional Beredskabsudvikling og -Støtte er kollegial sparring og stor beslutningskraft faste dele af arbejdsdagen. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi arbejder modigt og afprøver nye tilgange.

“Jeg ser frem til at få en kollega, der kan bidrage til vores spændende regionale beredskabsarbejde. For mig er det vigtigt, at vi arbejder både strategisk og operationelt, og at vi møder vores regionale kolleger i øjenhøjde og kommunikerer den beredskabsfaglige opgave konstruktivt med fokus på udvikling og værdi.”
– Teamleder Magnus Gade Christiansen

Erfaring med beredskab og gode samarbejdsevner
Vi søger kollegaer, der kan se sig selv i følgende:

  • Erfaring med beredskab og gerne en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx fra Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, politi, beredskab el.lign.
  • Du har gerne erfaring med en eller flere af følgende:
    - Udarbejdelse af beredskabsplaner og –strategier
    - Risiko- og sårbarhedsvurderinger
    - Sikkerhedsgennemgange
    - Krisestyringsøvelser, øvelsesafvikling og uddannelse af beredskabsfunktioner

Som person kan du formidle komplekse budskaber på en forståelig og konstruktiv måde. Du arbejder metodisk, analytisk og systematisk og er god til at forudse potentielle udfordringer. Derudover har du gode samarbejdsevner og kan navigere i et komplekst miljø, samtidig med at du arbejder selvstændigt og struktureret.

Erfaring med beredskab i sundhedssektoren er en fordel, men ikke et krav.

Interesseret?
Så er du velkommen til at sende os dit CV og en kort ansøgning senest den 16. marts 2026. Stillingen ønskes besat snarest muligt, og samtaler afholdes løbende.

Stillingen er tidsbegrænset til den 31. december 2026.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem regionerne og forhandlingsberettiget organisation. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost og flexordning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Magnus Gade Christiansen på mail magch@regionsjaelland.dk eller tlf. 24 81 02 48.

På baggrund af stillingens karakter og ansvarsområder, er det et krav at udføre et baggrundstjek inden du kan tiltræde stillingen hos Koncern Digitalisering. Baggrundstjekket er en del af ansættelsesprocessen og bidrager til den sikkerhed, som et job hos Koncern Digitalisering kræver.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Koncern Digitalisering – stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.

#stærkesttildigitalisering

Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Magnus Christiansen
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Ringsted
Telefonnr. 24 81 02 48
E-mail magch@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 16/03/2026
Valgt stilling