Vi søger engagerede og fleksible tilkaldevikarer til RED Safehouse & Krisecenter (Sjælland) - for unge udsat for æresmotiveret vold og negativ social kontrol.
Vil du med på holdet? Så læs med her.
Om stillingerne
Vi søger tilkaldevikarer til dag-, aften- og nattetimer samt til weekendvagter. Vagterne bliver lagt ud til vikargruppen løbende, hvor der er mulighed at byde ind på de ledige vagter, som herefter fordeles i vikargruppen. Derudover vil der være akutte vagter, hvis det faste personale er fraværende. Vi leder efter vikarer, der er fleksible i forhold til arbejdstider og i stand til at byde ind på alle slags vagter.
Din primære opgave vil være at skabe tryghed og omsorg for stedets beboere. Det indebærer bl.a. at yde akut krisehjælp og støtte samt bidrage til den daglige drift og trivsel i huset.
Vi forventer, at du:
har erfaring med eller viden om at arbejde med mennesker i udsatte positioner - og gerne viden om vold og/eller æresrelaterede problematikker.
måske er studerende eller ufaglært, og ønsker at hjælpe mennesker, der står i en svær livssituation.
er empatisk, motiverende og god til at skabe relationer.
har forståelse for interkulturelle udfordringer og gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt.
er fleksibel og klar til både praktiske og pædagogiske opgaver i huset.
har en god kollegial forståelse, er en holdspiller og bidrager til, at fællesskabet fungerer.
Det er en fordel, hvis du er en person med et lyst sind og et godt humør, som sætter pris på en uformel omgangstone.
Vi tilbyder:
Individuelt introduktionsforløb til RED Center og arbejdet med mennesker i æresrelaterede konflikter.
Løbende intern vidensdeling for vores vikarer.
En arbejdsplads med uformel tone, fællesskab og fokus på beboernes trivsel.
Et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en konkret forskel.
Om RED Center:
RED Safehouse & Krisecenter er en del af RED Center mod æresrelaterede konflikter.
RED Safehouse & Krisecenter tilbyder plads efter Servicelovens §109 til unge udsat for æresmotiveret vold og kontrol i alderen 16 til 30 år (uden børn). Der er plads til 18 beboere fordelt på to matrikler. Som medarbejder her bliver du en del af en arbejdsplads med stort engagement i at støtte beboere i svære livssituationer, og hjælpe dem på vejen til at skabe et frit og selvstændigt liv - væk fra vold og kontrol.
Udover vores Safehouse & Krisecenter (på både Sjælland og i Jylland), består RED Center desuden af et specialiseret krisecenter for minoritetsetniske LGBT+ personer (RED+), et krisecenter for børnefamilier (RED Family Shelter) samt en landsdækkende rådgivningsenhed for unge, forældre og fagpersoner, der befinder sig i eller beskæftiger sig med æresrelaterede problematikker.
I alt er vi omkring 75 ansatte i organisationen. Hos os hjælper man hinanden og træder til, hvor der er behov – på tværs af afdelinger og fagligheder.
Hvordan ansøger du?
Send din motiverede ansøgning til job.safehouse1@red-center.dk
Til ansøgningen bedes du vedlægge CV og eventuelt andet relevant materiale.
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest ifm. ansættelser.
Send gerne din ansøgning så hurtigt som muligt. Der vil løbende blive afholdt samtaler til stillingerne.
Generelt
RED Safehouse & Krisecenter har en hemmelig adresse på Sjælland.
Løn- og ansættelsesvilkår følger kommunal overenskomst. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til afdelingsleder Tine Loft på tlf. 20460321 eller Stedfortræder Malene Werner på tlf. 26465577.
Læs mere om RED Center mod æresrelaterede konflikter på vores hjemmeside: www.red-center.dk
| Firma | RED Center mod æresrelaterede konflikter: Selvejende institution Følg |
| Kontaktperson | Tine Loft |
| Arbejdsadresse | Vesterbrogade |
| Postnr.: | 1800 |
| Kommune | Frederiksberg |
| Telefonnr. | 20460321 |
| tinlof@red-center.dk | |
| Ansøgningsfrist | 30/06/2026 |