WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 19/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Tilkaldetolke (ukrainsk og farsi) til DIGNITY
DIGNITY - København
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Tilkaldetolke (ukrainsk og farsi) til DIGNITY
DIGNITY - København
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren tolk med norsk som arbejdssprog søges til specialiseret workshop
INTERNATIONAL COMMUNICATION A/S - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Tilkaldetolke (ukrainsk og farsi) til DIGNITY

Har du lyst til at arbejde i en organisation, som gør en konkret og positiv forskel for udsatte mennesker i Danmark og verden over? Og har du stærke kompetencer inden for tolkning (ukrainsk og farsi) i komplekse behandlingssituationer inden for sundhedssektoren?

Så kan DIGNITY tilbyde dig en spændende mulighed, da vi har ledige stillinger som timelønnet tilkaldetolk tilknyttet vores Rehabiliteringsklinik. Vi har brug for tolkning indenfor sprogene ukrainsk og farsi.

DIGNITY har siden 1982 arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi er en menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, som også driver en rehabiliteringsklinik. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt.

DIGNITY’s Rehabiliteringsklinik er en del af vores afdeling for National Rehabilitering, som også rummer en forskningsenhed. Vi er samlet set 25 medarbejdere i afdelingen og arbejder med tværfaglig behandling, rehabilitering og forskning. Vores klinik er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at behandle traumatiserede flygtninge og deres familier på hoved- og regionsfunktionsniveau. Vi samarbejder med Socialstyrelsen som VISO-leverandør med specialrådgivning og udredning omkring socialt udsatte børn og unge.

Vores rehabilitering er som udgangspunkt tilrettelagt i et tæt tværfagligt samarbejde mellem psykologer, læger, fysioterapeuter og socialrådgivere, og vores forskningsenhed samarbejder tæt med de øvrige rehabiliterings- og indvandrermedicinske klinikker i Danmark. Derudover har vi et sekretariat, der varetager en række af vores administrative opgaver. Afdelingen ledes af en afdelingsleder, som også er klinikchef, og derudover en souschef samt en leder af forskningsenheden.

Om stillingen

Din primære opgave vil være tolkning for patienter i tværfaglige behandlingsforløb. Der kan i mindre omfang være tale om skriftlige tolkeopgaver.

Alle vores tilkaldetolke koordinerer deres arbejde i samarbejde med klinikkens sekretariat.

Kompetencer

Vi forventer, at du:

  • kan formulere dig mundtligt tydeligt og klart på både dansk såvel som det sprog, som du ansættes til at tolke på (ukrainsk eller farsi).
  • har erfaring med tolkning i komplekse behandlingssituationer.
  • er fortrolig med brug af TEAMS, Outlook og Word. Det er et krav i forhold til planlægning, at du i samarbejdet anvender en fælles DIGNITY Outlook kalender.

Derudover leder vi efter tolke, der er positive, imødekommende og punktlige, og udviser en god situationsfornemmelse i kontakten med de udsatte patienter, der kommer i vores klinik.

Det er en fordel, hvis du er fortrolig med medicinsk, fysiologisk, patologisk, psykologisk og psykiatrisk terminologi samt har kendskab til social- og sundhedsvæsenet.

Det er ligeledes en fordel - men ikke et krav – at du har en tolkeuddannelse, kan tolke fra engelsk samt har kendskab til tolkning indenfor specialiseret traumebehandling.

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en timelønnet stilling. Det er ikke muligt at garantere et konkret timeantal, da vores tilkaldetolkes opgaver afhænger af, hvilke sprogkompetencer vi har behov for bistand til, hvilket igen er afhængig af, hvilke patienter vi modtager i vores klinik.

Tolkeopgaver finder som udgangspunkt sted på vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 København Ø, men der kan i mindre omfang være tale om hjemmebesøg, digitale sessioner over telefon eller TEAMS.

Arbejdsopgaver koordineres mellem dig og klinikkens sekretariat.

Stillingen aflønnes på timebasis. Timelønnen udgør kr. 348,00 i timen plus ferietillæg 12,5 %. For aftaler med fremmøde på Bryggervangen aflønnes med et ekstra tillæg svarende til kr. 87,00 i timen.

Vi indhenter børneattester for alle, som er eller kan blive beskæftiget med børn under 15 år, og ansættelsen er betinget af en ren børneattest (DIGNITY indhenter attesten efter dit samtykke).

Mere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte klinikkens souschef, Christina Arrebo Andersen på tlf. 31 40 67 13/mail: CAA@dignity.dk fra den 10. august 2026.

Ansøgning og samtaler

Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle andre relevante dokumenter via linket senest onsdag den 19. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 26. august 2026 .

Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/


DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation. Vi har siden 1982 arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og støtter lokale partnerorganisationer i at dokumentere alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt.

DIGNITY har hovedsæde i Danmark, men samarbejder med partnerorganisationer i omkring tyve lande.

DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Firma DIGNITY Følg
Kontaktperson Christina Andersen
Arbejdsadresse Bryggervangen
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 31 40 67 13
E-mail caa@dignity.dk
Ansøgningsfrist 19/08/2026
Valgt stilling