WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/03/2026
favourite-job-icon
Tilsynsmedarbejder til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
1.220
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/03/2026
favourite-job-icon
Pædagoger, SSA'er eller PAU'er til botilbuddet Albatros
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 22/03/2026
favourite-job-icon
Tjener med passion for vin
Vino Spiro Drift ApS - København
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Praktikant til transportanalyse
Vejdirektoratet - København - København
Ansøgningsfrist: 09/03/2026
favourite-job-icon
Lærere til Sluseholmen Skole
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 22/03/2026
favourite-job-icon
Jurister med interesse for forvaltningsret til Forsvarsministeriets departement
Forsvarsministeriet, Departementet - København
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Én rolle, mange opgaver – Facility Manager med bred kontaktflade og stort overblik
Trafikstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 08/03/2026
favourite-job-icon
Dagafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser søger engageret miljøterapeutisk personale
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 17/04/2026
favourite-job-icon
Deltids natportier til Nordens største hotel.
CABINN - København
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Bliv en del af Stjernen – Vi søger en engageret pædagog til vores børnehave
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 09/03/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper med interesse for klima og transport
Vejdirektoratet - København - København
Ansøgningsfrist: 11/03/2026
favourite-job-icon
Studieadministrative medarbejdere til Eksamen og praktik i Studieservice
Københavns Professionshøjskole - København

Tilsynsmedarbejder til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Vil du være med til at hjælpe borgere og virksomheder med overholde reglerne for bl.a. udeservering?
Har du gåpåmod, og får du tingene til at ske?

Så er du måske vores nye kollega.

I Udeservering og Støj samarbejder vi om at håndtere og forebygge gener fra bl.a. udeserveringer, reklameskilte, vareudstillinger, restaurationer og udendørsmusikarrangementer. Vi er en enhed med mange snitflader, og vi samarbejder derfor tæt med andre fagområder og forvaltninger for at sikre en sammenhængende opgaveløsning.

Om jobbet
Vi tilbyder et spændende job, hvor din vigtigste opgave vil være at føre tilsyn med byens udeserveringer. Det indebærer bl.a. at tale med byens borgere, sikre at restauratører får søgt tilladelser, at der kun stilles op på tilladte arealer, og at restauratører pakker deres udeserveringer ned til tiden.

Du vil indgå i et team af tilsynsmedarbejdere, som sammen fører tilsyn i hele byen med udeserveringer og støj.

Tilsynets fysiske tilstedeværelsen i byen er en forudsætning for enhedens arbejde. Din opgave udgør derfor en vigtig del, da den er med til at sikre, at rammer og vilkår overholdes. I Københavns Kommune arbejder vi tæt sammen med byens borgere. Vi er ikke kun være en myndighed, men også en sparringspartner, der vejleder og hjælper. Sammen skaber vi en by, hvor alle trives.

Da København er en levende by, hvor restaurationerne typisk har åbent hele ugen med sene åbningstider, skal du være forberedt på at arbejde på skæve tidspunkter og ind i mellem også i weekender. Din primære arbejdstid vil dog være på hverdage i dagtimerne, men der indgår aften- og nattevagter som en del af din funktion. Desuden skal du som tilsynsmyndighed kunne håndhæve reglerne administrativt og dokumentere dit arbejde, så borgere og virksomheder har mulighed for at følge med i, hvad der sker i sagsbehandlingen.

Din nye hverdag
Vi forventer, at du

  • fører tilsyn i byen både på egen hånd og i teams
  • journaliserer tilsyn og dokumenterer konstaterede ulovlige forhold
  • behandler henvendelser og klager
  • vejleder om rammer og vilkår på området
  • opbygger tillidsfulde relationer og samarbejder på tværs internt såvel som eksternt
  • har ca. 25 nattevagter årligt (I tidsrummet kl. 18-05.00)
Vi ser gerne, at du har en passede baggrund, en åben personlighed, og at du kan lide varierede arbejdstider og tempo. Erfaring fra servicearbejde eller andre myndighedsområder er en fordel, samt kendskab til sagsbehandling og forvaltningsloven. Det er vigtigt for os, at du er respektfuld og imødekommende i dialogen. Derudover kan du se dig selv i følgende beskrivelse

  • er åben for at lære nyt og tage fat, hvor der er brug for det
  • trives med mange mindre arbejdsopgaver sideløbende med større langstrakte og mere krævende opgaver
  • er grundig, selvstændig og overholder deadlines
  • er stabil og arbejder systematisk
  • kan samarbejde, kommunikere og formidle på en serviceorienteret måde overfor både interne og eksterne parter
  • er god til at formulere dig på dansk, både på skrift og mundtligt
  • er tålmodig og god til konfliktnedtrapning
  • har kendskab til offentlig forvaltning
Drømmer du om en hverdag med stor fleksibilitet?
Så vil vi meget gerne have dig med på holdet. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med dedikerede og tværfaglige, dygtige kolleger. Vi har en respektfuld og uformel omgangstone på arbejdspladsen, og vi har stort fokus på, at der er balance mellem privat- og arbejdsliv. Det er ikke et krav at du har kommunal erfaring, da du vil blive oplært grundigt i vores myndighedsområde. Sammen med os får du

  • et meningsfuldt arbejde, som gør en forskel for borgere og virksomheder
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en central beliggende arbejdsplads på Islands Brygge i København
  • 37-timers arbejdsuge inklusive frokostpause, fleksible arbejdstider (flekstidsordning) og mulighed for hjemmearbejde og anvendelse af fleksible arbejdsuger
  • en god pensionsordning
Enheden Udeservering og Støj har duoledelse, dvs. du vil opleve at referere til to forskellige chefer alt efter den konkrete sags faglige ophæng.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen inklusive frokostpause. Du vil som udgangspunkt blive ansat på overenskomst for administration og IT indgået mellem HK og KL og efter forhandling med lokal tillidsrepræsentant. Din arbejdstid vil være en kombination af aften- og nattevagter og sagsbehandling i dagtimerne. Vagterne har fast mødetid, mens du i resten af arbejdstiden vil være omfattet af en flekstidsaftale. Nattevagter aflønnes særskilt i henhold til lokal aftale. Vi ønsker stillingen besat den 1. maj 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi gennemfører blind rekruttering. Det vil sige, at alle oplysninger om navn, alder, køn, etnicitet og lignende bliver slettet for ansættelsesudvalget.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Stine Ocariz på 20 34 50 26 eller enhedschef Sine Jochumsen på 24 52 43 05. Du kan også læse mere om Københavns Kommune og Klima- Miljø- og Teknikforvaltningen her.

Søg via linket senest mandag den 9. marts 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 12.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Stine Ocariz
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 20 34 50 26
Ansøgningsfrist 09/03/2026
Valgt stilling